AaB møder Hobro I.K. i Reserveligaen kl. 12.00

10. oktober 2019 kl. 08:17 af Rasmus Estrup

Hobro I.K. er dagens modstander i Reserveligaen, når AaB gæster Amerikavej i Hobro kl. 12.00. 

Det er holdenes andet indbyrdes opgør i Reserveligaen i dette efterår. Den første vandt Hobro I.K. på Aalborg Portland Park, og dagens hjemmehold ligger også med fem point efter fem kampe på tredjepladsen i puljen, mens AaB med tre point efter fire kampe indtager fjerdepladsen. 

Da der i den kommende weekend ikke spilles kampe i 3F Superligaen på grund af den nuværende landskampsperiode, stiller AaB med en stor del af de skadesfrie spillere i Superligatruppen til dagens reserveholdskamp. De 11 spillere, som trænerteamet har valgt til at starte inde, er:

Andreas Hansen, Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Jores Okore, Kristoffer Pallesen, Oliver Abildgaard, Lucas Andersen, Oliver Klitten, Patrick Olsen, U/19-ligaspiller Jeppe Pedersen og gæstespiller Oliver Drost. 

På bænken sidder Jacob Rinne, Iver Fossum, Magnus Christensen, Kasper Kusk, Frederik Børsting, Søren Tengstedt, Mikkel Kaufmann og U/19-ligaspiller Malthe Højholt. 

Kampen i dag spilles som nævnt kl. 12.00 hos Hobro I.K.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Thelander og Klitten besøger Barnets Blå Hus

9. oktober 2019 kl. 11:50 af Rasmus Estrup

Lukas Klitten og Rasmus Thelander har været på besøg hos Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, som er efterårets modtager af AaB's pris Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Dermed får Barnets Blå Hus i Vesthimmerland 2 kr. pr. tilskuer til AaB's Superligakampe i dette efterår af AaB og Spar Nord Fonden. 

Barnets Blå Hus i Vesthimmerland hjælper børn i familier med alkohol- og stofmisbrug, og der er mellem 30 og 40 børn, der årligt får hjælp af Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, der både str for terapigrupper og laver aktivteter med familierne. 

Se kampprogrammet for AaB's eSuperligahold

9. oktober 2019 kl. 09:20 af Rasmus Estrup

Tredje sæson af eSuperligaen starter op på søndag, og AaB begynder med et opgør mod AGF kl. 22.00. Kampen kan streames på Dplay.

Se programmet for AaB's første seks kampe i sæsonen nedenfor. 

Runde 1 - Søndag 13. oktober kl. 22.00 - AaB-AGF (Dplay)

Runde 2 - Mandag 14. oktober kl. 22.00 - AC Horsens-AaB (Canal 9 og Dplay)

Runde 3 - Søndag 20. oktober kl. 22.00 - FC Helsingør-AaB (Dplay)

Runde 4 - Mandag 21. oktober kl. 18.30 - AaB-Esbjerg fB (Dplay)

Runde 5 - Søndag 27. oktober kl. 22.00 - FC Midtjylland-AaB (Dplay)

Runde 6 - Mandag 28. oktober kl. 19.30 - AaB-FC København (Canal 9 og Dplay)

De øvrige kampe fastlægges senere. 

eSuperliga Finals afholdes i denne sæson i Forum Horsens lørdag 7. december. Køb billetter til finalestævnet her. 

Tags på denne nyhed

AaB inviterer til Oktoberfest

9. oktober 2019 kl. 08:42 af Martin Stigaard Skammelsen

Den store fest afholdes i samarbejde med Zwei Grosse Bierbar i Jomfru Ane Gade, så der er garanti for masser af live musik, store fadøl, samt beerpong, slå-søm-i-stubben og naturligvis pretzler.

Der er fri entré for alle til oktoberfesten, og de første 200 gæster får et særligt armbånd, der giver en gratis liter fadøl på Zwei Grosse Bier Bar efter kampen. 

Oktoberfesten begynder kl. 16.30 på dagen og slutter kl. 18.45, mens der kl. 19.00 er kampstart mellem AaB og OB på Aalborg Portland Park.

Tilbud i baren til oktoberfest

Fadøl 0,5 liter: 35 kr.

Fadøl 1 liter: 60 kr.

Pretzel: 10 kr.

Sodavand: 20 kr.

Herbie Gin serverer smagsprøver på AaB Gin Limited Edition.

Vi håber på at se dig til en festlig aften og ikke mindst tre point.

Gæster under 18 år kan ikke købe alkohol i baren.

Køb dine billetter til kampen her.

Tags på denne nyhed

Giv dit bud på tribunens navn og udseende

8. oktober 2019 kl. 11:35 af Rasmus Estrup

Spar Nord Fonden har valgt at overdrage navnet af den vestlige tribune på Aalborg Portland Park til AaB's fans. Læs mere om det her.

Der bliver i den forbindelse nedsat et udvalg af fans, som repræsenterer tilskuerne på den vestlige tribune, der på baggrund af samtlige input, skal finde frem til det endelige navn for tribunen samt tribunens visuelle udtryk. 

Via linket nedenfor har du mulighed for at komme med dit bud på et tribunenavn samt mulighed for at komme med input eller visuelle eksempler til, hvordan tribunen kan tage sig ud. 

Alle bud skal indsendes inden fredag d. 18. oktober kl. 19.00.

Bemærk venligst, at det eneste krav, der er, er at forslagene på ingen måde er stødende - ellers er der ingen begrænsninger til hverken tribunenavn eller dens udseende.

Tags på denne nyhed