Alle mand til Hobro!

30. september 2019 kl. 11:37 af Rasmus Estrup

Navn: DS Arena
Kapacitet: 10.700
Kapacitet udebaneafsnit: 1.200
Placering udebaneafsnit:  Pajo-Bolte Tribunen

Billetpriser i forslag:
U/6 år: Gratis
Børn U/16 år: 60 kr.
Voksen: 120,-

Pensionist: 60,-
Køb din billet her.

Billetpriser på kampdag:
U/6 år: Gratis
Børn U/16 år: 70 kr.
Voksen: 130,-

Pensionist: 70,-

Transport til og fra Hobro: 

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bus til kampen samt opvarmningen. Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer togtur til kampen samt opvarmning. Læs mere på www.facebook.com/Vesttribunen

Kør selv:

Adresse: Amerikavej 22, 9500 Hobro

Parkering: Der er et begrænset antal parkeringspladser ved udebaneafsnittet, som forventes at være hurtigt optaget. Dertil er der parkeringsmuligheder på Amerikavej ved Mariagerfjord Gymnasium og ved Hobro Idrætscenter. Ydermere kan der være mulighed for parkering på villavejene i området. Vær dog opmærksom på gældende parkeringsregler. Det anbefales at komme i god tid. '

Læs mere omkring forholdene i udebaneafsnittet her.

Facebook-event:
Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker Jer alle for at støtte holdet på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB og Spar Nord markerer hovedsponsoraftale

30. september 2019 kl. 10:00 af Rasmus Estrup

Siden 2005 har Spar Nord og AaB gået hånd i hånd gennem to mesterskaber, en pokaltitel og gruppespil i både Champions League og Europa League. De næste tre år fortsætter pengeinstituttet og fodboldklubben som tidligere udmeldt i et tæt partnerskab omkring et af Superligaens længste hovedsponsorater. Nu især med fokus på elementer fra AaB’s nye strategi, Nordkraften. 

- Spar Nord har været med i halvdelen af det, vi kalder AaB’s guldalder, og det betyder utrolig meget, at vi har så markant en samarbejdspartner, både når vi har været ude at erobre Europa, eller når vi har haft andre udfordringer, siger Thomas Bælum, administrerende direktør i AaB. 

- Vi er stolte af at være på brystet af Danmarks flotteste fodboldtrøje, og vi har været det gennem en masse fantastiske oplevelser med store triumfer, men også når resultaterne har været svingende, for vi tror på, at det lange samarbejde er til gavn for både AaB, Spar Nord og Nordjylland, siger bankdirektør i Spar Nord, John Lundsgaard og fortsætter:  

- AaB er en vigtig institution, der gennem sine mange partnerklubber når ud i alle kroge af Nordjylland, hvor vores kunder er. Så når vi støtter AaB, støtter vi også det lokale klubarbejde rundt omkring i hele Nordjylland.

Både AaB og Spar Nord har rødder i den nordjyske muld tilbage i 1800-tallet. Siden har begge gennem hårdt arbejde og vedholdenhed udviklet sig til at være blandt landets absolut største aktører på fodboldbanen og i finansverdenen. 

- På banen skal AaB være en del af toppen i dansk fodbold – noget der flere gange har vist sig muligt med Spar Nord ved vores side. Vi ønsker fremdeles at blive endnu bedre til at skabe oplevelser for vores trofaste fans uden for banen, og her vil Spar Nord være en stærk medspiller, siger Thomas Bælum med henvisning til et af hovedfokuspunkterne i AaB’s strategi Nordkraften – nemlig en styrkelse af tilskueroplevelsen.

- Det er vigtigt for os som mangeårig hovedsponsor, at AaB’s hjemmekampe bliver en oplevelse, der rækker ud over selve kampen. Derfor glæder vi os til sammen med Hele Nordjyllands Hold at udvikle og forstærke den totale stadionoplevelse for AaB’s fans, siger John Lundsgaard. 

Tags på denne nyhed

U/19 foran opgør mod Hertha Berlin

30. september 2019 kl. 08:25 af Rasmus Estrup

Her til morgen drog AaB’s U/19- og U/17-ligahold fra Hornevej med kurs mod Berlin. I morgen skal AaB’s U/19-ligahold nemlig op imod Hertha Berlin i den internationale turnering Baltic Sea Cup. I samme ombæring har de to klubbers U/17-hold arrangeret en testkamp mod hinanden. 

- Det bliver en fed tur, for spillerne får prøvet at spille europæiske kampe, hvor holdene tager afsted dagen før, bor på hotel og forbereder sig til kampen dagen efter. Så det bliver en god læring for spillerne, siger U/19-ligatræner David Olsen. 

Sidste år, hvor AaB vandt Baltic Sea Cup, mødte nordjyderne også Hertha Berlin i turneringen. Dengang endte det med en AaB-udesejr på 2-0. 

- Ligesom sidste år er det deres U/23-mandskab, vi skal matches imod. Det er spillere, der lige skal have en ekstra chance for at komme på Bundesligaholdet, så det er ældre spillere, der har stor teknisk og fysisk kvalitet, siger David Olsen og fortsætter: 

- Vores fokus kommer til at være rettet både mod det fysiske og mentale aspekt. Vi skal se, om vi kan være med i 90 minutter på det fysiske parameter, og på det taktiske plan skal vi vise, at vi kan levere en moden præstation mod en moden modstander.

Baltic Sea Cup-kampen i morgen spilles kl. 12.00, mens testkampen for U/17-mandskabet spilles kl. 10.00. Det er AaB’s andet opgør i efterårets Baltic Sea Cup. Første kamp endte 2-2 på hjemmebane mod svenske Halmstads BK. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af AaB-Randers FC

30. september 2019 kl. 07:15 af Rasmus Estrup

I denne video kan du se et sammendrag af AaB's hjemmekamp mod Randers FC fra i går. En kamp AaB tabte med 3-0. 

Randers FC's Marvin Egho bragte gæsterne foran med et hovedstød på et hjørnespark efter 27 minutter, og frem til pausen havde AaB svært ved at få gang i spillet. 

Efter pausen kom AaB ud med en bedre energi og fik efter flere mulighed et straffespark ti minutter efter pausen. Patrik Carlgren i Randers-målet gik dog til den rigtige side og reddede forsøget fra Iver Fossum. 

Selvom AaB fortsatte med at presse på og blandt andet også fik en god mulighed til Mikkel Kaufmann, blev gæsternes føring udbygget til 2-0 med et kvarter igen, da Saba Lobjanidze scorede tæt under mål. 

Kort før tid lukkede Randers FC kampen, da Jacob Rinne kom på mellemhånd ved, hvad der endte med en friløber til Mikkel Kallesøe, som sikkert sendte bolden forbi den svenske målmand og i mål til slutresultatet 3-0. 

Tags på denne nyhed
'