Alle mand til Horsens!

20. august 2019 kl. 10:55

Navn: CASA Arena
Kapacitet: 10.495
Kapacitet udebaneafsnit: 1.000
Placering udebaneafsnit: Nordtribunen

Billetpriser: 
Udebaneafsnit: 100,- 
Køb din billet her.

Transport til og fra Horsens

Fælles: 
ASC arrangerer bustur: Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer tur. Læs mere og bestil her.

Kør selv:

Adresse:
Langmarksvej 59
8700 Horsens

Hvis du kører til Horsens i bil, så skal du benytte vores separate parkeringsareal på den nordlige side af CASA Arena Horsens med indkørsel på toppen af bakken på Langmarksvej - følg skiltet "Forum Backstage" og benyt den bageste parkeringsplads. Bilister fra motorvejen skal køre fra ved Horsens V-afkørslen og forsætte ad vejen mod Horsens - der er skiltning til CASA Arena Horsens.
Adressen til parkeringen er: Strandlyst, 8700 Horsens. GPS: 55.872762, 9.857083.

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker alle for deres støtte til holdet og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

Reserveholdet møder AGF på udebane

20. august 2019 kl. 09:04 af Rasmus Estrup

AaB er uden point i reserveholdsturneringen efter de første to kampe mod AGF og Hobro I.K.. Derfor jagter AaB i dag den første sejr i turneringen, når holdet kl. 14.00 gæster AGF, der efter to kampe har fire point. 

Til dagens kamp har assistenttrænerne Lasse Stensgaard og Allan K. Jepsen valgt følgende opstilling: 

Andreas Hansen
Daniel Skovgaard Mortensen (U/19 Liga), Mathias Ross, Jakob Blåbjerg, Jakob Ahlmann
Iver Fossum, Magnus Christensen, Oliver Abildgaard
Søren Tengstedt, Wessam Abou Ali, Jeppe Pedersen (U/19 Liga)

På bænken sidder U/19-ligaspillerne Oliver Overgaard, Oliver Børsting, Jonathan Flindt, Benedikt Axelson og Nicolai Christensen. 

Tags på denne nyhed

Anden sejr i U/19 Ligaen

19. august 2019 kl. 10:12 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen AaB-Randers Freja FC 4-1

AaB’s U/19-ligahold tog anden sejr ud af to mulige, da nordjyderne i weekenden besejrede Randers Freja FC med 4-1. 

Efter en lidt rodet start overtog AaB kontrollen af kampen, og efter 24 minutter udmøntede det sig i scoringen til 1-0. Jeppe Pedersen fandt Oliver Børsting, som sparkede bolden fladt ind ved nærmeste stolpe. 

Lige efter scoringen svarede Randers Freja FC tilbage, da de ved igangsættelsen på midten sendte mange spillere frem. Dette skabte et kaos, som AaB-spillerne ikke fik løst, og gæsterne fik tilkæmpet sig et kluntet straffespark, som blev eksekveret. 

10 minutter før pausen kom AaB dog foran igen, da en af gæsterne fik sendt læderet i eget net efter et indlæg. 

Lige efter pausen slog AaB til igen, da Oliver Overgaard opsnappede en andenbold foran feltet og tog et par driblinger, inden han sendte bolden fladt i mål til 3-1.  

Scoringen fik AaB til at blive mere passive i spillet, men selvom gæsterne var mere på bolden, fik det bolsjestribede hjemmehold holdt gæsterne fra store chancer. 

I stedet kunne Oliver Børsting lukke kampen et kvarter før tid, da han efter en omstilling modtog et indlæg midt i feltet, som han sparkede ind langs den ene opstander.

- Især i første halvleg fik vi presset dem højt, og vi var selv rigtig gode med bolden. Vi kom godt over kanterne og nåede både frem til mange indlæg og afslutninger. Ved pausen snakkede vi om, at vi skulle spille kynisk og vinde kampen, men efter vores hurtige scoring i anden halvleg, blev vi lidt for passive. Sejren var dog aldrig i fare, for vi holdt dem fra muligheder og cruisede sejren hjem, siger U/19-ligatræner David Olsen. 

Med sejren har AaB seks point efter de to første kampe i U/19 Ligaen. Næste opgave venter på lørdag på udebane mod OB.

U/15 Ligaen: AaB-Randers Freja FC 1-2

AaB’s U/15-drenge spillede lørdag sin første U/15-ligakamp, da Randers Freja FC gæstede Hornevej. Desværre endte første ligakamp med et nederlag på 2-1. 

AaB var ellers dominerende fra kampens indledning, og efter mindre end et kvarter headede Malthe Gyldenløve-Lyebalk bolden i nettet efter et hjørnespark til 1-0. 

En halv time inde i kampen udnyttede gæsterne dog en fejl i AaB-defensiven til at bringe balance i stillingen, og selvom AaB kampen igennem fortsatte med at dominere, scorede Randers Freja FC sejrsmålet til 2-1 efter et hjørnespark 82 minutter inde i kampen. 

I næste weekend deltager U/15-holdet i Crowne Plaza Elite Cup i Kastrup, og derfor spilles næste U/15-ligakamp først lørdag 31. august kl. 13.00 på hjemmebane mod FC Midtjylland. 

Tags på denne nyhed

U/16-landsholdsdebut til to AaB-talenter

19. august 2019 kl. 08:08 af Rasmus Estrup

Søndag spillede det danske U/16-landshold første kamp i en miniturnering i England mod netop England. Kampen, som var den første ungdomslandskamp for spillere af årgang 2004, endte med et dansk nederlag på 2-0. 

På bænken fra opgørets start sad to AaB-talenter, forsvarsspiller Marius Jacobsen og midtbanespiller Gustav Dahl. Sidstnævnte fik sin landsholdsdebut, da han med lidt over 20 minutter tilbage blev sendt i aktion. Cirka 10 minutter senere var det så Marius Jacobsens tur til også at debutere for Danmarks U/16-landshold.

I morgen spiller U/16-landsholdet anden kamp ved miniturneringen i England, når det gælder et opgør mod Irland. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Brøndby I.F.-AaB 2-1

19. august 2019 kl. 07:15 af Rasmus Estrup

I videoen øverst kan du se et fyldigt sammendrag af 3F Superligakampen mellem AaB og Brøndby I.F. søndag aften. En kamp AaB tabte 2-1 på Brøndby Stadion. 

Selvom AaB i første halvleg ramte overliggeren tre gange, var det hjemmeholdet, der kunne gå til pause foran 1-0 på en scoring af Dominik Kaiser. 

Kort inde i anden halvleg udbyggede Kamil Wilczek Brøndby I.F.'s føring med sit mål til 2-0. 

10 minutter efter pausen kom Patrick Olsen på måltavlen, da han et par meter fra sidelinjen tog sig af et frispark, som han sendte helt op i fjerneste målhjørne. 

Selvom AaB mod slutningen havde stort spilovertag, havde nordjyderne svært ved at skabe chancer, og derfor endte det altså med et nederlag på 2-1. 

Tags på denne nyhed
'