Nyt lokalopgør for AaB i Sydbank Pokalen
AaB har i pokalturneringens sekstendedelsfinaler trukket Vejgaard Boldspilklub fra 2. division som modstander.
AaB besejrede onsdag aften Nørresundby FB med 8-0, mens Vejgaard Boldspilklub avancerede via en overraskende 2-1 gevinst mod 3F Superligaklubben Hobro I.K.
I 2. division har Vejgaard Boldspilklub foreløbig hentet ti point i syv kampe, hvilket rækker til en sjetteplads i tabellen.
Den samlede lodtrækning for sekstendedelsfinalerne i Sydbank Pokalen er som følger:
Vejgaard Boldspilklub-AaB
AB-Viborg F.F.
Avarta-FC Fredericia
FC Roskilde-Randers FC
Fremad Amager-FC Midtjylland
HB Køge-Nykøbing FC
HIK-Silkeborg I.F.
Hillerød-FC København
Hvidovre I.F.-SønderjyskE
Marienlyst-Esbjerg fB
Otterup B & IK-OB
Skive I.K.-Brøndby I.F.
Thisted FC-AC Horsens
Vendsyssel F.F.-FC Nordsjælland
Viby I.F.-Vanløse
VSK Århus-AGF
Kampene afvikles som udgangspunkt 24., 25. eller 26. september. Nærmere information følger, når AaB’s opgør er endeligt fastlagt.