Se Onsides indslag om Jacob Friis

25. februar 2019 kl. 15:09 af Rasmus Estrup

I tredje afsnit af AaB Inside kom Onside helt tæt på cheftræner Jacob Friis i forbindelse med fredagens kamp. 

Onside var med fra cheftrænerens ankomst til Aalborg Portland Park og fulgte ham blandt andet tæt under oplægget til spillerne, under kampen mod SønderjyskE og i omklædningsrummet efter sejren. 

Se hele indslaget på tv3sport.dk her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i februar

25. februar 2019 kl. 11:55 af Rasmus Estrup

AaB fandt vej til netmaskerne fire gange i løbet af februar. Derfor er der fire scoringer fordelt på tre spillere, der kæmper om at snuppe titlen som månedens AaB-mål i februar. 

De fire kandidater er: 

1: Tom van Weert til 2-1 mod FC Midtjylland, 18. februar
2: Tom van Weert til 1-0 mod SønderjyskE, 22. februar
3: Lucas Andersen til 2-0 mod SønderjyskE, 22. februar
4: Kasper Pedersen til 3-0 mod SønderjyskE, 22. februar

Se eller gense målene i videoen øverst eller via linket herunder. Via linket kan du også stemme på din favorit. 

Alle, der afgiver en stemme, deltager i lodtrækningen om Patrick Kristensens kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje. 

Der kan stemmes indtil onsdag 27. februar kl. 12.00, og vinderen kåres efterfølgende. 

Tags på denne nyhed

Se Onside-indslag om Jores Okore

25. februar 2019 kl. 08:54 af Rasmus Estrup

I dette forår går Onside tæt på Hele Nordjyllands Hold med et nyt afsnit her uge.

Andet afsnit i serien AaB Inside handlede om Jores Okore og forvsarsspillerens opvækst på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Du kan se hele indslaget med AaB-spilleren på tv3sport.dk her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Den bedste danser?

24. februar 2019 kl. 17:20 af Rasmus Estrup

Hvem har mon de bedste dansetrin på Hele Nordjyllands Hold?

Det har otte af AaB's spillere vurderet, og resultatet kan du se i denne video af AaB TV. 

Ny eSuperligakaptajn: Stolt over at repræsentere AaB

24. februar 2019 kl. 10:41 af Rasmus Estrup

Trods en stærk slutspurt i første sæson af eSuperligaen glippede deltagelse i eSuperliga Playoffs, da AaB tabte til de senere eSuperligavindere, Brøndby I.F., i sidste grundspilskamp. 

Nu er AaB’s eSuperligahold igen klar til at tage kampen op om en slutspilsplads, når anden sæson af eSuperligaen begynder på tirsdag. 

- Vi glæder os rigtig meget til at komme i gang. Alle trupper har oprustet i år, så det bliver en spændende sæson. Vores klare ambition er at blive blandt de otte hold, der kvalificerer sig til slutspillet. Lykkes det, vil vi gerne være blandt de seks bedste hold i Danmark, siger Jacob Kragelund, der er AaB’s nye eSuperligakaptajn. 

“Kragelund”, som han hedder i FIFA-sammenhæng, er i top-10 i Danmark over FIFA-spillere, og i sidste sæson spillede han for Vejle Boldklub, som han var med til at spille i eSuperliga Playoffs, hvor de senere endte med en finaleplads.  

Op til den sæson er han skiftet til hjerteklubben AaB, som 26-årige Jacob Kragelund har været fan af lige så længe, han kan huske.

- Jeg har været sæsonkortholder, og har stået på Spar Nord Tribunen i flere år. Ikke mindst husker jeg mesterskabssæsonerne i 2008 og 2014, hvor jeg var på tribunen de fleste gange. Derfor har det altid været en drøm at komme spille for den klub, som jeg deler værdier med og har et stærkt tilhørsforhold til, siger Jacob Kragelund, der er opvokset i Vebbestrup og bor i Aalborg. 

- Jeg er nordjyde, og jeg er rigtig glad for og stolt over at have fået muligheden for at repræsentere Hele Nordjyllands Hold og bære de rød-hvide striber. Jeg er sikker på, at mine følelser for klubben vil give mig lidt ekstra, når jeg spiller, siger “Kragelund”. 

Foruden en ny kaptajn er der også sket ændringer i eSuperligaholdets setup. I AaB esports lokaler har eSuperligaholdet fået indrettet sig, og her træner de sammen to gange om ugen. Hvert træningspas er på mellem tre til fire timer. Derudover mødes de også ofte i weekenderne og spiller Weekend League sammen. Spillerne dyrker også fysisk træning, som kan forbedre præstationerne i eSuperligaen.

- Det er rigtig godt, at vi har fået et rum på Hornevej, hvor vi kan sætte os ind og træne sammen. Det er mere seriøst, end hvis man sidder derhjemme hver for sig over en Skype-forbindelse. Det styrker også vores fællesskabsfølelse, at vi sidder sammen og træner sammen flere gange om ugen, og vi kan i højere grad være med til at give hinanden gode råd, siger Jacob Kragelund. 

Udover Jacob Kragelund består AaB’s eSuperligahold i denne sæson også af Daniel “Shoppen” Mogensen, Anders “Hansi” Hansen og Daniel Agassi.

- “Shoppen” imponerede i sidste sæson med sit offensive spil, og han havde de andenbedste personlige statistikker i grundspillet. “Hansi” har en god defensiv og er god til at lave finter. Derudover har vi fået “Agassi” ind som fjerdemand, og han er også en spændende spiller. Så jeg føler, at vi har gode muligheder for at komme i slutspillet, siger AaB-kaptajnen.

AaB’s eSuperligahold spiller første kamp i eSuperligaen på tirsdag mod Silkeborg I.F. kl. 22.00. Anden kamp spilles onsdag, hvor AaB møder Vendsyssel F.F. kl. 18.45. Begge kampe kan føles på Dplay.

Tags på denne nyhed
'