
AaB møder Hobro I.K. i Reserveligaen kl. 12.00
AaB spiller i dag på udebane mod Hobro I.K. i reserveholdsturneringen.
Hobro I.K. er dagens modstander i Reserveligaen, når AaB gæster Amerikavej i Hobro kl. 12.00.
Det er holdenes andet indbyrdes opgør i Reserveligaen i dette efterår. Den første vandt Hobro I.K. på Aalborg Portland Park, og dagens hjemmehold ligger også med fem point efter fem kampe på tredjepladsen i puljen, mens AaB med tre point efter fire kampe indtager fjerdepladsen.
Da der i den kommende weekend ikke spilles kampe i 3F Superligaen på grund af den nuværende landskampsperiode, stiller AaB med en stor del af de skadesfrie spillere i Superligatruppen til dagens reserveholdskamp. De 11 spillere, som trænerteamet har valgt til at starte inde, er:
Andreas Hansen, Patrick Kristensen, Jakob Ahlmann, Jores Okore, Kristoffer Pallesen, Oliver Abildgaard, Lucas Andersen, Oliver Klitten, Patrick Olsen, U/19-ligaspiller Jeppe Pedersen og gæstespiller Oliver Drost.
På bænken sidder Jacob Rinne, Iver Fossum, Magnus Christensen, Kasper Kusk, Frederik Børsting, Søren Tengstedt, Mikkel Kaufmann og U/19-ligaspiller Malthe Højholt.
Kampen i dag spilles som nævnt kl. 12.00 hos Hobro I.K.