AaB TV: Kom på AaB Fodboldskole til sommer

20. marts 2019 kl. 10:44 af Rasmus Estrup

Til sommer kan drenge og piger mellem 6 år og 13 år komme på AaB Fodboldskole i både Brønderslev, Hirtshals og Aalborg. I Både Hirtshals og Brønderslev vil AaB Fodboldskole finde sted i uge 27 (1. juli til 5. juli), mens AaB's anlæg på Hornevej danner ramme om AaB Fodboldskole i uge 31 (29. juli til 2. august). 

Når man deltager på AaB Fodboldskole, kan man se frem til en uge, som virkelig står i fodboldens tegn. AaB Fodboldskole er for alle - men er absolut også for de bedste, da de også skal udfordres. 

Man behøver ikke at være medlem i de tre klubber, som afholder AaB Fodboldskole, for at deltage. 

Det får du på AaB Fodboldskole:

  • 30 timers lærerig og sjov fodboldtræning
  • Tøjpakke med t-shirt, shorts og strømper
  • En fodbold
  • Drikkedunk og taske
  • Gratis digitalt holdbillede
  • Billetter til Superligakamp
  • Diplom for deltagelse
  • Evaluering af træner og trænerleder
  • Formiddags- og eftermiddagsfrugt

Læs mere om AaB Fodboldskole her. Der er allerede åbent for tilmelding. 

Tags på denne nyhed

Datoer for gruppespil og pokalsemifinale fastlagt

19. marts 2019 kl. 15:52 af Brian Andersen

AaB’s opdaterede kampprogram er dermed som følger:

Testkamp – Fredag 22. marts kl. 15.00 – AaB-Odds Ballklubb

Superligaen, 27. spillerunde – Søndag 31. marts kl. 14.00 – AaB-Randers FC

Sydbank Pokalen, semifinale – Torsdag 4. april kl. 19.30 – Brøndby I.F.-AaB

Superligaen, 28. spillerunde – Søndag 7. april kl. 12.00 – Hobro I.K.-AaB

29. runde – Lørdag 13. april kl. 16.00 – Vendsyssel F.F.-AaB

30. runde – Onsdag 17. april kl. 18.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

31. runde – Mandag 22. april kl. 14.00 – Randers FC-AaB

32. runde – Fredag 26. april kl. 19.00 – AaB-Hobro I.K.

De to bedst placerede hold i AaB’s gruppe skal ud i playoffkampe om mulig europæisk kvalifikation, mens de to dårligst placerede skal i playoff om at undgå nedrykning.

AaB har inden gruppespillet 36 point, Randers FC 34, Vendsyssel F.F. 22 og Hobro I.K. 21 point.

Pokalfinalen – med eller uden AaB’s deltagelse – afvikles st. bededag fredag den 17. maj.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2019 går ubeskåret til foreningen Skyggebørn, som efter forårets første fire hjemmekampe allerede er sikret en donation på 43.460 kr.

Køb i forsalg din billet til den kommende hjemmekamp mod Randers FC eller køb sæsonkortabonnement.

Tags på denne nyhed

AaB møder Odds Ballklubb på fredag

19. marts 2019 kl. 12:48 af Rasmus Estrup

AaB pudser kampformen af, når det norske Eliteseriehold Odds Ballklubb gæster AaB's anlæg på Hornevej på fredag kl. 15.00 i en testkamp. 

Mens AaB forbereder sig på gruppespillets kampe, begynder Odds Ballklubb sæsonen i den hjemlige liga i næste weekend, så det er sidste test for dem inden sæsonstarten. 

Kampen spilles på opvisningsbanen på Hornevej kl. 15.00, og der er fri adgang for alle interesserede. 

Tags på denne nyhed

Hele Nordjyllands Hold besøger Nørhalne onsdag

19. marts 2019 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Partnerklubben Fremad Nørhalne får i morgen kl. 16.00 besøg af hele Nordjyllands Hold.

AaB's Superligatrup vil under besøget træne med de fremmødte børn og skrive autografer, ligesom der også vil blive uddelt goodiebags til de første 300 børn.

Programmet for onsdag eftermiddag er som følger: 

Kl. 16.00: Træn med Superligatruppen på banerne ved Fremad Nørhalne
Kl. 17.15: Autografskrivning og uddeling af AaB-goodiebags
Kl. 18.00: Tak for i dag og på gensyn på Aalborg Portland Park

Adressen for klubbesøget i Fremad Nørhalne er Gustav Zimmersvej 27, Nørhalne, 9430 Vadum.

 

Tags på denne nyhed

Thellufsen indkaldt til U/21-landsholdet

18. marts 2019 kl. 14:33 af Rasmus Estrup

Rasmus Thellufsen er blevet efterudtaget til det danske U/21-landshold, der står foran to testkampe mod Frankrig og Belgien. På onsdag spiller Danmark mod Belgien i Slagelse, mens danskerne møder Frankrig på søndag i Brest. 

Rasmus Thellufsen er anden AaB-spiller i U/21-landsholdstruppen, da Oliver Abildgaard også er med i truppen. Ligeledes er den tidligere AaB-spiller Joakim Mæhle også med i truppen. 

Hidtil har Rasmus Thellufsen spillet tre kampe for U/21-landsholdet. 

Tags på denne nyhed