God reserveholdskamp endte i nederlag

20. august 2019 kl. 17:01 af Rasmus Estrup

AaB led desværre sit tredje nederlag i reserveholdsturneringen, da nordjyderne i dag gæstede AGF, som vandt kampen 3-1. 

I en velspillet og tæt reserveholdskamp, var det ellers AaB, der tidligt kom foran med 1-0, da Wessam Abou Ali sparkede et frispark direkte i mål efter seks minutters spil. 

Midt i første halvleg udlignede hjemmeholdet til 1-1 på en returbold i kølvandet på et indkast, og efter 33 minutter kom AGF foran 2-1 på endnu en returbold.  

Selvom AaB havde en overvægt i spillet i en forholdsvis chancefattig kamp, lukkede AGF kampen på en straffesparksscoring 20 minutter før tid. 

- Det er egentlig kun resultatet, vi kan være utilfredse med, for det var en god kamp mod en god modstander. Indsatsen var god fra start til slut, og spillet mindede meget om en Superligakamp. Det var også jævnbyrdigt, så det var en kamp, spillerne får noget ud af, og som hold leverede vi også en god præstation, nederlaget til trods, siger assistenttræner Lasse Stensgaard, der sammen med assistenttræner Allan K. Jepsen havde valgt følgende startopstilling: 

Andreas Hansen
Daniel Skovgaard Mortensen (U/19 Liga), Mathias Ross, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann
Iver Fossum, Magnus Christensen, Oliver Abildgaard
Søren Tengstedt, Wessam Abou Ali, Jeppe Pedersen (U/19 Liga)

I pausen blev U/19-ligaspiller Jonatan Flindt skiftet ind i stedet for Daniel Skovgaard Mortensen, og 12 minutter før tid kom de to U/19-ligaspillere Oliver Overgaard og Oliver Børsting på banen i stedet for Søren Tengstedt og Jeppe Pedersen. 

AaB's næste opgave i reserveholdsturneringen spilles mandag 16. september kl. 14.00 på hjemmebane mod Randers FC. 

Tags på denne nyhed

Pokalkamp spilles 11. september

20. august 2019 kl. 12:35 af Brian Andersen

Dermed ser det opdaterede kampprogram således ud:

3F Superligaen, 7. spillerunde – Mandag 26. august kl. 19.00 – AC Horsens-AaB

8. runde – Søndag 1. september kl. 16.00 – AaB-FC København

Sydbank Pokalen, 2. runde – Onsdag 11. september kl. 17.15 – Nørresundby FB-AaB

3F Superligaen, 9. spillerunde – Søndag 15. september kl. 12.00 – AGF-AaB

10. runde – Søndag 22. september kl. 14.00 – FC Nordsjælland-AaB

11. runde – Søndag 29. september kl. 14.00 – AaB-Randers FC

12. runde – 4., 5., 6. eller 7. oktober – Hobro I.K.-AaB

13. runde – 18., 19., 20. eller 21. oktober – AaB-OB

14. runde – 25., 26., 27. eller 28. oktober – SønderjyskE-AaB

15. runde – 1., 2., 3. eller 4. november – AaB-FC Midtjylland

16. runde – 8., 9., 10. eller 11. november – Randers FC-AaB

17. runde – 22., 23., 24. eller 25. november – AaB-AC Horsens

18. runde – 29., 30. november, 1. eller 2. december – AaB-Hobro I.K.

19. runde – 6., 7., 8. eller 9. december – OB-AaB

20. runde – 13., 14., 15. eller 16. december – AaB-FC Nordsjælland

21. runde – 14., 15., 16. eller 17. februar 2020 – Silkeborg I.F.-AaB

22. runde – 21., 22., 23. eller 24. februar – AaB-Brøndby I.F.

23. runde – 28., 29. februar, 1. eller 2. marts – FC København-AaB

24. runde – 6., 7., 8. eller 9. marts – AaB-Lyngby Boldklub

25. runde – 13., 14., 15. eller 16. marts – Esbjerg fB-AaB

26. runde – 20., 21., 22. eller 23. marts – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2019 går ubeskåret til Barnets Blå Hus i Vesthimmerland, som efter efterårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 29.240 kr. Køb i forsalg billet til den forestående hjemmekamp mod FC København her.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Horsens!

20. august 2019 kl. 10:55 af Simon Vangsgaard Jensen

Navn: CASA Arena
Kapacitet: 10.495
Kapacitet udebaneafsnit: 1.000
Placering udebaneafsnit: Nordtribunen

Billetpriser: 
Udebaneafsnit: 100,- 
Køb din billet her.

Transport til og fra Horsens

Fælles: 
ASC arrangerer bustur: Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer tur. Læs mere og bestil her.

