Black Friday: Få 50% med AaB Shoppen+

25. november 2020 kl. 11:57 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 23.59 starter Black Friday på AaB Shoppen med 20% på alle varer hele weekenden*.
Men er du tilmeldt fordelsklubben AaB Shoppen+, får du lov at tyvstarte kl. 19.59, ligesom du får 50% på varer som vores Allez Allez kollektion fra Streetammo, AaB-sneakers, plakater, og hummel halstørklæder i 28 timer, samt 25% på de resterende varer hele weekenden*.

Det kræver en profil på aabshoppen.dk, for at få adgang til de nye fordele i AaB Shoppen+, som blandt andet indebærer adgang til særlige tilbud og optjening af bonuskroner. Det betyder også at vi må bede eksisterende medlemmer, om at oprette profil, så de kan nyde godt af fordelene. En profiloprettelse kræver kun navn, e-mail og adgangskode. Medlemmer har i går modtaget en e-mail herom. Læs mere om fordelsklubben.

Black Friday-medlemsfordele i punktform:

- Adgang til Black Friday tilbud allerede i morgen torsdag kl. 19.59
- 50% på populære varer de første 28 timer
- Eksklusive tilbud hele weekenden

Tilmeld dig nu og vær klar til Black Friday

*Gælder ikke julesweateren 2020 og sæsonkortgaveæsker

Tags på denne nyhed

AaB Shoppen lancerer nye medlemsfordele

24. november 2020 kl. 20:45

Da AaB Shoppen i august lancerede en ny webshop, var formålet at kunne give en bedre online shopping-oplevelse, samt et bredere sortiment af AaB-merchandise. AaB Shoppen+ sikrer, at merchandise-glade fans, får noget ekstra, når de handler. Udover særlige tilbud og adgang til eksklusivt merchandise, så optjenes der også bonuskroner ved hvert køb. Så hver gang man, som medlem, handler i AaB Shoppen, optjenes 5% af købet i bonuskroner. Bonuskroner kan efterfølgende trækkes fra fremtidige ordrer som en rabat.

Når man tilmelder sig AaB Shoppen+, får man tildelt en profil, som man skal være logget ind på for at få rabatter eller optjene bonuskroner. Hvis du allerede er medlem i dag, har du modtaget en e-mail med link til at bekræfte din profiloprettelse.

Tilmeld dig nu og vær klar til de første tilbud til Black Friday

    

Bonuskroner
-
Optjen 5% af dit køb som bonuskroner
- 1 bonuskrone = 1 krone i rabat
- Du kan se dine aktuelle bonuskroner på din profil eller når du er ved betaling af en ordre, såfremt du er logget ind.
- Dine bonuskroner udløber seks måneder efter din seneste ordre. Du kan forlænge gyldigheden af dine bonuskroner, hvis du handler i AaB Shoppens webshop, inden der er gået seks måneder.


Tilbud
Særlige tilbud kun for medlemmer.

Særlig adgang
Særlig eller tidlig adgang til eksklusivt merchandise og tilbud.


Nyheder og lanceringer 
Info om nyeste merchandise, tilbud og eksklusiv adgang til merchandise direkte i din indbakke 

Allerede til Black Friday nu på fredag får medlemmer fuld valuta af deres fordele i AaB Shoppen+.
Torsdag kl. 19.59 åbner shoppen for medlemmer med 25% rabat på alle varer i hele shoppen* og 50% rabat på nogle af sæsonens mest populære varer i 28 timer.

Black Friday åbner natten til fredag for ikke-medlemmer med 20% rabat på alle varer på hele webshoppen*.

*Gælder ikke julesweateren 2020 og sæsonkortgaveæsker.

Billetter til årets sidste hjemmekamp frigives i morgen

24. november 2020 kl. 10:28 af Rasmus Estrup

Til årets sidste hjemmekamp, der spilles søndag 13. december mod Lyngby Boldklub, vil der igen være adgang for kun 300 tilskuere på grund af regeringens restriktioner med en begrænsning på maksimalt 500 personer til kampe i 3F Superligaen. Antallet på 500 inkluderer blandt andre spillere, trænere, presse, TV og øvrige medarbejdere. 

