Black Friday er i gang for alle

27. november 2020 kl. 13:40 af Thomas Fiele

Er du ikke medlem i forvejen er det blot få klik væk.
Du kan oprette en profil og tilmelde dig på knappen nedenfor. Udover de tilbuddene til Black Friday, får du også fremover eksklusive tilbud samt optjening af bonuskroner.
Læs mere om fordelsklubben.

Har du allerede tilmeldt dig, men er i tvivl om, du har en profil? Så kan du altid forsøge at oprette en profil, hvorefter du kan vælge en ny adgangskode, hvis din profil allerede eksisterer.

Tilmeld dig nu og nyd godt af de store rabatter til Black Friday.

*Gælder så længe lager haves, dog ikke julesweateren 2020 og sæsonkort gaveæsker

Tags på denne nyhed

Black Friday er startet for medlemmer

26. november 2020 kl. 20:15 af Thomas Fiele

Kl. 23.59 starter Black Friday på AaB Shoppen med 20% på alle varer hele weekenden*.
Men er du tilmeldt fordelsklubben AaB Shoppen+, kan du lige nu tyvstarte. Du får endda ekstra rabatter såsom 50% på udvalgte varer frem til i morgen fredag kl. 23.59 og 25% på de resterende varer hele weekenden*.

Du kan oprette en profil og tilmelde dig på knappen nedenfor. Udover de tilbuddene til Black Friday, får du også fremover eksklusive tilbud samt optjening af bonuskroner.
Læs mere om fordelsklubben.

Har du allerede tilmeldt dig, men er i tvivl om, du har en profil? Så kan du altid forsøge at oprette en profil, hvorefter du kan vælge en ny adgangskode, hvis din profil allerede eksisterer.

Tilmeld dig nu og vær klar til Black Friday

*Gælder så længe lager haves, dog ikke julesweateren 2020 og sæsonkort gaveæsker

Tags på denne nyhed

Vidste du om FC Midtjylland og AaB…

26. november 2020 kl. 12:02 af Brian Andersen

- at hvis AaB vinder det forestående opgør, vil det være AaB’s sejr nummer 400 i 3F Superligaen.

- at AaB og FC Midtjylland har mødt hinanden 60 gange i 3F Superligaen. Statistikken siger 23 sejre til AaB, otte uafgjorte og 29 nederlag samt en målscore på 74-88 set med AaB’s øjne.

- at AaB og FC Midtjylland i sæsonpremieren begge gik fra banen uden at have scoret, men siden har begge klubber scoret i samtlige 3F Superligarunder.

- at ingen af AaB’s foreløbige 26 udekampe i 3F Superligaen mod FC Midtjylland er endt uden scoringer.

- at ud af de 60 tidligere 3F Superligakampe mod FC Midtjylland har AaB scoret først i 24 tilfælde, hvilket har resulteret i 18 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 35 tilfælde, hvilket har givet AaB fem sejre, fire uafgjorte og 26 nederlag.

- at senest AaB besøgte Herning – 26. juli 2020 – endte det med en 2-1-sejr til AaB. Tom van Weert og Patrick Olsen scorede målene for Hele Nordjyllands Hold.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Tom van Weert (2 mål) også Kasper Kusk (3 mål) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC Midtjylland.

- at af de 26 gange AaB har mødt FC Midtjylland på udebane i 3F Superligaen, er blot to kampe sluttet uden vinder.

- at efter to spillerunder i denne sæson var AaB noteret for to clean sheets. Siden da har AaB ikke holdt nullet, og nordjyderne har dermed lukket mål ind i deres seneste syv 3F Superligakampe.

- at AaB tre gange tidligere har været i aktion i 3F Superligaen på datoen 28. november; i alle tre tilfælde er kampen endt uafgjort – senest i 2009 på udebane mod Esbjerg fB, hvor Michael Jakobsen sørgede for AaB’s enlige træffer.

- at lørdagens dommer Anders Poulsen 19 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen, hvilket er endt med seks sejre til AaB, fem uafgjorte og otte nederlag.

- at det er første gang, Anders Poulsen skal dømme en 3F Superligakamp mellem AaB og FC Midtjylland.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB fravristet førstepladsen i eSuperligaen

26. november 2020 kl. 07:55 af Rasmus Estrup

Tirsdag spillede AaB sin eneste kamp i denne uge, da holdet tabte 4-2 til AGF.

