Ændringer for AaB Akademiet og FNF

6. november 2020 kl. 14:19 af Rasmus Estrup

 Gældende fra i dag, 6. november 2020, er der følgende retningslinjer for AaB Akademiet: 

- Akademispillere, der ikke bor i en af de nedlukkede kommuner, kan fortsætte med at træne og spille kamp i AaB-regi som hidtil.
- Akademispillere, der bor i en af de syv nedlukkede kommuner, træner ikke og spiller ikke kamp i AaB-regi de næste fire uger.
- Vælger nogle akademispillere med hjemadresse i en af de nedlukkede kommuner at flytte midlertidig bopæl og hele tiden opholde sig til en anden kommune, i alle fire uger, må spilleren gerne træne og spille kamp i AaB-regi.
- De spillere, der rammes af nedlukningen, vil få udleveret et vedligeholdelsesprogram, som de får igennem deres respektive holdtræner.

I forhold til weekendens kamp betyder nedlukningen af de syv kommuner i Nordjylland, at U/19-, U/17- og U/15 Ligaholdets hjemmekampe mod Brøndby I.F. stadig spilles lørdag 7. november. U/19- og U/15-kampene spilles kl. 12.45 og U/17-kampen spilles kl. 14.30. 

Ligeledes spiller U/13-holdet fortsat ude mod Herning Fremad i morgen, men U/14-holdets kamp mod FC Midtjylland aflyses, da for mange af spillerne på U/14-holdet bor i kommuner, der er omfattet af nedlukningen.

Information om de efterfølgende kampe følger i løbet af næste uge i henhold til udviklingen af situationen omkring Covid-19. 

Aktiviteter i Fælles Nordjysk Fodboldsamarbejde i de syv nedlukkede kommuner er indstillet

- Spillere som er bosiddende i en af de syv nedlukkede kommuner må ikke deltage i FNF-aktiviter i andre kommuner frem til fredag d. 4 december.
- Al aktivitet tilknyttet Målmandskolen være indstillet for resten af året.
- Aktiviteter for spillere, der ikke bor i de nedlukkede kommuner, fortsætter som planlagt. 

Fossum indkaldt til det norske landshold

6. november 2020 kl. 12:55 af Rasmus Estrup

Iver Fossum er netop blevet indkaldt til det norske A-landshold, der ellers blev udtaget tidligere på ugen. Den 24-årige midtbanespiller var forinden med i bruttotruppen, og han skal altså i næste uges samles med resten af landsholdet, der står foran tre kampe. 

11. november spiller Norge en hjemmekamp mod Israel, fire dage senere venter udekampen mod Rumænien og endelig spiller Norge på udebane mod Østrig 18. november. Mens opgøret mod Israel er en venskabskamp, er de to sidstenævnte Nations League-kampe. 

Iver Fossum har på nuværende tidspunkt spillet 14 A-landskampe for Norge.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Gense Kusks hattrick i Randers

6. november 2020 kl. 08:20 af Rasmus Estrup

I aften kl. 19.00 spiller AaB ude mod Randers FC i 3F Superligaen. Kampen kan ses på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00. 

Indtil da kan du i denne video genopleve Kasper Kusks tre mål mod Randers FC i mesterskabssæsonen 2013/14. 

11. november 2013 vandt AaB nemlig en udekamp mod Randers FC med 4-1. Opgørets tre første mål blev sat ind af Kasper Kusk. 

Det første mål blev scoret på et straffespark, andet mål kom efter en flot dribletur, og det sidste var en kølig indersidescoring fra kanten af det lille målfelt. 

Tags på denne nyhed

Nye AaB-mundbind i AaB Shoppen

5. november 2020 kl. 15:51 af Rasmus Estrup

Mundbind er i øjeblikket påkrævet indendørs i alle offentlige rum, i AaB Shoppen kan du nu vælge mellem fire forskellige AaB-mundbind, der er Covid-19-godkendt. 

Mundbindene koster 75 kroner pr. styk, og du kan købe to for 125 kr. Mundbindene er genanvendelige og garanteret samme brugseffekt op til 20 gange vask. 

Mundbindene er fremstillet i 3 lag stof (polyester, kraftigt stof, og bomuld/polyester-blanding) og skal bæres over ørerne for at holde det på plads og tæt på ansigtet.

Mundbindet er ikke er et medicinsk eller klinisk mundbind og bør derfor ikke anvendes til disse formål. 

Tags på denne nyhed

AaB-truppen mod Randers FC

5. november 2020 kl. 14:00 af Brian Andersen

Her skal AaB forsøge at følge op på den seneste sejr mod Brøndby I.F., mens værterne fra Randers FC kommer med en frisk gevinst over Vejle Boldklub.

Følgende 19 spillere inklusive otte egenudviklede folk fra AaB Talent og ni af AaB’s partnerklubber er udtaget:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Jores Okore, 6 Pedro Ferreira, 7 Oscar Hiljemark, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 17 Kasper Kusk, 19 Timothé Nkada, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 28 Jeppe Pedersen, 31 Daniel Granli og 32 Kasper Pedersen.

Iver Fossum, Lukas Klitten og Magnus Christensen er ukampdygtige hos AaB.

Kampen kan i morgen følges i Liga på P3 og på TV3 Sport fra kl. 18.00 med kickoff en time senere.

Tags på denne nyhed