Endnu en sejrrig uge i eSuperligaen

10. december 2020 kl. 08:39 af Rasmus Estrup

AaB-FC Midtjylland 7-1

Tirsdag åbnede Mads Skibsted mod Hedegaard, og efter en målløs første halvleg kom Hedegaard foran med 1-0. 20 minutter før tid svarede Mads Skibsted tilbage på et straffespark, og ti minutter senere bragte Skibsted sig på 2-1.

I opgørets sidste sekund gjorde Skibsted ondt værre for FC Midtjylland, da han efter et indlæg flugtede 3-1-scoringen i nettet.

Returopgøret stod mellem Oliver Roberts og KegleKongen. Roberts gjorde det tidligt til 1-0, og inden opgøret havde rundet 20 minutter var føringen fordoblet.

Midt i anden halvleg scorede Oliver Roberts til 3-0, og opgørets sidste scoring til 4-0 blev sat ind med 12 minutter igen, hvilket betød en samlet storsejr på 7-1.

AaB-Lyngby Boldklub 4-3

Så smertefrit gik det ikke onsdag, da AaB mødte Lyngby Boldklub.

I første opgør var Mads Skibsted oppe imod Niklas Jakobsen, og selvom Skibsted broderede sig frem til 1-0-scoringen fem minutter før pausen, udlignede Niklas Jakobsen straks efter til pausestillingen 1-1.

Efter en time scorede Niklas Jakobsen opgørets sidste mål til 2-1.

Dermed var Daniel “Shoppen” Mogensen tvunget til en sejr over Pilm, og midt i første halvleg scorede AaB-kaptajnen til 1-0. 10 minutter efter pausen blev det også 2-0 til AaB, og så førte nordjyderne i det samlede regnskab.

Halvvejs inde i anden halvleg reducerede Pilm dog til 2-1, hvilket betød en samlet pointdeling. Daniel “Shoppen” Mogensen ville det dog anderledes, og næsten to minutter inde i tillægstiden slog han til, da han på en ripost gjorde det til 3-1 og en samlet AaB-sejr på 4-3.

Ugens to sejre betyder, at AaB efter 11 runder ligger på førstepladsen med 27 point. Der resterer tre runder af eSuperligaens grundspil, som afgøres mandag og tirsdag i næste uge. Mandag spiller AaB mod FC Helsingør, inden der tirsdag først skal spilles mod Brøndby I.F. og siden Randers FC.

Top-4 efter grundspillets afgørelse vil være direkte kvalificeret til eSuperliga Finals, mens holdene fra femtepladsen til 12. pladsen mødes i eSuperliga Playoffs onsdag i næste uge.

Tags på denne nyhed

AaB-Faxe Kondi julebingo torsdag

9. december 2020 kl. 15:12 af Martin Stigaard Skammelsen

Programmet begynder kl. 19.30, og udover muligheden for at vinde flotte præmier vil der også være deltagelse af forskellige AaB-spillere undervejs, hvor studievært er den tidligere AaB-spiller og nuværende AaB-ambassadør Peter Skram.

Så sæt kryds i kalenderen og kig med når der torsdag aften er live julebingo.

Gratis for alle

For at deltage i bingospillet skal man blot downloade og printe en eller flere bingoplader via dette link: https://bankopladerne.dk/random.html

I alt spilles tre spil og i hvert spil findes tre vindere, der alle kommer direkte igennem på telefon til studiet hos Peter Skram og AaB’s spillere. Kommer man igennem til studiet får man mulighed for at vælge en gavelåge, hvor der venter en blanding af nedenstående flotte præmier til hver vinder.

Flotte præmier

I AaB-Faxe Kondi julebingo kan du vinde flotte præmier fra AaB's samarbejdspartnere:

  • Faxe Kondi
  • Audi – vind en Audi A3 hybrid i perioden 21/12/20 – 4/1/21
  • Nordjysk Fodboldgolf - gavekort
  • Bodyman
  • FIFA 21-spil (PS4)
  • Bogø Sandwich – gavekort til AaB menuer
  • Peter Larsen Kaffe
  • Aalborg Chokoladen
  • STARK Aalborg - gavekort
  • AaB
    • Signerede kampbrugte spillertrøjer
    • Kampbrugte legendetrøjer
    • Signerede kampbrugte fodbolde

Bemærk: alle præmier der vindes skal afhentes hos AaB senest 18. december. Præmierne fremsendes ikke.

Tags på denne nyhed

Besøg AaB's nye kundeservice-side

9. december 2020 kl. 08:42 af Rasmus Estrup

Står du med spørgsmål til billetter, sæsonkort, kampoplevelsen på Aalborg Portland Park eller andet, kan du med fordel kigge forbi vores nye kunderservice-side på aabsport.dk. 

Her finder du al information om: 

- Sæsonkort
- Billetkøb
- Aalborg Portland Park
- AaB Shoppen

Derudover er der specifik information til børn og unge - blandt andet om billetpriser, børnesæsonkort og Theodors Familiezone - samt kørestolsbrugere. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: B.93-AaB 1-0

9. december 2020 kl. 07:21 af Rasmus Estrup

Trods den ene store chance efter den anden tabte AaB i går 1-0 til B.93 i Sydbank Pokalen. I videoen øverst kan du se et sammendrag af kampen. 

Se blandt andet Tammer Banys føringsmål for B.93 efter en halv time samt adskillige AaB-muligheder. 

Blandt andet ramte Tom van Weert stolpen, et hjørnespark fra Kasper Kusk dansede på overliggeren og en afslutning fra Iver Fossum blev reddet på stregen. 

Tags på denne nyhed
'