Er du klar til at komme ind i maskinrummet i udviklingen af spillere på AaB Akademiet? Klar til sammen med resten af de dygtige ildsjæle på Akademiet at udvikle de næste unge spillere, der skal have debut på Aalborg Portland Park?
AaB Akademiet søger en person, som først og fremmest har sin styrke med sin trænerfaglighed på fodboldbanen, men også lige så vigtigt kan være med til at udvikle mennesker – både spillere og trænere.
Du skal sammen med resten af den sportslige organisation på AaB Akademiet deltage i Akademiets arbejde fra U/10-U/15, hvor du især vil arbejde tæt sammen med vores fodboldchef Søren Krogh med at sikre den fodboldfaglige røde tråd. Du vil være meget på trænings- og kampbanen på U/13-U/15, mens du hovedsageligt på U/10-U/12 vil have det overordnede sportslige ansvar for FNF (Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde) i AaB-regi i tæt samarbejde med trænere og ledere på dette alderstrin.
Ansvars- og arbejdsområderne inkluderer implementering og udvikling af AaB Game Model (spillestil/principper), curriculum, metodologi og periodisering på U/10-U/15 på AaB Akademiet. For uddybning af ansvars- og arbejdsområder kontakt venligst Akademichef Anders Damgaard på ad@aab-as.dk.
Vi forventer:
- at du er en ildsjæl og brænder for talentudvikling
- at du er dygtig på træningsbanen
- at du evt. har erfaring med supervision af trænere
- at du kan samarbejde i mindre teams af 5-10 personer, hvor du som ansvarlig vil få en væsentlig rolle i forhold til strategi, koordinering, opfølgning og øvrig lavpraktisk dialog
- at du tør, vil og kan udfordre en eksisterende klub og dens talentudvikling
- at du er fleksibel og har mulighed for at tilrettelægge dit ugeprogram efter ugens træning og kampe
- at du besidder gode IT-kompetencer
- at du minimum besidder A- trænerlicens
Vi tilbyder:
- Et talentmiljø som er i toppen af dansk talentudvikling og har ambitioner om at blive Skandinaviens bedste akademi.
Løn:
- I forhold til kvalifikationer.
Ansøgningen skal indeholde:
Opstart og deadline:
- Opstart: 1-1-2021
- Senest deadline for ansøgning den 25-11-2020. Vi gemmer din ansøgning, og din ansøgning vil ikke blive videregivet til tredjepart og behandles fortroligt af AaB. Såfremt du ikke ønsker, at vi skal gemme din ansøgning, bedes du venligst kontakte os efter ansøgningsdeadline.
- Seneste deadline for tilbagemelding fra vores side er 10-12-2020.
Har du spørgsmål til ovenstående stilling på AaB Akademiet, er du velkommen til at kontakte Akademichef Anders Damgaard på ad@aab-as.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Med venlig hilsen Anders Damgaard, Akademichef