Rinne og Prica udtaget til svenske bruttotrupper

18. august 2020 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

Det svenske landshold står i starten af september foran to hjemmekampe i UEFA Nations League mod Frankrig og Portugal, og AaB-målmand Jacob Rinne er blandt de svenske spillere, der er udtaget til bruttotruppen. 

Jacob Rinne, der står noteret for tre optrædener på det svenske landshold, optrådte senest i nationaldragten i januar 2019. 

Også AaB's nye svenske angriber, Tim Prica, er udtaget til en svensk bruttotrup, nemlig til det svenske U/21-landshold, som ligeledes står foran to kampe i starten af september, når det gælder kampe mod Island og Italien i EM-kvalifikationen.

18-årige Tim Prica har opnået 29 kampe og 15 scoringer for svenske ungdomslandshold, men han har ikke tidligere repræsenteret U/21-landsholdet. 

De endelige trupper for både A-landsholdet og U/21-landsholdet udtages 26. august. 

Tags på denne nyhed

Fire AaB-talenter udtaget til samling med U/16-landsholdet

17. august 2020 kl. 16:55 af Rasmus Estrup

Fra 27. august til 30. august skal U/16-landsholdet samles i Vildbjerg. Det er første landsholdssamling for spillere i årgang 2005, og med i truppen, som består af 52 spillere, er fire AaB-talenter. 

Det gælder målmand Theo Sander, forsvarsspillerne Benjamin Damsgaard og Malthe Gyldenløve-Lyebalk og midtbanespiller Kasper Davidsen. 

Nederlag i U/19 Ligaen og U/17 Ligaen

17. august 2020 kl. 09:38 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Silkeborg I.F.-AaB 3-2

AaB’s U/19 Ligahold tabte i går til Silkeborg I.F., da de to hold tørnede sammen i Ikast, hvor VAR testes forud for sæsonstarten i 3F Superligaen.

AaB indledte kampen bedst, og med to mål af Marcus Hannesbo inden opgøret rundede sin første halve time, kunne AaB gå til pause foran 2-0.

I anden halvleg blev der vendt op og ned på opgøret. Silkeborg I.F. scorede tidligt i anden halvleg, og kort efter fik Zifarlino Nsoni sit andet gule kort og dermed en udvisning. Herefter dominerede Silkeborg I.F., og med et kvarter igen blev der udlignet til 2-2, og kun to minutter senere scorede Silkeborg I.F. også sejrsmålet til 3-2.

AaB har et point efter de første to runder, og næste U/19 Ligakamp spilles også i Ikast. Det sker søndag kl. 17.15 mod SønderjyskE.

U/17 Ligaen: AaB-Silkeborg I.F. 4-6

AaB’s U/17 Ligahold måtte ligesom U/19 Ligaholdet se sig besejret af Silkeborg I.F. i Ikast i går.

Silkeborg I.F. begyndte opgøret klart bedst og var foran 2-0 efter 11 minutter. Trods flere AaB-muligheder i de følgende minutter, lykkedes det også Silkeborg I.F at score til 3-0, inden Oliver Ross reducerede til 3-1 kort før pausen. Silkeborg I.F. nåede dog også at score til 4-1 inden pausefløjtet.

Anden halvleg begyndte godt for AaB’s vedkommende, og omkring en times spil nettede nordjyderne to gange ved først Oscar Meedom og siden Oliver Ross, hvilket førte måltavlen til 4-3.

Mod slutningen var det desværre igen Silkeborg I.F., der med to scoringer øgede føringen til 6-3, inden Oliver Ross scorede sit tredje mål i kampen til slutresultatet 6-4.

AaB har dermed tabt sine to første kampe i U/17 Ligaen, inden tredje runde, som spilles søndag kl. 14.45 i Ikast.

Tags på denne nyhed

Slutspurt på sommerudsalg

16. august 2020 kl. 12:50 af Martin Stigaard Skammelsen

Har du endnu ikke været forbi AaB Shoppens sommerudsalg, eller skal du lige have et par varer mere med, så er det i dag søndag sidste dag med sommerudsalg.

Spar penge på blandt andet AaB gin, AaB x Streetammo-kollektionen, diverse spillertrøjer og shorts og meget mere.

Tags på denne nyhed

Sidste testkampe fastlagt

15. august 2020 kl. 14:05 af Martin Stigaard Skammelsen

På onsdag kl. 17.15 spilles sæsonens første testkamp, når AaB på neutral bane i Ikast dyster mod Esbjerg, et opgør hvor begge hold får mulighed for at spille med 3F Superligaen nye VAR-system i brug.

Som beskrevet tidligere her på aabsport.dk følger herefter yderligere tre testkampe mod henholdsvis Silkeborg I.F., Randers FC og OB.

Disse tre opgør er nu alle fastlagt endeligt, hvorfor AaB's opstartsprogram inden premieren i 3F Superligaen ser således ud:

 

Onsdag 19. august kl. 17.15 Esbjerg-AaB, kampen spilles i Ikast

Lørdag 22. august kl. 12.00 AaB-Silkeborg I.F., kampen spilles på Hornevej

Lørdag 29. august kl. 13.00 AaB-Randers FC, kampen spilles på Hornevej

Fredag 4. september kl. 15.00 AaB-OB, kampen spilles på Hornevej

 

Bemærk: grundet covid-19 vil der ikke være adgang for tilskuere til nogen af ovenstående fire testkampe.

 

AaB indleder sæsonen 2020/2021 i 3F Superligaen den 13. september på udebane mod Lyngby Boldklub. 

Tags på denne nyhed