AaB TV: Faninitiativ har indsamlet 13.750 kr. til AaB
De tre AaB-fans Flemming Holm Kristensen, Per Rishøj og Christian Simoni har med en privat indsamling støttet AaB med 13.750 kr. AaB har valgt at lægge pengene i projekt AaB er det hele værd, der nu er oppe på 441.750 kr.
På egen hånd har de tre mangeårige AaB-fans Flemming Holm Kristensen, Christian Simoni og Per Rishøj samlet penge ind for at støtte AaB. Ved at udbrede ordet om indsamlingen på Facebook, Twitter og via SMS har de tre samlet 13.750 kr. ind, og pengene er nu blevet overdraget til AaB.
Klubben har - som administrerende direktør Thomas Bælum i indslaget fortæller - valgt at lægge alle kronerne over i projekt AaB er det hele værd, hvor der samles ind til tre forskellige fanprojekter; udsmykning af Aalborg Portland Park, etableringen af en fanzone og fyld Aalborg Portland Park. De tre projekter har hver fået en tredjedel af beløbet.
Projekt AaB er det hele værd har nu indsamlet 441.750 kr.
Du kan læse mere om projektet og selv støtte det via dette link.