Fysisk test til AaB-truppen

14. august 2020 kl. 14:07 af Martin Stigaard Skammelsen

De fysiske tests er en del af opstartsprogrammet som AaB's spillertrup hvert halve år skal gennemgå, så trænerteamet har et præcist overblik over hvor den enkelte spiller står rent fysisk.

(Foto: screenshot fra tv2nord.dk)

Tags på denne nyhed

Slutspurt på sommerudsalg

13. august 2020 kl. 15:15 af Martin Stigaard Skammelsen

Der er endnu tre dage tilbage af årets sommerudsalg i AaB Shoppen.

Har du endnu ikke været forbi, så kan du fortsat nå at gøre en god handel på blandt andet AaB gin, halstørklæder, udvalgte størrelser af spillertrøjer og lækkert streetwear fra Streetammo.

Tags på denne nyhed

Første træningsdag gennemført

12. august 2020 kl. 15:20 af Martin Stigaard Skammelsen

Dagen blev indledt med obligatorisk coronatest af alle spillere og trænere, hvorefter programmet om formiddagen bød på individuelle tests af hver enkelt spiller, blandt andet fysiske tests, styrketests og yoyo-test under kyndig ledelse af fysisk træner Ashley Tootle.

- Det er helt normalt at vi efter en ferie starter op med at få en måling på hvor den enkelte spiller er henne rent fysisk, og det billede får vi bedst ved at lade hver enkelt gennemgå en række tests, forklarer cheftræner Jacob Friis

Om eftermiddagen var løbesko og trægulvet i AaB Hallen skiftet ud med fodboldstøvler og græs, og hele truppen trænede spil i mindre rum under ledelse af den nytilkomne assistenttræner Peter Feher.

- Vi starter stille og roligt ud på træningsbanen for at spillerne lige kan få gang i muskulaturen og leddene igen, så vi ikke får overbelastningsskader, forklarer Jacob Friis videre.

Med ved træningen var naturligvis de tre nye AaB-spillere Timothé Nkada, Tim Prica og Vladimir Prijovic - se fotos af de tre spillere, samt en række andre fotos fra dagen på AaB’s officielle Facebook-side.

AaB minder samtidig om, at alle træninger på AaB’s anlæg på Hornevej fortsat er lukkede for offentligheden grundet covid-19.

Tags på denne nyhed

Sejr, uafgjort og nederlag i første kampe

12. august 2020 kl. 10:17 af Martin Stigaard Skammelsen

U/19 Ligaen AaB-Randers Freja FC 3-3

Sæsonens første kamp i U/19 Ligaen blev en målrig affære, da AaB tog imod Randers Freja FC.

Gæsterne kom tidligt foran, men 10 minutter senere udlignede Christian Wagner til 1-1 på et godt langskud.

Stik mod spilfordelingen var det gæsterne der atter kom foran kort efter den halve time, men blot et minut senere var Christian Wagner igen på rette sted og kunne udligne til 2-2.

Første halvleg endte dog med en ny AaB-dukkert, da Randers-mandskabet bragte sig foran 3-2, hvilket også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fik AaB dog lukket ned for gæsternes offensiv, og den fortjente udligning til slutfacit 3-3 blev leveret af Daniel Mortensen.

Det uafgjorte resultat betyder, at U/19-mandskabet er på femtepladsen i U/19 Ligaen inden næste rundes møde med Silkeborg på udebane i Ikast den 16. august.

U/17 Ligaen AaB-Randers Freja FC 2-3

AaB fik en svær start mod et godt spillende Randers-mandskab, men godt igen og kunne bringe sig i front 1-0 midt i første halvleg, på et hovedstød af Oliver Ross efter et hjørnespark – en stilling der også var facit efter de første 45 minutter.

Gæsterne kom dog bedst ud til anden halvleg, hvor man hurtigt fik scoret to gange, hvilket betød at AaB måtte jagte en udligning, hvilket lykkedes, da Oliver Ross udnyttede det gode forarbejde af Magnus Koch til at score til 2-2.

Desværre svarede gæsterne kort efter igen og bragte sig atter i front, en føring som AaB desværre ikke fik indhentet, så 3-2 nederlaget blev en kendsgerning.

Nederlaget sender U/17 Liga-holdet på en 12. plads i ligaen forud for næste opgør, hvor modstanderen er Silkeborg, en kamp der afvikles søndag 16. august i Ikast.

U/15 Ligaen AaB-Randers Freja FC 3-2

Også U/15 Liga-mandskabet var i den forgangne weekend i kamp mod Randers Freja FC, og kunne trække sig sejrrigt ud af dysten med cifrene 3-2.

Allerede efter fem minutters spil kunne Anders Noshe bringe AaB i front 1-0, men blot to minutter senere fik gæsterne udlignet til 1-1, og kort før pausen blev det også 2-1 til kronjyderne.

I varmen på Hornevej svarede AaB godt igen straks efter pausen, hvor Emil Borup udlignende til 2-2 efter et hjørnespark, hvorefter Anders Noshe kunne notere sin anden scoring i kampen med 10 minutter igen, hvilket sendte AaB på sejskurs med cifrene 3-2.

Sejren betyder, at AaB indtager en fjerdeplads i U/15 Ligaen inden det i næste runde gælder Silkeborg på udebane den 29. august.

Tags på denne nyhed

AaB henter forsvarstalent i Røde Stjerne Beograd

11. august 2020 kl. 09:10 af Martin Stigaard Skammelsen

Prijovic har spillet hele sin ungdomskarriere hos storklubben fra den serbiske hovedstad, hvorfra han i den seneste sæson var udlejet til den lokale klub Graficar Beograd. Hertil er det også blevet til seks landskampe for de serbiske U/16- og U/17-landshold. 

Fra AaB’s sportschef Inge André Olsen får Vladimir Prijovic følgende skudsmål:

- Vi har scoutet Vladimir, der en venstrefodet midterforsvarer, der også kan spille venstre back. Fodboldmæssigt har man i Serbien stort fokus på både fysikken og det tekniske, så Vladimir er en fysisk stærk og god spiller, som vi har stor tro på vil udvikle sig videre i AaB og tage det næste skridt i sin karriere hos os.

- Han kommer selvfølgelig fra et andet land med en anden kultur, så man må forvente en tilvænningsperiode hos ham, men vi glæder os til at tage imod ham og gøre ham til en del af fællesskabet i AaB, lyder det fra Inge André Olsen.

Vladimir Prijovic selv er ydmyg, men stolt over at være kommet til AaB.

- At få mulighed for at spille i en stor dansk klub som AaB, der har en fornem historie, er noget, jeg er meget stolt af. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at vise klubben og dens fans, at man har gjort det rigtige ved at lave en aftale med mig, udtaler Vladimir Prijovic.

- Som spiller er jeg teknisk og fysisk stærk, og jeg har også den rette mentalitet til at få succes, siger den nyeste tilføjelse til AaB-truppen.

I AaB får Vladimir Prijovic trøje nummer 24.

Tags på denne nyhed