Et minuts stilhed søndag

4. juni 2020 kl. 13:24 af Brian Andersen

AaB’s spillere bar af samme årsag sørgebind i søndags i Esbjerg, og dette vil også være tilfældet på hjemmebane på søndag mod AGF.

Det ene minuts stilhed holdes umiddelbart inden, dommer Morten Krogh sætter kampen i gang.

Per Søndergaard Pedersen var en del af AaB’s bestyrelse i otte år i perioden 2002-2010 – heraf de sidste fem år som formand.

Per Søndergaard Pedersen stod således i spidsen for AaB, da klubben i 2008 sikrede sig det tredje danske mesterskab og nogle måneder senere kvalificerede sig til gruppespillet i UEFA Champions League og i foråret 2009 nåede ottendedelsfinalen i UEFA Europa League.

Tags på denne nyhed

Theodor på rundtur i Aalborg på søndag

4. juni 2020 kl. 09:54 af Rasmus Estrup

Theodor kører på søndag rundt i Aalborgs gader inden AaB's hjemmekamp mod AGF i 3F Superligaen.

Turen starter på AaB's træningsanlæg på Hornevej kl. 13.00 og går mod Aalborg Portland Park i et roligt tempo. Undervejs kommer Theodor blandt andet forbi Vejgaard Boldspilklub, Øgadekvarteret, Nytorv, Cimbrertyren på Vesterbro, Aalborg Universitetshospital Nord, Aalborg KFUM og Aalborg Freja, inden ankomsten til Aalborg Portland Park. Du kan se den fulde ruteplan her.

Ligesom i sidste weekend, hvor en masse AaB-fans havde hængt halstørklæder ud ad vinduerne og pyntet op med AaB-farver i haverne, opfordres alle AaB-fans igen til at vise sin støtte til Hele Nordjyllands Hold ved at pryde byen med rød-hvide farver. Så har Theodor også noget ekstra flot at kigge på, når han kører byen rundt i en åben sportsvogn fra Audi Aalborg.  

Alle er meget velkomne til at komme ud på ruten og vinke til Theodor, så han kan bringe den gode energi fra fansene med ind til spillerne, der skal i kamp kl. 17.00 på Aalborg Portland Park. 

Turen fra træningsanlægget på Hornevej til Aalborg Portland Park sendes live på Facebook, så kan man løbende følge med og se, hvor langt Theodor er kommet. 

Vi glæder os til at se mange AaB-farver og fans i Aalborgs gader på søndag. 

Tags på denne nyhed

Fossum: Står foran to utroligt vigtige kampe

3. juni 2020 kl. 15:47 af Rasmus Estrup

- Vi spillede god fodbold og skabte mange chancer, selvom vi ikke leverede en toppræstation. Vi manglede den sidste skarphed i at omsætte mulighederne til mål, og det betød, at vi måtte kæmpe hårdt for at få det ene point. Men trods afbrændere blev vi ved med at klø på og tro på, at scoringen nok skulle komme. At det lykkedes, vidner også om en stor kvalitet i holdet.

Således opsummerer 23-årige Iver Fossum 3F Superliga-genstarten mod Esbjerg fB. Søndagskampen endte 1-1 efter en sen udligning af Søren Tengstedt, og det ene point betyder, at AaB har tre point ned til syvendepladsen og en syv-måls bedre målscore forud for sidste grundspilsrunde.

I sidste grundspilsrunde møder AaB på søndag AGF, og tre dage senere mødes de to klubber igen i Sydbank Pokalens semifinale. Begge kampe spilles på et tilskuertomt Aalborg Portland Park.

- Det er lidt underligt at spille uden tilskuere. Der er noget, der mangler. Vi savner opbakningen. Men når det er forholdene, vi må spille under, tænker vi ikke så meget på det, når først kampen er i gang. Så er alt fokus på at løse de opgaver, vi har på banen, forklarer nordmanden, der ser frem til de to vigtige kampe mod AGF.

