AaB TV: Lucas Andersen vinder Årets Mål

28. februar 2020 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

Rasmus Würtz havde en overraskende nyhed til AaB-anfører Lucas Andersen, der troede, at han skulle til en personlig samtale med AaB's mentaltræner. 

Overraskelsen var nemlig, at Lucas Andersens scoring mod Hobro I.K. 1. marts 2019 på Aalborg Portland Park er blevet kåret til Årets Mål 2019 i DBU's afstemning. 

I videoen ovenfor kan du se, hvordan Lucas Andersen reagerede, da han fik nyheden. 

Selve målet kan du se i videoen til højre. 

Tags på denne nyhed

Ravn med i ny U/17-sejr over Frankrig

28. februar 2020 kl. 08:06 af Rasmus Estrup

For anden gang i denne uge vandt det danske U/17-landshold med Christoffer Ravn i startopstillingen en venskabskamp mod Frankrig. Torsdagens kamp var med et slutresultat på 3-2 mere målrig end tirsdagens 1-0-sejr. 

Ligesom i tirsdags var Christoffer Ravn med i startopstillingen på det danske mandskab, der tidligt kom foran 2-0, inden Frankrig reducerede til 2-1 kort før pausen. Et minut inde i anden halvleg udlignede Frankrig til 2-2, men en dansk straffesparksscoring efter en times spil sikrede den danske sejr på 3-2. 

Otte minutter efter kampens sidste scoring blev Christoffer Ravn udskiftet i sin 17. ungdomslandskamp for Danmark. 

Tags på denne nyhed

Følg AaB Shoppen på Facebook

27. februar 2020 kl. 15:29 af Rasmus Estrup

AaB har oprettet en ny side på Facebook for AaB Shoppen. Denne sider bliver fyldt med tilbud, kampagner og lancering af nye produkter i AaB Shoppen, der dækker over både AaB Webshop og AaB Fanshop. Disse informationer vil på sigt ikke længere forekomme på AaB's Facebookside. Derfor skal du følge AaB Shoppen, hvis du er interesseret i at købe spillertrøjer, merchandise og lignende.

Er du blandt de 500 første, der synes godt om AaB Shoppen på Facebook, deltager du i lodtrækningen om fem valgfrie og signerede spillertrøjer med tryk og signerede AaB-fodbolde. 
Lodtrækningen foretages, når 500 likes er nået. 

Klik ind på Facebook.dk/aabshoppen, synes godt om og deltag i konkurrencen.

Tags på denne nyhed

AaB skriver kontrakt med Kouzine

27. februar 2020 kl. 11:07 af Brian Andersen

Aramis Kouzine har det seneste halve år opholdt sig hos SK Dnipro-1, der er placeret på en ottendeplads i den bedste ukrainske række.

Forinden var 21-årige Aramis Kouzine tilknyttet ligeledes ukrainske Obolon-Brovar Kyiv, hvor det blev til fire scoringer i 26 officielle kampe.

Aramis Kouzine har i den seneste tid været gæstespiller i AaB, og udover at han generelt har gjort et godt indtryk, så kom han også på måltavlen i en reserveholdskamp mod AGF.

AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum udtaler:

- Vi kan se, at Aramis har et udviklingspotentiale og nogle færdigheder rent offensivt, som vi ikke i forvejen ikke har så meget af i vores trup.

- Aramis’ spidskompetencer er i feltet, hvor han med sin placeringsevne og aggressive løb beskæftiger modstanderens forsvar. Han er en god afslutter med fin sparketeknik, fortæller Thomas Bælum.

Aramis Kouzine håber, at opholdet i AaB kan blive af længere varighed:

- Jeg er meget begejstret for at indgå en aftale med AaB. Det er et hold af høj kvalitet, og jeg håber på at kunne bidrage til, at klubben når sine målsætninger i foråret.

- Klubbens faciliteter, det højintense træningsmiljø og de dygtige holdkammerater kan helt sikkert hjælpe mig til at blive bedre, hurtigere og stærkere, og så er det op til mig at levere på banen og bevise, at vi skal forlænge aftalen til sommer, siger Aramis Kouzine.

- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af truppen i de to uger, hvor jeg har trænet med, og fra tribunen oplevede jeg i søndags den imponerende atmosfære på Aalborg Portland Park mod Brøndby, og jeg glæder mig til at blive en del af AaB og nede fra grønsværen at kunne mærke fansenes opbakning, lyder det fra Aramis Kouzine.

Aramis Kouzine, der er tildelt trøje nummer 19 i AaB, afventer nu sin arbejds- og opholdstilladelse, før han er til rådighed for cheftræner Jacob Friis.

Tags på denne nyhed

Ekstra billet til sæsonkortholdere til kvartfinalen

27. februar 2020 kl. 09:57 af Rasmus Estrup

Når AaB på onsdag kl. 18.30 tager imod FC København til Sydbank Pokalens kvartfinale på Aalborg Portland Park, er der en ekstra fordel ved at være sæsonkortholder. Sæsonkortholdere må til opgøret nemlig tage en ven med gratis. 

For at få den ekstra billet skal man følge disse trin: 

  • Gå ind billet.aabsport.dk og log in på din profil
  • Vælg Sydbank Pokalkampen mod FC København og klik derefter på den tribune, som dit sæsonkort gælder til
  • Vælg at købe én billet til kampen. Har du sæsonkort til siddeplads, skal du også vælge den sektion, du ønsker billetten gælder til
  • Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist
  • Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner

Er du endnu ikke sæsonkortholder, kan du tegne et sæsonkortabonnement for 85 kr. for voksne og 45 kr. for børn her. 

Ønsker du blot at købe billet til den ene kamp, kan du købe billet til kampen her. 

'