Startopstillinger mod Desna og Septemvri Sofia
AaB møder i dag henholdsvis Desna fra Ukraine og Septemvri Sofia fra Bulgarien.
Ukrainerne er efter 18 spillerunder placeret på en sjetteplads i den nationale liga, der anføres af Shakhtar Donetsk og Dynamo Kiev, og det bliver som udgangspunkt AaB’s bedste mandskab, der møder Desna i dag kl. 13.00 dansk tid – kl. 15.00 tyrkisk tid.
Efterfølgende får reserverne Septemvri Sofia som modstander – et hold der efter 20 spillerunder indtager 13. pladsen i Bulgarien. Her er der kickoff på Papillon Fotbol Center i Belek kl. 15.00 dansk tid – kl. 17.00 tyrkisk tid.
AaB’s mandskab mod Desna bliver som følger:
Jacob Rinne
Patrick Kristensen – Kasper Pedersen – Jakob Blåbjerg – Philipp Ochs
Kasper Kusk – Rasmus Würtz – Magnus Christensen – Frederik Børsting
Lucas Andersen – Tom van Weert
Kasper Risgård sidder på bænken sammen med U/19 Ligaspillerne Mikkel Konnerup og Marcus Bundgaard.
AaB’s mandskab mod Septemvri Sofia ser således ud:
Michael Lansing
Kristoffer Pallesen – Jores Okore – Mathias Ross – Jakob Ahlmann
Oliver Klitten (U/19 Ligaspiller) – Filip Lesniak – Oliver Abildgaard – Rasmus Thellufsen
Marco Ramkilde – Wessam Abou Ali
Bænken består her af Robert Kakeeto og U/19 Ligaspillerne Mikkel Kaufmann, Lukas Klitten, Mikkel Konnerup og Marcus Bundgaard.
Opgøret mod Desna kan følges via livetweets på AaB’s officielle Twitterprofil, ligesom referat fra de to kampe og sammendrag fra Desna-dysten kan ses senere på AaB’s forskellige platforme.