Lucas Andersen: Privilegium at være anfører i AaB
Lucas Andersen blev til denne sæson udpeget til AaB’s anfører af cheftræner Jacob Friis. I dette indlæg fra AaB's årbog fortæller AaB-anføreren om oplevelsen med at bære anførerbindet for sin barndomsklub.
- At være anfører for AaB er fantastisk. Når man kigger rundt i verden og ser, hvem der er anfører i de forskellige klubber, siger det sig selv, at det er en stor ære og et stort skulderklap, at man får lov til at blive en slags symbol for en klub. For mig er det et stort privilegium at blive udpeget til anfører i min barndomsklub.
- Da jeg vendte tilbage til AaB for knap halvandet år siden, var det min ambition at gå forrest for holdet, og i den forbindelse synes jeg, at det har udviklet mig, at jeg har fået lov at bære anførerbindet. Hele tiden skal jeg nu tænke over min udstråling. Både på banen og uden for banen, hvor jeg i interviews ikke bare taler for egen regning, men også på vegne af mine holdkammerater.
- På banen gælder det så vidt muligt om at holde hovedet koldt, når det går godt og skidt. Hvis kampen måske ikke tillader jordens mest polerede spil, nytter det ikke noget at gemme sig, når man bærer anførerbindet. Så skal man gå forrest og vise andre dyder. Det kan være i form af kommunikationen med holdkammerater, ved at tage et ekstra løb eller gå ned i en glidende tackling, så mine medspillere er stensikre på, at jeg er der hele vejen.
- Allerede som ungdomsspiller i AaB Talent stiftede jeg bekendtskab med at være anfører, da vi som U/15-drenge havde deleanførere, og jeg føler, at det altid har været min ambition med mit fodboldspil, at jeg vil gøre en forskel for holdet. Derfor har jeg, fra jeg var ung, også dedikeret mig fuldt ud til fodbolden. Efter kamp og træning gik der ofte ikke mere end en time, før jeg igen var ude på banen, og jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg senest var til en familiefødselsdag, eller en af mine venners fødselsdage, som oftest bliver holdt i weekenden.
- Det var heller ikke en helt nem beslutning, da jeg som 18-årig flyttede til Amsterdam efter kun at have boet hjemme. Men det gælder om at udfordre sig selv og sine grænser, for det styrker en på den lange bane og giver en slags uddannelse i livet.
- Indtil nu har det ført til, at jeg i AaB kan være med til at løfte mit eget spil og min egen spilleglæde, samtidig med at jeg er med til at løfte og repræsentere den klub, jeg har tilbragt halvdelen af mit fodboldliv i.
- Og lige nu har vi et fantastisk hold og et suverænt team bagved. Det er som om, at AaB er i gang med en ny start. Det er mega fedt at være med til, og når jeg får lov til at gøre det i anførerrollen, bliver det ikke meget federe.
