Inge André Olsen er tiltrådt som sportschef

1. april 2020 kl. 08:27 af Brian Andersen

Overgangen fra marts til april har betydet, at den 42-årige nordmand efter ni år nu ikke længere er sportschef i Stabæk Fotball, men i stedet fremover repræsenterer AaB i en tilsvarende rolle.

Umiddelbart før jul kunne AaB offentliggøre valget af Inge André Olsen som kommende sportschef, og på det tidspunkt kunne ingen forudsige den globale krise i forbindelse med spredning af coronavirus.

Alligevel er Inge André Olsen fuldt fokuseret på sine nye opgaver i AaB:

- Jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag, men jeg havde selvfølgelig ikke forestillet mig, at jeg ikke kunne være i Aalborg på min første arbejdsdag for klubben. Det er en meget speciel situation.

- Jeg ser frem til at møde spillere, stab og øvrige ansatte i klubben, men det vigtigste lige nu er, at vi alle passer godt på hinanden og følger de anvisninger, der kommer fra myndighederne, så så mange som muligt kommer sunde og raske igennem forløbet, lyder det fra Inge André Olsen til aabsport.dk.

- Og så skal tiden ellers bruges på planlægning, så vi i AaB er optimalt forberedt, når vi forhåbentlig om ikke så mange uger kan være i gang igen, siger Inge André Olsen, der selv har været i karantæne fra 9. til 23. marts umiddelbart efter Stabæks træningslejr i Spanien.

Foreløbig er det planen, at Inge André Olsen ankommer til Aalborg 14. april, men datoen afhænger af de retningslinjer, der løbende bliver udstukket fra både den danske og norske regering.

Tags på denne nyhed

Prøv AaB Shoppens lykkehjul

31. marts 2020 kl. 13:27 af Martin Stigaard Skammelsen

Er du på udkig efter nyt AaB-merchandise, så prøv en tur på AaB Shoppens lykkehjul først. Her kan du nemlig vinde rabatter til webshoppen, så du kan spare penge på dit køb eller opnå fri fragt på din ordre.

Læs mere og prøv lykkehjulet lige her. 

Tags på denne nyhed

Scenarier for afvikling af ligaerne

30. marts 2020 kl. 15:57 af Martin Stigaard Skammelsen

Det er nu 18 dage siden, at dansk fodbold satte turneringerne på pause. Præcist hvornår spillet kan genoptages vides ikke, men arbejdet på, hvordan fodboldsæsonen på sportslig vis kan afgøres, foregår løbende, og der er åbnet nye muligheder i den internationale kampkalender. I dag blev de forskellige scenarier drøftet med klubberne. Plan A er med tre overordnede scenarier, som har det til fælles, at alle kampe afvikles.

Den første er med start ultimo april og afslutning slut juni. Version to indledes først medio maj og går frem til medio juli, mens den tredje version først begynder ultimo maj og varer til slut juli. I alle tre versioner er der også planlagt med afvikling af de resterende kampe i Sydbank Pokalen.

- Vores overordnede mål er – ligesom de øvrige europæiske ligaer - stadig at få færdigspillet de forskellige turneringer, så der kan kåres en mester og findes op- og nedrykkere. Der er selvfølgelig en række faktorer, der kan påvirke scenarierne. Udover at vi ikke kender startdatoen, så kommer internationale fælles aftaler også til at få stor indflydelse på de nationale ligaer. Men grundscenarierne er lavet – og det på en harmonikaagtig måde med lidt luft, så de både kan trækkes ud og skubbes sammen, lyder det fra Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen. 

I dagens drøftelser med klubberne blev der også kigget på det scenarie at spille sæsonen færdig med et reduceret antal kampe. Selvom alle er enige om, at målet er at få afvikles samtlige sæsonens kampe, så er det nødvendigt også at drøfte en forkortet sæson, hvis det scenarie skulle blive nødvendigt. Det har været diskuteret, hvem der træffer afgørelsen om, hvordan turneringerne ender med at blive afviklet, men det er der klare aftaler om.

- Der har været spurgt om, hvem der kan og skal tage beslutninger, hvis vi kommer derud, hvor turneringen ikke kan afsluttes på normal vis. Svaret er, at det skal være så uvildig en instans som muligt, der udarbejder løsningerne. Kompetencen er i udgangspunktet givet af generalforsamlingen til bestyrelsen. Bestyrelsens ni klubrepræsentanter er fuldt bevidste om deres ansvar, men betragter sig ikke som habile i de beslutninger, og har givet kompetencen videre til den uafhængige administration, fordi det er den ansvarlige måde at varetage turneringerne på. Ikke til en enkeltperson, men til administrationen, som jeg er i spidsen for, siger Claus Thomsen og fortsætter: 

- Velvidende at kompetencen er videregivet til administrationen har bestyrelsen diskuteret den beslutning, administrationen i udgangspunktet har truffet, og det er en enig bestyrelse, som bakker op om, at der findes en vinder, placeringer samt op- og nedrykkere, så virkningerne af den ufrivillige pause ikke breder sig til sæsonen 2020/21. Samme meldinger lyder der fra de øvrige europæiske ligaer. De har også enorm fokus på at få færdigspillet 2019/20 sæsonen med alle kampe, ligesom klubberne på dagens rækkemøder også var enige i, er det overordnede mål.