De 300 tilskuerepladser fordeles ligeligt mellem sæsonkortholdere og samarbejdspartnere, og 150 sæsonkortholdere vil få adgang til årets sidste hjemmekamp. 

Alle sæsonkortholdere placeres på de tre midterste sektioner på den nedre del af Complea Tribunen, mens de 150 samarbejdspartnere placeres på A. Enggaard Tribunen.

For at mindske risikoen for smittespredning, så vil alle tilskuere være placeret på hvert fjerde sæde, mens hver anden række ligeledes vil være afspærret. 

Sådan får du billet

Fra kl. 15.00 i morgen, onsdag, kan sæsonkortholdere, der endnu ikke har været på Aalborg Portland Park under de nuværende restriktioner, stille sig i en digital kø på AaB's billetside - kl. 16.00 åbner billetsalget.

Den digitale kø vil på dette tidspunkt give adgang efter tilfældig rækkefølge til alle, der står i køen på det pågældende tidspunkt. Det vil sige, at der reelt foregår en lodtrækning blandt alle i køen.

Sæsonkortholdere der har haft adgang til 3F Superligakampene mod Vejle Boldklub, Brøndby I.F. og FC Nordsjælland vil i første omgang ikke kunne trække billetter til den kommende kamp mod Lyngby Boldklub. Skulle der mod forventning være ledige billetter tæt på kampdatoen, så vil billetkøberne til de tre foregående hjemmekampe få besked herom via mail.

Se i videoen nederst, hvordan du gør, når du efterfølgende skal afhente din billet i billetsystemet.

Bemærk: Billetter vil kun kunne rekvireres online. Benyt IKKE Internet Explorer som browser, da denne ikke er kompatibel med vores billetsystem.

 

U/19 Ligasejr over Esbjerg fB

23. november 2020 kl. 12:22 af Rasmus Estrup

AaB havde vinden i ryggen i første halvleg, og mens det besværliggjorde arbejdsbetingelserne for Esbjerg fB, så formåede AaB at kontrollere kampen.

Cirka midtvejs i første halvleg fik AaB fortjent bragt sig foran 1-0, da Oliver Børsting efter oplæg fra Oliver Overgaard sendte bolden i nettet.

Trods flere AaB-muligheder var pausestillingen 1-0.

Efter pausen kom Esbjerg fB godt ud i jagten på en udligning, men helt farlige blev gæsterne ikke, og i stedet gjorde Marcus Hannesbo det til 2-0 på et hovedstød.

- Vi spiller en rigtig fin kamp. Især i første halvleg. Vi havde god kontrol, træf kloge beslutninger og drengene udviste stor arbejdsvilje. Men vi burde have været mere effektive og ført 3-0 ved pausen, siger U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen.

- Derudover er det glædeligt, at vi i de sidste 20 minutter kan sætte fire U/17 Ligaspillere på banen og stadig opretholde et godt niveau og resultatet, siger Kim Leth Andersen.

AaB ligger nu på femtepladsen i U/19 Ligaen med 20 point. Der er fem point op til FC Nordsjælland på førstepladsen. Næste kamp spilles lørdag kl. 12.00 på udebane mod FC Midtjylland, der på nuværende tidspunkt indtager andenpladsen med 22 point.

Tags på denne nyhed

Ferreira i karantæne mod FC Midtjylland

23. november 2020 kl. 10:21 af Rasmus Estrup

i 71. minut af søndagskampen mod FC Nordsjælland fik Pedro Ferreira et gult kort. Det var midtbanespillerens femte advarsel i denne sæson, og portugiseren er dermed i karantæne til næste kamp. 

Altså er han ikke tilgængelig, når Peter Feher udtager AaB-truppen til næste kamp mod FC Midtjylland. 

Pedro Ferreiras næste mulige kamp for Hele Nordjyllands Hold vil i stedet være udekampen mod OB 4. december. 

Tags på denne nyhed
'