Faninfo om KMD Cup

3. januar 2020 kl. 13:38 af Simon Vangsgaard Jensen

Navn: Jyske Bank Arena
Kapacitet: 4.000
Placering af AaB's fanafsnit: Blok K
Indgang: Dørene åbner kl. 17.00

Billetpriser:
u/14 år: 100
Voksen: 150 ,-
Klik her for at gå direkte til billetsalg

Bemærk venligst, at der kun af adgang for AaB-fans i Blok K, hvor arrangøren forbeholder sig retten til at afvise sympatisører af andre klubber

Jysk Bank Arena er kontantfrit, hvorfor det kun er muligt at betale med betalingskort og MobilePay. Læs flere informationer omkring blandt andet indgang- og bodforhold her.

Transport til og fra Jyske Bank Arena:

Fælles:
AaB Support Club arrangerer bustur

Kør selv: 
Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ

Kort over parkeringsmuligheder ved Jyske Bank Arena kan ses her.

 

Tags på denne nyhed

Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2020

2. januar 2020 kl. 12:45 af Rasmus Estrup

Hele Nordjyllands Håndsrækning er AaB’s pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland. Siden efteråret 2017 har Spar Nord Fonden valgt at bakke op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

I efteråret 2019 gik Hele Nordjyllands Håndsrækning til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, der modtager et rekordstort beløb på 112.196 kr. 

Det er derfor nu blevet tid til at finde en modtager for foråret 2020. Du kan skrive din ansøgning her. 

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Ønsker du at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning eller kender du en forening, en organisation eller et andet godt formål, der kunne have fordel af en håndsrækning, kan du søge via knappen nedenfor. 

Der er ansøgningsfrist for at blive forårets modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning 1. februar 2020. 

Det er et udvalg bestående af formand for AaB Support Club Lars Simoni, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard, presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen, daglig leder i Barnets Blå Hus i Vesthimmerland Ole Smed og AaB's anfører Lucas Andersen, der vil gennemgå ansøgninger og udvælge tre kandidater, der herefter kommer til afstemning på aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2020 forventes offentliggjort i dagene op til forårets første hjemmekamp mod Brøndby I.F. 23. februar. 

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning her. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

Barnets Blå Hus i Vesthimmerland - efterår 2019 - 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

SKYGGEBØRN - forår 2019 - 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Ønskeland - efterår 2018 - 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Børn i sorg – sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31. 249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Alle mål i 2019

1. januar 2020 kl. 13:30 af Rasmus Estrup

I denne video fra AaB TV kan du se alle AaB's mål fra 2019. Se samtlige 68 scoringer fra Tom van Weerts mål på udebane mod FC Midtjylland 18. februar til Kristoffer Pallesens første AaB-mål i årets sidste kamp 13. december 2019. 

De 68 scoringer fordeler sig på følgende spillere: 

Lucas Andersen 12 mål
Tom van Weert 11 mål
Kasper Kusk 9 mål
Mikkel Kaufmann 8 mål
Patrick Olsen 7 mål
Iver Fossum 5 mål
Frederik Børsting 4 mål
Kasper Pedersen 2 mål
Magnus Christensen 2 mål
Patrick Kristensen 2 mål
Oliver Abildgaard 2 mål
Jores Okore 1 mål
Rasmus Thelander 1 mål
Kristoffer Pallesen 1 mål
Kasper Risgård 1 mål

AaB TV: AaB ønsker godt nytår

31. december 2019 kl. 09:15 af Rasmus Estrup

I denne nytårshilsen fra AaB's administrerende direktør opsummerer han lidt af året, der er gået, og kigger frem mod 2020. 

2019 har blandt andet budt på søsætningen af strategi Nordkraften, samt en storkamp foran 11.645 tilskuere mod FC København i anledning af 20-års jubilæet for mesterskabet i 1999. 

Derudover har AaB i dette efterår spillet sig videre til kvartfinalen i Sydbank Pokalen og ligger i øjeblikket på en sjetteplads i 3F Superligaen. 

Til foråret venter derfor seks afgørende kampe for en plads i mesterskabsslutspillet samt en hjemmekamp i pokalkvartfinalen mod FC København. 

Derudover kommer Inge André Olsen ind som sportchef for AaB, mens Søren Krogh bliver ny fodboldchef fra nytår. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fraklip fra 2019

30. december 2019 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

Det går ikke altid helt efter planen, når kameratet ruller. Nogle gange skyldes det kameramandens, uopfindsomme spørgsmål, drillende holdkammerater eller den berømte klap, der går ned. 

I dette indslag fra AaB TV er der blevet samlet en del af de optagelser gennem 2019, der ikke kunne bruges i et indslag. 

Nyd AaB TV's fraklip fra 2019.