Senere mandag samles alle klubber i 2. Division digitalt og kigger på afvikling af den tredjebedste række. Her er forudsætningerne lidt anderledes end i de to øverste rækker.

Tags på denne nyhed

Vælg en klassisk AaB-kamp til gensyn

28. marts 2020 kl. 11:21 af Martin Stigaard Skammelsen

Mens vi venter på at der igen kan spilles kampe i 3F Superligaen og Sydbank Pokalen, vil vi gerne tilbyde det næstbedste vi kan finde på lige nu, nemlig visning af en udvalgt klassisk AaB-kamp.

Vores rettighedshavere er allerede i gang med at finde gamle kampe i arkivet, som de sender i stedet for al den sport, der pt er udskudt. Nu kan I få, mulighed for at udvælge en bestemt AaB- kamp, der skal sendes.

På vores officielle Facebook-side kan du lige nu gå ind og nominere hvilken kampe fra 3F Superligaen eller Sydbank Pokalen du allerhelst vil have et gensyn med.

Blandt forslagene udvælger vi tre som i næste lægges til afstemning på vores Facebook-side, hvorefter rettighedshaverne vil finde den kamp frem, som flest stemmer på.

Kampen bliver efterfølgende både gjort tilgængelig på en streaming platform – og på en af deres TV-kanaler. 

Er kampen sendt hos NENT, vil den blive vist på Viaplay og på TV3 SPORT, mens kampe fra Discovery sendes på dPlay og på Eurosport2.

Bemærk at det kun er muligt at nominere kampe fra 1998 og frem, samt kampe fra 3F Superligaen og Sydbank Pokalen.

Klik her for at gå til Facebook-siden og nominere din yndlings AaB-kamp fra arkiverne.

Deltag i virtuel ølsmagning med Royal Unibrew

27. marts 2020 kl. 10:41 af Martin Stigaard Skammelsen

Mange danskere går en påskeferie i møde, hvor påskefrokoster og oplevelser med familie og venner må aflyses på grund af coronavirus. Som et plaster på såret samler AaB's samarbejdspartner Royal Unibrew 12 bryggerier for at give danskerne en anledning og et sted, hvor de kan mødes og skåle – uden at gå på kompromis med myndighedernes anbefalinger. Langfredag inviterer de sammen til Danmarks største virtuelle ølsmagning. 

Konceptet er enkelt: En kasse med de øl, der er med i smagningen, kan bestilles frem til 5. april på www.craftmakerscollective.com, Herfra leveres øllene lige til døren. I kassen er der en kort beskrivelse af hvordan man deltager - og et link til arrangementet.

Arrangementet finder sted fredag den 10. april kl. 13.00. I løbet af de 3-4 timer, som arrangementet forventes at vare, vil man kunne se og høre med live om de forskellige øl fra nogle af Danmarks dygtigste brygmestre og øleksperter – samtidig med at man vil kunne smage dem hjemme fra sin egen dagligstue. Og har man spørgsmål, vil man løbende kunne stille dem til de medvirkende, da ølsmagningen livestreames på Facebook.

Bag initiativet står Royal Unibrew’s specialølbryggeri Theodor Schiøtz Brewing Co. og brewpubben Anarkist.

Som et virtuelt langbord

Målet med Danmarks Største Ølsmagning er at give danskerne et sted at samles om god øl i en vanskelig tid. Samtidig skal arrangementet give en håndsrækning til en branche, der kæmper. 

- Nedlukningerne i forbindelse med corona tager hårdt på branchen. Ikke mindst på alle mikrobryggerierne, der i høj grad er afhængige af salget på barerne. Vi vil gerne være med til at sikre, at danskerne også i fremtiden har meget spændende øl at vælge mellem. Det kræver, at vi samarbejder på tværs i branchen og tænker nyt, siger Jesper Larsen, der er Nordic Marketing Manager for Craft Beer hos Royal Unibrew.

På craftmakerscollective.com kan man købe en ølkasse med alle 12 øl, der er med i smagningen. Og ambitionerne for arrangementet er høje:

- Vi vil gerne lave en slags virtuelt langbord - en folkefest for alle uanset om man er til pilsner, stout eller IPA’er. Det savner vi her midt i den tid, hvor danske barer, ølværksteder og brewpubs er tørlagte,” siger Jesper Larsen. 

Fakta

  • Danmarks største ølsmagning i cyberspace er åben for alle.
  • Man kan købe en samlet ølkasse med alle 12 øl, der er med i smagningen, på www.craftmakerscollective.com.
  • Prisen er kr. 349 inkl. moms + fragt og kassen kan blive leveret lige til kundens dør
  • Ølkasserne kan bestilles frem til søndag d. 5. april kl. 23.59.
  • Smagningen vil naturligvis også kunne streames efterfølgende, så man kan nyde de mange øl henover påskedagene, hvis man ikke har mulighed for at se med live om fredagen.
  • Har man ikke mod på at smage sig igennem 12 øl, er man også velkommen til gratis at se med på Danmarks Største Ølsmagning.
  • Ølsmagningen livestreames via facebook.com/anarkistodense.

 

'