Hele Nordjyllands Hold besøger Aalborg Freja onsdag

17. maj 2019 kl. 16:25 af Rasmus Estrup

AaB’s Superligahold lægger på onsdag 22. maj vejen forbi partnerklubben Aalborg Freja. Fra kl. 16.00 får alle fremmødte børn mulighed for at træne sammen med Superligaspillerne. 

Efter træningen vil der være autografskrivning, og de første 300 børn i køen får også en AaB-goodiebag. 

Programmet for onsdag eftermiddag ser således ud: 

Kl. 16.00: Træn med Superligaspillerne på banerne ved Aalborg Freja

Kl. 17.15: Autografskrivning og uddeling af AaB-goodiebags

Kl. 18.00: Tak for i dag og på gensyn på Aalborg Portland Park

Tags på denne nyhed

10. sejr i træk i U/19 Ligaen

16. maj 2019 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

AaB's U/19-ligahold fastholder førstepladsen i U/19 Ligaen efter onsdagens hjemmebanesejr på 2-0 over Vejle Boldklub. Sejren var i øvrigt AaB's 10. U/19-ligasejr i træk, og U/19-ligaholdet har altså ikke tabt eller spillet uafgjort siden 10. november sidste år. 

Tirsdagens kamp begyndte med en god mulighed til Mikkel Kaufmann efter blot to minutter, men angriberen sparkede forbi. Herefter fulgte 20 minutter uden store muligheder i begge ender, men med mange dueller og et højt Vejle-pres, der gjorde det svært for AaB for alvor at sætte spillet. 

Midt i første halvleg kom nordjyderne så foran 1-0. Nicolai Laursen slog et indlæg mod bagerste område. Herfra headede Jonatan Flindt bolden på tværs til Mikkel Kaufmann, der havde ryggen til mål, men vippede bolden over sit eget hoved og modstanderen bag ham. Dernæst sparkede AaB-angriberen resolut bolden fladt i nettet. 

Et kvarter senere var AaB tæt på en scoring til 2-0, men Nicolai Laursens afslutning ramte stolpen. 

Fem minutter efter pausen fik Nicolai Laursen en ny stor chance, som han desværre ramte skævt, men efter 65 minutter faldt AaB-scoringen til 2-0. Netop indskiftede Søren Tengstedt, der havde været på banen i ca. et minut, sparede sikkert 2-0-målet i nettet. 

Herfra styrede AaB sikkert sejren i land, og Jonatan Flindt var tæt på at udbygge føringen med yderligere et mål, da han efter en god solotur ramte stolpen med 10 minutter igen. 

- Det var en kamp, der som forventet indeholdt en masse dueller. Men vi fik holdt modstanderne fra chancer og havde selv to stolpeskud foruden de to mål. Så selvom vi ikke fik vores presspil til at fungere, som vi gerne vil, og begik en række uprovokeret fejl, tog vi en stærk sejr mod et godt hold, siger U/19-ligatræner David Olsen. 

AaB ligger på førstepladsen i U/19 Ligaen med to point ned til FC Midtjylland. Der resterer to kampe i sæsonen, og næste kamp spilles 25. maj. kl. 13.00 på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Tags på denne nyhed

SKYGGEBØRN får 83.880 kr. fra Hele Nordjyllands Håndsrækning

15. maj 2019 kl. 15:50 af Rasmus Estrup

I alt 41.940 tilskuere har besøgt Aalborg Portland Park til AaB's Superligahjemmekampe i dette forår. Hver og en har med sit fremmøde støttet foreningen SKYGGEBØRN med 2 kr.

Foreningen SKYGGEBØRN vandt nemlig afstemningen om at blive modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning i dette forår med over 50 procent af stemmerne.

Hele Nordjyllands Håndsrækning er AaB’s pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland, og siden 2017 har Spar Nord Fonden valgt at bakke op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Alt i alt løber beløbet derfor op i 83.880 kr. i dette forår. Et beløb, der bliver overrakt til SKYGGEBØRN i den nærmeste fremtid. 

SKYGGEBØRN er en forening, der ønsker at hjælpe børn og unge i sorg, uanset årsagen til denne. Dette sker gennem samtalegrupper, der skal hjælpe børnene til at sætte ord på deres følelser, samtidig med at de møder andre i samme situation som dem selv.

Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2019

Til efterårssæsonen skal der findes en ny modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning, og ønsker du at søge, eller kender du en forening, organisation eller et andet formål, der kunne have fordel af at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, så er det nu, muligheden er åben. Klik på knappen nedenfor for at gå til ansøgningsskemaet.

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde en forening, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Ansøgningsfristen for Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2019 er 3. juli. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

SKYGGEBØRN - forår 2019 - 83.880 kr. (2. kr. pr. tilskuer)

AaB Support Club – velgørenhedstrøje 2018 – 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Ønskeland i Brovst – efterår 2018 – 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Børn i sorg – sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

Mød AaB-spillere til VM i straffespark

15. maj 2019 kl. 15:10

Jacob Rinne, Rasmus Thellufsen og Klitten-brødrene Lukas og Oliver er med, når DBU Tour-karavanen holder ind i Aalborg lørdag den 18. maj i Jomfru Ane Parken til VM i straffespark. Udover at få autografer og hilse på AaB-spillerne har du med dit tilmeldte hold mulighed for at kvalificere dig til finalestævnet i Aarhus den 22. juni, hvor æren og en fodboldrejse til en værdi af 25.000 kr. er på spil.

Nu kan du selv prøve kræfter med straffesparksdisciplinen, når DBU Tour besøger Aalborg for at afvikle én af de seks indledende runder i VM i Straffe, der afholdes for 6. år i træk.

VM i Straffe er for alle over 18 år. Du skal stille med et hold på fem deltagere, hvorfra én af spillerne også står på mål. Det koster kun 400 kroner per hold at deltage. Der er plads til 32 deltagende hold per by, og turneringsformatet afhænger af, hvor mange hold der er med. De fire bedste hold fra hver værtsby kvalificerer sig til finalestævnet i Aarhus, hvor sejrherrerne vinder en fodboldrejse ud i Europa til en værdi af 25.000 kroner.

Udover VM i Straffe vil der også være gratis aktiviteter som driblebane, speed cage, panna cage, bordfodbold og futchi på pladsen. Sideløbende med VM i Straffe-konkurrencen kan du deltage i en FIFA 19-turnering, hvor formatet er vind-eller-forsvind. Der er kun plads til 40 deltagere i hver by, og lidt efter lidt bliver der tyndet ud i dem, indtil der står to spillere tilbage i finalen, som dyster om en PS4 Pro. Det er gratis at være med, og du kan allerede sikre din plads i turneringen ved at tilmelde dig her http://po.st/FIFATurnering 

Tilmeldings rabatkode
Tilmeld dit hold til VM i Straffe på www.dbu.dk/vmistraffe og brug rabatkoden ’aab’. Du sparer 150 kroner, og det vil sige, at det kun koster 250 kroner for et hold.

Turneringen afvikles desuden i Esbjerg, Roskilde, København, Horsens og Aarhus.

Christoffer Ravn udtaget til U/16-landshold

14. maj 2019 kl. 10:15 af Rasmus Estrup

Christoffer Ravn Jensen fra AaB Talent har ni U/16-landskampe bag sig, og han får nu muligheden for at få to yderligere inden udgangen af denne måned. 

AaB-talentet er nemlig udtaget til det danske U/16-landshold, der står foran to venskabskampe på Bornholm mod Slovakiet 28. maj og 30. maj. 

Første kamp spilles i Nexø, mens anden kamp spilles i Rønne. 

Tags på denne nyhed
'