AaB Fodboldskole i denne uge

28. juli 2020 kl. 11:35 af Rasmus Estrup

AaB Fodboldskole, der er for både piger og drenge fra U/7 til U/15, kører på fuld drøn på AaB's træningsanlæg på Hornevej.

Her er 34 børn tilmeldt årets AaB Fodboldskole, og det er en uge fyldt med sjov og lærerig fodboldtræning, hvor de unge spillere uanset niveau bliver udfordret.  

På overetagen i AaB af 1885's klubhus er der også fyldt med unge mennesker i denne uge. Her afholdes der nemlig esportsskole hele ugen.

Her kan unge esportsudøvere træne lige det spil, de ønsker, og der er rig mulighed for at lære nye taktikker og spille med og mod hinanden. 

AaB 89'ers, der er AaB af 1885's afdeling for amerikansk fodbold, har i denne uge også åbnet dørene op for interesserede. Unge op til 15 år har i starten af denne uge således kunnet blive introduceret til amerikansk fodbold. 

23 unge har deltaget i essportsskolen, mens 30 har prøvet kræfter med amerikansk fodbold. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i juli

28. juli 2020 kl. 08:31 af Rasmus Estrup

Blandt de seks kandidater til månedens mål i juli var det Patrick Olsens fuldtræffer på Oliver Klittens oplæg mod FC Midtjylland, der løb med flest stemmer, og dermed blev kåret til månedens mål. 

Scoringen fik 46 procent af stemmerne, mens Frederik Børstings 1-0-scoring mod Brøndby I.F. indtog andenpladsen med 20 procent af stemmerne. 

AaB takker alle, der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Tom van Weerts kampbrugte og signerede udebanedragt. Vinderen af præmien modtager en mail fra AaB. 

Tags på denne nyhed

Gentegn dit sæsonkort nu

27. juli 2020 kl. 12:46 af Rasmus Estrup

Sæsonen slutter i går med en udesejr over FC Midtjylland, og nu kigger vi frem mod næste sæson - og de efterfølgende sæsoner. Med et sæsonkortabonnement får du nemlig entré på Aalborg Portland Park resten af livet. Eller indtil du vælger at opsige abonnementet. 

Er du sæsonkortholder kan du fra i dag gentegne dit sæsonkort ved at skifte til et abonnement, da det traditionelle sæsonkort, der kun er gyldigt en sæson ad gangen, afskaffes fra den nye sæson. Gentegner du med et abonnement beholder du din faste plads og samme kort. Fra stiftelsen af dit abonnement er du kun bundet de første seks måneder.

Her kan du se en video af, hvordan du gentegner dit sæsonkort og bliver sæsonkortabonnent. 

Din faste plads er reserveret frem til 10. august, hvorefter pladsen frigøres til åbent salg, såfremt den ikke er fornyet.

Grundet situationen med Covid-19 kan vi på nuværende tidspunkt ikke garantere, at det fra den nye sæson vil være muligt at overvære kampene fra din normale faste plads, men gentegner du, vil pladsen være din, så snart Aalborg Portland Park åbner igen. 

Er du sæsonkortabonnent, er du i forvejen sikret din plads fremadrettet, og du behøver således ikke foretage dig noget for at bevare din adgang til alle AaB's 3F Superligakampe og Sydbank Pokalkampe på Aalborg Portland Park. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i juli

27. juli 2020 kl. 09:41 af Rasmus Estrup

I løbet af juli 2020 scorede Tom van Weert, Frederik Børsting og Patrick Olsen to mål hver, og dermed kandiderer deres seks scoringer om at blive kåret til månedens mål i juli. 

Kandidaterne til månedens mål i juli 2020 er: 

1: Fredrik Børsting til 1-0 mod Brøndby I.F., 5. juli 2020
2: Patrick Olsen til 2-0 mod Brøndby I.F., 5. juli 2020
3: Frederik Børsting til 1-0 mod AGF, 9. juli 2020
4: Tom van Weert til 1-0 mod Brøndby I.F., 19. juli 2020
5: Tom van Weert til 1-0 mod FC Midtjylland, 26. juli 2020
6: Patrick Olsen til 2-0 mod FC Midtjylland, 26. juli 2020
Stem på din favorit her og deltag i lodtrækningen om Tom van Weerts kampbugte og signerede udebanedragt. 
Afstemningen løber frem til i morgen, tirsdag 28. juli, kl. 8.00. Vinderen får herefter direkte besked fra AaB over mail.
Tags på denne nyhed

AaB TV: FC Midtjylland-AaB 1-2

27. juli 2020 kl. 07:22 af Rasmus Estrup

Se et fyldigt sammendrag af AaB's udesejr over FC Midtjylland på 2-1. Sejren blev sikret af scoringer fra Tom van Weert og Patrick Olsen. 

AaB indledte sæsonens sidste kamp rigtig godt med blandt andet en god mulighed til Oliver Klitten, inden Tom van Weert opsnappede en midtjysk fejlaflevering, driblede rundt om Jesper Hansen og scorede til 1-0 efter 17 minutter. 

Blot tre minutter senere blev AaB-føringen fordoblet, da nordjyderne spillede FC Midtjylland-defensiven tynde, og Patrick Olsen kvitterede med scoringen til 2-0 fra Oliver Klittens oplæg. 

Første halvleg bød også på gode muligheder til Rasmus Thelander og Tom van Weert. Førstnævnte sendte læderet uden for rammen, mens sidstnævnte måtte se sin afslutning reddet af en velspillende Jesper Hansen. 

Jacob Rinne stod dog ikke tilbage for kollegaen i modsatte ende og havde inden pausen en god redning på et hovedstød fra Sory Kaba. 

Efter pausen reducerede FC Midtjyllands Evander på et straffespark i 53. minut, men selvom hjemmeholdet forsøgte at presse AaB-mandskabet, var det gæsterne, der kom frem til de største chancer. Blandt andet havde både Jeppe Pedersen og Kasper Kusk gode afslutninger, som Jesper Hansen med det yderste af neglene fik prikket uden om stolpen. 

Alle opgørets mål og muligheder kan ses i sammendraget øverst. 

Tags på denne nyhed
'