I første kamp spillede Oliver Roberts på hjemmebane mod Wiboe. Selvom AaB-spilleren var i fin kontrol kampen igennem, formåede han ikke at komme på tavlen, og dermed stod der 0-0-, inden Daniel “Shoppen” Mogensens udekamp mod Jenner.

AaB-kaptajnen fik en rædselsfuld indledning på kampen og var bagud 3-0 inden stadionuret havde rundet sin første halve time.

I tillægstiden af første halvleg reducerede “Shoppen” dog til 3-1, og det gav ham blod på tanden til anden halvleg.

Med ti minutter tilbage af opgøret lykkedes det “Shoppen” at komme på 3-2, og dermed manglede han blot en enkelt scoring for at sikre AaB den samlede sejr på reglen om udebanemål.

Men da “Shoppen” satsede offensivt for at jagte udligningen, slog Jenner til i modsatte ende med den afgørende scoring til 4-2 fem minutter før tid.

Nederlaget betød tirsdag, at AaB fortsat lå på førstepladsen med 15 point efter syv kampe. Mens nordjyderne sad over i går, blev AaB overhalet af FC København, og dermed ligger AaB efter denne uge på andenpladsen.

I næste uge skal AaB op imod to tidligere eSuperligavindere, FC København og AC Horsens.

Tags på denne nyhed

Børsting: Hører til i den sjove ende af tabellen

25. november 2020 kl. 15:13 af Rasmus Estrup

For første gang i karrieren har Frederik Børsting været i startopstillingen i sæsonens første 10 kampe. Ni gange i 3F Superligaen og en gang i Sydbank Pokalen med to 3F Superligascoringer til følge.

- Det er klart, at man kommer ind i et bedre og bedre flow, jo mere man spiller. Det giver også selvtillid, når man bliver valgt til startopstillingen flere kampe i træk, siger Frederik Børsting.

Mens han i sæsonens første kampe var placeret på den mest offensive linje, har han i de seneste fire kampe taget plads på højre wingback i 3-4-3-opstillingen.

- Indtil videre har det fungeret fint. Det er også en mere offensiv rolle, end den backposition jeg tidligere har spillet i en fire-backkæde. I vores nuværende system er der god plads og mulighed for at komme meget med i offensiven, og man skal ikke i lige så høj grad tænke defensivt. Så det er en sjov position at spille, forklarer Frederik Børsting.

De seneste fire kampe, hvor Frederik Børsting har været placeret på wingbacken, har givet tre 2-1-sejre over Brøndby I.F., Randers FC og AB, og senest spillede AaB 1-1 på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

- Vi har gang i en god periode og har et godt flow. Alle i truppen har noget at byde ind med, og alle bidrager til holdet. Samtidig har vi et hold, hvoraf man kan forvente stimer af kampe uden nederlag, og vi har vist, at vi er et hold, der hører til i den sjove ende af tabellen.

- Med fire kampe i træk uden nederlag har vi også fået en stor tro på os selv, og den selvtillid skal vi tage med ind i kampen på lørdag, siger den 25-årige Klarup-knægt.

Lørdag skal AaB forsøge at forlænge den gode spillemæssige og resultatmæssige periode på udebane mod FC Midtjylland. De forsvarende danske mestre, der i aften spiller på udebane mod Ajax i Champions League, har med fire sejre i de seneste fem 3F Superligakampe spillet sig til en foreløbig førsteplads i 3F Superligaen med 19 point efter ni kampe.

AaB ligger med fire point færre på femtepladsen, og sidst AaB var en tur på MCH Arena blev det til en nordjysk sejr på 2-1.

- Vi kan ikke forvente, at FC Midtjylland vil overlade så meget af initiativet til os, som modstanderne har gjort i vores seneste kampe. Men vi kommer stadig til Herning med planen om at udfordre deres bagkæde og spille på de dyder, vi er gode til. Hvis vi samtidig kan vise lidt mere skarphed, så har vi gode muligheder på lørdag, siger Frederik Børsting.

Kampen på lørdag fløjtes i gang kl. 16.00 og kan følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 15.30.

Tags på denne nyhed