AaB TV: Glædelig jul
Alle AaB-fans ønskes en rigtig glædelig jul.
På vegne af Hele Nordjyllands Hold ønsker Lucas Andersen og Jakob Ahlmann alle en rigtig glædelig jul og takker for støtten gennem et meget specielt år.
På vegne af Hele Nordjyllands Hold ønsker Lucas Andersen og Jakob Ahlmann alle en rigtig glædelig jul og takker for støtten gennem et meget specielt år.
AaB har besluttet, at alle knap 2.900 nuværende sæsonkortabonnenter kompenseres for den manglende mulighed for at overvære hjemmekampe i 3F Superligaen i februar 2021 mod henholdsvis FC København, Randers FC og FC Midtjylland.
Konkret vil AaB derfor sikre, at man som abonnent ikke vil blive trukket for betaling af rater på sit sæsonkortabonnement de første to måneder af 2021.
I forhold til kampe der afvikles efter februar måned, afventer AaB yderligere udmelding fra regeringen inden det vides hvordan forholdene for tilskuere bliver, samt hvordan dette i givet fald påvirker sæsonkortholdere.
AaB takker alle sæsonkortholdere mange gange for den fortsatte opbakning og håber snart igen at kunne byde alle velkommen på Aalborg Portland Park.
Støt forbedringer af Theodors Familiezone
Børn skal have den bedst mulige kampoplevelse, når de kommer på Aalborg Portland Park. De rette rammer for fremtidens AaB-fans findes i Theodors Familiezone.
Theodors Familiezone blev lanceret inden sæsonstart i sommeren 2019, hvor familieområdet blev flyttet fra 3F Tribunen til Complea Tribunens afsnit A og B Nedre. Siden lanceringen af Theodors Familiezone har antallet af børnesæsonkort og -billetter oplevet en positiv udvikling, og netop denne positive udvikling ønsker vi at fortsætte ved at gøre oplevelsen endnu bedre.
Du kan med din støtte til Theodors Familiezone være med til at give de bedste forhold for fremtidens AaB-fans. Vi ønsker at optimere de fysiske rammer, der er med til at løfte oplevelsen og give den helt rette AaB-stemning i Theodors Familiezone. Derudover vil vi lægge yderligere på i førkampsoplevelsen, hvor der skal være endnu bedre mulighed for børnene til at lege og lære om AaB.
AaB’s forårspremiere venter på Aalborg Portland Park 3. februar mod FC København.
Hermed AaB’s opdaterede kampprogram:
3F Superligaen, 14. spillerunde – Onsdag 3. februar 2021 kl. 20.00 – AaB-FC København
15. runde – Søndag 7. februar kl. 20.00 – Brøndby I.F.-AaB
16. runde – Søndag 14. februar kl. 14.00 – AaB-Randers FC
17. runde – Fredag 19. februar kl. 19.00 – AaB-FC Midtjylland
18. runde – Søndag 28. februar kl. 14.00 – FC Nordsjælland-AaB
19. runde – Onsdag 3. marts kl. 18.00 – AC Horsens-AaB
20. runde – Mandag 8. marts kl. 19.00 – AaB-SønderjyskE
21. runde – Søndag 14. marts kl. 14.00 – Vejle Boldklub-AaB
22. runde – Søndag 21. marts – AaB-OB
De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.
Efter søndagens kamp mod AGF er AaB's trænerstab og spillertrup gået på juleferie, hvor hver spiller har fået individuelle selvtræningsprogrammer med hjem, som skal følges.
4. januar møder AaB-truppen op igen på Hornevej, hvor de bliver testet for Covid-19, og dagen efter, når der er kommet svar på testene, påbegyndes træningen.
Herefter følger et opstartsprogram, blandt andet med en testkamp mod AGF, frem mod forårsæsonpremieren mod FC København 3. februar kl. 20.00 på Aalborg Portland Park.
Yderligere info om opstartsprogrammets testkampe følger i det nye år.
AaB tabte søndag 3-0 på udebane til AGF, der scorede samtlige mål i første halvleg, hvor AaB manglede intensitet og tempo.
Første mål blev sat ind af Gift Links i 15. minut, mens Jon Thorsteinsson stod for scoringen til 2-0, og fælles for begge scoringer var, at de skulle tjekkes af VAR.
Opgørets sidste mål satte Jon Thorsteinsson også ind, da han fandt nettet i 34. minut.