- Der venter to utroligt vigtige kampe, og vi går efter at vinde begge to. Lige nu gælder det først og fremmest 3F Superligakampen på søndag, hvor vi skal være 100 procent parate, så vi kan snuppe de tre point og sikre os en plads og et godt afsæt i Mesterskabsslutspillet. Vinder vi søndag, vil det også give os øget selvtillid før semifinalen, fortæller Iver Fossum.

Tags på denne nyhed

eSuperligaen vender tilbage i aften

3. juni 2020 kl. 08:44 af Rasmus Estrup

AaB's eSuperligamandskab skal for første gang siden 11. marts i aktion igen i eSuperligaen i aften kl. 19.45 mod Esbjerg fB. Kampen kan følges både på Viaplay og TV3 Max. 

Inden kampen, der er anden spillerunde i eSuperligaens fjerde sæson, ligger AaB på en andenplads efter første rundes sejr over OB på 5-3. Mads Skibsted vandt sin duel mod Grøn med 3-1, inden Daniel "Shoppen" Mogensen spillede 2-2 mod Skifter i returopgøret. 

Kampprogram for eSuperliga sæsonen:

Runde 2 - Onsdag 3. juni kl. 19.45 - Esbjerg fB-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Runde 3 - Torsdag 4. juni kl. 18.00 - AaB-Randers FC (Viaplay)

Runde 4 - Torsdag 4. juni kl. 20.00 - FC Midtjylland-AaB (Viaplay)

Runde 5 - Oversidder

Runde 6 - Tirsdag 9. juni kl. 20.00 - AaB-Vejle Boldklub (Viaplay)

Runde 7 - Onsdag 10. juni kl. 17.00 - AaB-SønderjyskE (Viaplay)

Runde 8 - Onsdag 10. juni kl. 19.45 - Brøndby I.F.-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Runde 9 - Torsdag 11. juni kl. 19.00 - AaB-AGF (Viaplay)

Runde 10 - Torsdag 11. juni kl. 21.00 - FC Helsingør-AaB (Viaplay)

Runde 11 - Mandag 15. juni kl. 18.00 - AaB-FC Nordsjælland (Viaplay)

Runde 12 - Mandag 15. juni kl. 20.00 - Hobro I.K.-AaB (Viaplay)

Runde 13 - Torsdag 18. juni kl. 17.00 - Lyngby Boldklub-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Runde 14 - Torsdag 18. juni kl. 19.45 - AaB-AC Horsens (endnu uvist)

Runde 15 - Torsdag 18. juni kl. 21.00 - FC København-AaB (endnu uvist)

De fire bedst placerede hold efter grundspillet går direkte videre til eSuperliga Finals. Holdende fra femtepladsen til 12. pladsen deltager i eSuperliga Playoffs, der afvikles fredag 19. juni.

eSuperliga Finals bliver i denne sæson delt op over to aftener. Torsdag 23. juni spilles de fire kvartfinaler, mens semifinalerne og finalen spilles onsdag 24. juni. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Gratis sodavand og øl til sæsonkortholdere

2. juni 2020 kl. 09:54 af Rasmus Estrup

Mange sæsonkortholdere lagde søndag mellem kl. 10 og 14 vejen forbi Aalborg Portland Park. Her uddelte AaB med hjælp fra AaB Support Club gratis øl og sodavand ud til alle sæsonkortholdere. 

Drikkevarerne skulle nemlig være blevet brugt i forbindelse med hjemmekampene i dette forår, men da 3F Superligaen først blev suspenderet og nu skal spilles uden tilskuere, ville drikkevarerne overskride sidste salgsdato. 

Derfor kunne hver sæsonkortholder søndag hente seks halvanden liters sodavand og få fyldt en medbragt beholder op med øl, så man havde drikkevarerne klar til søndagens kamp mod Esbjerg fB. 

Alle blev opfordret til at komme i bil for at mindske smittespredning af Covid-19. 

I dette indslag fra AaB TV kan du høre fra flere af fansene, der kom forbi Aalborg Portland Park og AaB's oplevelseschef, Martin Stigaard Skammelsen. 

Tags på denne nyhed
'