Startopstillinger mod Slask Wroclaw og SV Waldhof Mannheim

29. januar 2019 kl. 08:21 af Brian Andersen

Slask Wroclaw er efter 20 spillerunder placeret som nummer 14 i den hjemlige polske liga, mens SV Waldhof Mannheim ligeledes efter 20 kampe fører den fjerdebedste række i Tyskland.

AaB’s mandskab mod Slask Wroclaw bliver som følger:

Jacob Rinne

Patrick Kristensen – Kasper Pedersen – Jakob Blåbjerg – Philipp Ochs

Kasper Kusk – Rasmus Würtz – Magnus Christensen – Rasmus Thellufsen

Lucas Andersen – Tom van Weert

Holdet mod SV Waldhof Mannheim ser således ud:

Michael Lansing

Kristoffer Pallesen – Jores Okore – Mikkel Konnerup (U/19 Ligaspiller) – Jakob Ahlmann

Kasper Risgård – Robert Kakeeto – Oliver Abildgaard – Frederik Børsting

Oliver Klitten – Mikkel Kaufmann

Fra bænken har Marco Ramkilde, Filip Lesniak, Mathias Ross, Wessam Abou Ali, Lukas Klitten og Marcus Bundgaard mulighed for spilletid i begge kampe.

Opgøret mod Slask Wroclaw kan følges via livetweets på AaB’s officielle Twitterprofil, ligesom referat fra de to kampe og sammendrag fra Slask Wroclaw-dysten kan ses senere på AaB’s forskellige platforme.

Kampen mod Slask Wroclaw indledes kl. 10.00 dansk tid – kl. 12.00 tyrkisk tid – mens duellen mod SV Waldhof Mannheim spilles kl. 13.00 dansk tid – kl. 15.00 tyrkisk tid.

AaB TV: Solskin før testkamp mod polakker

28. januar 2019 kl. 15:27 af Rasmus Estrup

Mandag bød på sidste træningspas på vinterens træningslejr. Og for første gang på turen var der solskin fra en skyfri himmel. 

Derfor fik Patrick Kristensen solen lige i øjnene, da AaB TV interviewede ham om tirsdagens testkampene mod polske Slask Wroclaw og tyske SV Waldhof Mannheim. 

Se indslaget af AaB TV i videoen øverst. 

AaB TV: Ramkilde tilbage efter skadespause

28. januar 2019 kl. 09:49 af Rasmus Estrup

AaB TV har talt med angriber Marco Ramkilde, der i fredags scorede reserveholdets første mål i sejren på 4-1 over Septemvri Sofia. 

Scoringen var en forløsning for den 20-årige angriber. For siden en sommerdag for halvandet år siden, har han ikke været i kamp for AaB's Superligahold eller reservehold på grund af en længerevarende skade. 

Hør om angriberens vej tilbage til fodboldbanen i indslaget øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Ross forlænger til sommeren 2023

27. januar 2019 kl. 11:13 af Rasmus Estrup

I efteråret blev Mathias Ross rykket op i Superligatruppen, og nu har AaB og forsvarsspilleren forlænget deres aftale, så den 18-årige Aalborg-dreng spiller i AaB indtil sommeren 2023. 

AaB TV har talt med både Mathias Ross og sportsdirektør Allan Gaarde om forlængelsen. Se det hele i indslaget øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB og Ross forlænger til 2023

27. januar 2019 kl. 09:51 af Brian Andersen

Mathias Ross kom som U/13-spiller til AaB fra partnerklubben Aalborg KFUM, og i landsholdssammenhæng er det foreløbig blevet til 18 U-landskampe – senest er anførerbindet tidligere i januar blevet båret på U/19-landsholdet.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde udtaler:

- Mathias er et ekstraordinært forsvarstalent, der hurtigt formår at tilpasse sig næste niveau, og udviklingen sker via talent og ikke mindst en målrettet og seriøs indstilling og i samarbejde med vores dygtige trænerstab omkring både Superligatruppen og AaB Talent.

- Som spiller er Mathias forudseende, hurtig, nærkampsstærk, frygtløs, passioneret og hovedspilsstærk, og som person er han allerede nu en ledertype, der samtidig er meget velovervejet i sin optræden, fremhæver Allan Gaarde.

- Senest så vi ham i december imponere i 90 minutter i Superligaen i en vanskelig udekamp i Odense, og vi mener, det er fuldt legalt at have drømme på Mathias’ vegne, lyder det fra Allan Gaarde.

Mathias Ross ser frem til de kommende år i sin hjerteklub:

- Forlængelsen er et kæmpe skulderklap fra AaB, og samtidig har jeg intet problem med at binde mig i lang tid, så jeg på den måde kan holde fokus og betale tilbage til klubben.

- Jeg skal hele tiden forbedre mig og suge til mig fra de erfarne spillere, og i den forbindelse kigger jeg naturligvis først og fremmest på Jores Okore, Kasper Pedersen og Jakob Blåbjerg, der alle er gode til at give råd og lære fra sig, fortæller Mathias Ross.

- Samtidig har jeg selvfølgelig en ambition om inden for de næste par år at blive fast mand på førsteholdet, og jeg har en god fornemmelse af, at der med den trup vi har til rådighed, er spændende ting i vente, slutter Mathias Ross.   

AaB’s Superligatrup består af 23 spillere, hvoraf hele 15 har spillet ungdomsfodbold i klubben.

Mathias Ross er foreløbig noteret for fire officielle kampe for Hele Nordjyllands Hold.

Tags på denne nyhed