Køb billet til KMD Cup 2020

4. december 2019 kl. 11:35 af Rasmus Estrup

Fredag 10. januar skal AaB forsøge at forsvare titlen i KMD Cup, når Hele Nordjyllands Hold møder Brøndby I.F., AGF, Øens Hold, der er et udvalgt fynsk hold med lokale spillere, og værterne OB i Jyske Bank Arena i Odense. 

AaB vandt seneste udgave af KMD Cup med en finalesejr over Brøndby I.F., og du har stadig mulighed for at købe billetter til AaB-afsnittet til denne sæsons udgave af indendørsstævnet.  

Billetpriser

Børn u/15 år: 100 kr.

Voksen: 150 kr.

Billetter til AaB's afsnit kan købes via dette link

 

AaB’s fans placeres i afsnit K og A. I første omgang sælges billetterne til afsnit K, og skulle dette blive udsolgt åbnes afsnit A efterfølgende. Vær venligst opmærksom på, at fans af andre klubber ikke har adgang til AaB-afsnittet.

Kort over parkeringsmuligheder ved Jyske Bank Arena kan ses her.

Tags på denne nyhed

Køb AaB-julegaver til en rigtig AaB-fan

4. december 2019 kl. 10:03 af Rasmus Estrup

December er i gang, julen nærmer sig, og hvis du har en AaB-fan i familien eller din vennekreds, kan du med garanti få gode gaveidéer i AaB Webshop.

Der er blandt andet en julegaveæske med et halvt års sæsonkortabonnement. Læs mere om det her. 

Tag blandt andet et kig på vores helt nye merchandise som en elektronisk p-skive med AaB-logo, en langærmet retro t-shirt, stilrene AaB-plakater til stuen samt den nye tøjkollektion, der er skabt i samarbejde med Streetammo. 

AaB Tyren, Herbie Gin AaB eller julekuglerne er også altid et hit.

Klik ind og se alle vores forslag til den perfekte AaB-julegave.

Tags på denne nyhed

AaB inviterer alle til julefest

3. december 2019 kl. 20:01 af Rasmus Estrup

Den store fest holdes i samarbejde med Zwei Grosse Bierbar i Jomfru Ane Gade, så der er garanti for god stemning med aktiviteter som beerpong og slå-søm-i-stubben.

Dobbelt op på øl og vand
Det bliver ikke svært at slukke tørsten, når barerne har dobbelt op på både fadøl og sodavand. Det vil sige to fadøl koster 40 kr. og to sodavand koster 25 kr. Disse priser er i øvrigt gældende gennem hele kampen.

Fri entré fra kl. 16.30
Der er fri entré for alle til julefesten, der begynder kl. 16.30 på dagen og slutter kl. 18.45, mens der kl. 19.00 er kampstart mellem AaB og FC Nordsjælland på Aalborg Portland Park.

Køb billet til AaB-FC Nordsjælland her. 

Tags på denne nyhed

Alle mand til Odense!

3. december 2019 kl. 09:19

Navn: Nature Energy Park
Kapacitet: 15.790
Placering udebaneafsnit: 3F tribunen
Indgang udebaneafsnit: D1 - Gæstesupport. Portene åbnes en time før kampstart.

Billetpriser i forsalg
Børn u/14: 80,-
Voksen: 100,-
Pensionist: 80,- 
Køb din billet her.

Billetpriser på kampdag
Børn u/14: 100,-
Voksen: 120,-
Pensionist: 100,-

Transport til og fra Nature Energy Park

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bus til kampen. Læs mere og bestil her.

Kør selv:
Højstrupvej 7B, 5200 Odense

Nature Energy Park er kontantløst
Der tages ikke mod kontanter, men derimod betalingskort, mobilepay eller OB Pay. OB Pay er en løsning, hvor man kan erhverve et kort til en værdi af 100 kr. Ved køb at et OB Pay-kort vil et engangsgebyr af 10 kr. blive opkrævet.

Få flere informationer om udebaneafsnittet her.

Facebook-event:
Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for jeres støtte til holdet og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

Nederlag i årets sidste reserveholdskamp

2. december 2019 kl. 16:02 af Rasmus Estrup

AaB ender på tredjepladsen i puljen i efterårets Reserveholdsturnering, da AaB i dag tabte 4-2 på udebane til Randers FC i efterårets sidste reserveholdskamp.

Hjemmeholdet, der vinder puljen med 15 point efter seks kampe, kom foran 1-0 på et kluntet straffespark efter seks minutters spil, og med to scoringer i 26. minut og 32. minut kunne Randers FC gå til pause foran 3-0.

AaB svarede dog hurtigt tilbage i starten af anden halvleg, og inden uret 50 minutters spil havde de to U/19-ligaspillere Jeppe Pedersen og Oliver Overgaard reduceret til 3-2.

Herefter havde AaB også et skud på stolpen og en stor mulighed til Patrick Kristensen, men Randers FC lukkede kampen med et omstillingsmål til 4-2 efter 62 minutter.

- Selvom vi tabte, var kampbilledet egentlig okay, men Randers FC var bare yderst effektive og scorede tre mål på fire muligheder i første halvleg. Med to hurtige scoringer i anden halvleg fik vi dog skabt spænding i kampen igen, inden de fangede os i en omstilling, siger assistenttræner Allan K. Jepsen.

- Overordnet set er det selvfølgelig aldrig i orden, at vi lukker fire mål ind, men bortset fra det fik spillerne nogle gode og værdifulde minutter i benene, siger Allan K. Jepsen, der sammen med den øvrige trænerstab havde valgt følgende startopstilling:

Andreas Hansen
Patrick Kristensen, Mathias Ross, Anders Bærtelsen, Lukas Klitten
Jeppe Pedersen (U/19 Liga), Malthe Højholt (U/19 Liga), Oliver Overgaard (U/19 Liga)
Kasper Kusk, Søren Tengstedt, Oliver Klitten. 

I pausen blev Anders Bærtelsen erstattet af Daniel Skovgaard Mortensen (U/19 Liga), og i løbet af anden halvleg kom U/19-ligaspillerne Gabriel Adriano Alves Christensen og Benedikt Axelsson på banen i stedet for Kasper Kusk og Oliver Overgaard.

Tags på denne nyhed
'