Faninformation om KMD Cup

8. januar 2019 kl. 14:55 af Simon Vangsgaard Jensen

Navn: Ceres Arena
Indgang: 2
Parkering: P2
Adresse: Stadion Allé 70, 8000 Aarhus

Indendørsstævnet afvikles i Ceres Arena, som ligger umiddelbart ved siden af Ceres Park, hvor AGF spiller deres hjemmekampe. AaB-fans, der kommer i bil, kan parkere i parkeringsområdet P2 - se parkeringsoversigten her. Det anbefales, at man ankommer i god tid, idet der forventes meget trafik i området. Der er fra parkeringspladsen en sti, der fører direkte til indgang 2, som er indgangen, AaB-fans skal benytte. Der vil fredag være personale, som vil hjælpe med at dirigere tilskuere i rigtige retning i forhold til parkering samt korrekt indgang.

Billetpriser: 
Børn u/15 år: 100,- 
Børnebilletter købes her.
Voksen: 150,-
Voksen billetter købes her.
 

Vær venligst opmærksom på, at fans af andre klubber ikke har adgang til AaB-afsnittet. 

Det er kun muligt at betale med betalingskort samt MobilePay til indendørsstævnet. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Første træning i 2019

7. januar 2019 kl. 16:28 af Rasmus Estrup

Humøret var højt, selvom dagen bød på mange tests for Hele Nordjyllands Hold, der i dag var tilbage i træning efter juleferien.

I dette indslag fra AaB TV kan du komme helt tæt på spillerne før og under dagens træning, ligesom du kan høre fra både Oliver Abildgaard og Lucas Andersen om glæden ved at være samlet med holdkammeraterne og forventningerne til opstarten og forårssæsonen. 

Tags på denne nyhed

Træningsstart i morgen

6. januar 2019 kl. 12:45 af Rasmus Estrup

Efter en vinterpause hvor spillerne har restitueret og selvtrænet, genoptages den fælles træning på Hornevej i morgen kl. 10.00. 

- I morgen får spillerne en lang dag, hvor de testes i både styrke og løb. Bortset fra det bliver det en almindelige træningsuge frem mod årets første testkamp på lørdag mod Hobro I.K., siger cheftræner Jacob Friis, der allerede fra start inddrager taktisk træning.

- Vi begynder med det samme at tage fat i taktiske, for vi ved, hvad vi vil ændre på og skrue på, og det kan vi lige så godt begynde at få inkorporeret med det samme, samtidig med at træningen selvfølgelig også bliver intensiv og fysisk, så spillerne står klar til første Superligakamp 10. februar, siger Jacob Friis. 

Jacob Friis har haft tre kampe i spidsen for Hele Nordjyllands Hold, og kort før jul blev Lasse Stensgaard og Allan K. Jepsen præsenteret som assistenttrænere. 

- Vi glæder os meget til at komme i gang. Det bliver et spændende forår, og først og fremmest ser vi frem til denne periode i opstartsfasen, hvor vi har tiden til at forbedre os mest muligt inden forårspremieren mod Randers FC. Dernæst kommer seks vigtige Superligakampe, hvor vi går efter at få en plads i Top 6, og en vigtig kamp i Sydbank Pokalen, som vi gerne vil videre i, siger cheftræner Jacob Friis. 

Foreløbig ser AaB’s opstartsprogram således ud:

7. januar - træningstart kl. 10.00

11. januar - indendørsturnering, KMD Cup i Ceres Arena, Aarhus

12. januar - testkamp, AaB-Hobro I.K. kl. 12.00

15. januar - testkamp, AaB-Thisted FC kl. 15.00

21. januar til 30. januar - træningslejr i Belek, Tyrkiet

25. januar - Superligatestkamp, AaB-Slask Wroclaw (Polen) kl. 12.00

25. januar - reserveholdstestkamp, AaB-FC Chertonova Moskva (Rusland) kl. 15.00

29. januar - Superligatestkamp, AaB-Radnicki Nis (Serbien) kl. 12.00

29. januar - reserveholdstestkamp, AaB-SV Waldhof Mannheim (Tyskland) kl. 15.00

2. februar - testkamp, AaB-Vejle Boldklub

3. februar - reserveholdstestkamp, AaB-Vejgaard Boldspilklub kl. 11.00

10. februar - forårspremieren i Superligaen, AaB-Randers FC kl. 14.00 på Aalborg Portland Park

Der er fri entré til alle AaB's testkampe på Hornevej, mens du kan købe billet til AaB-Randers FC her. 

Oliver Abildgaard skifter til nummer 7

5. januar 2019 kl. 09:53 af Rasmus Estrup

Når forårssæsonen går i gang, vil Oliver Abildgaard ikke længere bære trøje nummer 27, men derimod trøje nummer 7 for Hele Nordjyllands Hold. 

Den duelstærke midtbanespiller har indtil nu spillet 71 kampe for Hele Nordjyllands Hold og scoret to mål. I sommer forlængede han og AaB samarbejdet til sommeren 2022. 

Køb en AaB-hjemmebanetrøje med Oliver Abildgaards trøjenummer her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Friis ønsker mere ramasjang

4. januar 2019 kl. 13:30 af Rasmus Estrup

Når AaB-spillerne på mandag møder ind til de første træninger i den nye sæson, bliver det med cheftræner Jacob Friis i spidsen. Den nye cheftræner glæder sig til foråret og lægger ikke skjul på, at han ønsker at udvikle AaB's præstationer. 

Se dette AaB TV-indslag og find ud af, hvilke parametre han ønsker at forbedre, hvordan han griber trænergerningen an og hvilket potentiale han ser i Hele Nordjyllands Hold. 

Tags på denne nyhed