AaB møder i morgen Ajax Amsterdam i en testkamp, der spilles på Sportpark Vondersweijde i Oldenzaal.
Der venter AaB en udfordrende test, når Hele Nordjyllands Hold i morgen kl. 12.00 møder Ajax Amsterdam på Sportpark Vondersweide i byen Oldenzaal.
I sidste sæson vandt Ajax Amsterdam mesterskabet i den hollandske Æresdivision samt pokaltitlen i KNVB Cup, mens det i UEFA Champions League blev til en semifinaleplads.
Cheftræner Jacob Friis har til den spændende udfordring mod det hollandske mesterhold udtaget følgende 19 spillere:
1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Patrick Olsen, 22 Andreas Hansen, 23 Filip Lesniak, 24 Mathias Ross, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Søren Tengstedt og 29 Mikkel Kaufmann.
Oliver Abildgaard og Pavol Safranko holder fortsat ferie, mens Oliver Klitten, Anders Bærtelsen og U/19-ligaspiller Thomas Albert Christiansen er skadet. Jakob Blåbjerg og Wessam Abou Ali var efter skader tilbage på træningsbanen i dag, men skånes til kampen i morgen.
Der er plads til 7.000 tilskuere på Sportpark Vondersweide i Oldenzaal, som sædvanligvis er hjemmebane for klubben Quick '20. Adressen til stadion er Primulastraat 15, 7572 AS Oldenzaal.
AaB's officielle Twitterkonto vil liveopdatere fra kampen. Senere lørdag kan der læses referat af kampen på aabsport.dk, og søndag vil det være muligt at se sammendrag og reaktioner fra opgøret.