Kør selv:

Adresse:
Langmarksvej 59
8700 Horsens

Hvis du kører til Horsens i bil, så skal du benytte vores separate parkeringsareal på den nordlige side af CASA Arena Horsens med indkørsel på toppen af bakken på Langmarksvej - følg skiltet "Forum Backstage" og benyt den bageste parkeringsplads. Bilister fra motorvejen skal køre fra ved Horsens V-afkørslen og forsætte ad vejen mod Horsens - der er skiltning til CASA Arena Horsens.
Adressen til parkeringen er: Strandlyst, 8700 Horsens. GPS: 55.872762, 9.857083.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for deres støtte til holdet og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

Reserveholdet møder AGF på udebane

20. august 2019 kl. 09:04 af Rasmus Estrup

AaB er uden point i reserveholdsturneringen efter de første to kampe mod AGF og Hobro I.K.. Derfor jagter AaB i dag den første sejr i turneringen, når holdet kl. 14.00 gæster AGF, der efter to kampe har fire point. 

Til dagens kamp har assistenttrænerne Lasse Stensgaard og Allan K. Jepsen valgt følgende opstilling: 

Andreas Hansen
Daniel Skovgaard Mortensen (U/19 Liga), Mathias Ross, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann
Iver Fossum, Magnus Christensen, Oliver Abildgaard
Søren Tengstedt, Wessam Abou Ali, Jeppe Pedersen (U/19 Liga)

På bænken sidder U/19-ligaspillerne Oliver Overgaard, Oliver Børsting, Jonathan Flindt, Benedikt Axelson og Nicolai Christensen. 

Tags på denne nyhed

Anden sejr i U/19 Ligaen

19. august 2019 kl. 10:12 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen AaB-Randers Freja FC 4-1

AaB’s U/19-ligahold tog anden sejr ud af to mulige, da nordjyderne i weekenden besejrede Randers Freja FC med 4-1. 

Efter en lidt rodet start overtog AaB kontrollen af kampen, og efter 24 minutter udmøntede det sig i scoringen til 1-0. Jeppe Pedersen fandt Oliver Børsting, som sparkede bolden fladt ind ved nærmeste stolpe. 

Lige efter scoringen svarede Randers Freja FC tilbage, da de ved igangsættelsen på midten sendte mange spillere frem. Dette skabte et kaos, som AaB-spillerne ikke fik løst, og gæsterne fik tilkæmpet sig et kluntet straffespark, som blev eksekveret. 

10 minutter før pausen kom AaB dog foran igen, da en af gæsterne fik sendt læderet i eget net efter et indlæg. 

Lige efter pausen slog AaB til igen, da Oliver Overgaard opsnappede en andenbold foran feltet og tog et par driblinger, inden han sendte bolden fladt i mål til 3-1.  

Scoringen fik AaB til at blive mere passive i spillet, men selvom gæsterne var mere på bolden, fik det bolsjestribede hjemmehold holdt gæsterne fra store chancer. 

I stedet kunne Oliver Børsting lukke kampen et kvarter før tid, da han efter en omstilling modtog et indlæg midt i feltet, som han sparkede ind langs den ene opstander.

- Især i første halvleg fik vi presset dem højt, og vi var selv rigtig gode med bolden. Vi kom godt over kanterne og nåede både frem til mange indlæg og afslutninger. Ved pausen snakkede vi om, at vi skulle spille kynisk og vinde kampen, men efter vores hurtige scoring i anden halvleg, blev vi lidt for passive. Sejren var dog aldrig i fare, for vi holdt dem fra muligheder og cruisede sejren hjem, siger U/19-ligatræner David Olsen. 

Med sejren har AaB seks point efter de to første kampe i U/19 Ligaen. Næste opgave venter på lørdag på udebane mod OB.

U/15 Ligaen: AaB-Randers Freja FC 1-2

AaB’s U/15-drenge spillede lørdag sin første U/15-ligakamp, da Randers Freja FC gæstede Hornevej. Desværre endte første ligakamp med et nederlag på 2-1. 

AaB var ellers dominerende fra kampens indledning, og efter mindre end et kvarter headede Malthe Gyldenløve-Lyebalk bolden i nettet efter et hjørnespark til 1-0. 

En halv time inde i kampen udnyttede gæsterne dog en fejl i AaB-defensiven til at bringe balance i stillingen, og selvom AaB kampen igennem fortsatte med at dominere, scorede Randers Freja FC sejrsmålet til 2-1 efter et hjørnespark 82 minutter inde i kampen. 

I næste weekend deltager U/15-holdet i Crowne Plaza Elite Cup i Kastrup, og derfor spilles næste U/15-ligakamp først lørdag 31. august kl. 13.00 på hjemmebane mod FC Midtjylland. 

Tags på denne nyhed