Kom til afskedskamp for Würtz og Risgård mod AGF
Læs praktisk information om Europa Playoffkampen mod AGF søndag kl. 12.00 på Aalborg Portland Park, hvor der blandt andet siges farvel til Rasmus Würtz, Kasper Risgård og Kasper Pedersen.
Kampinfo
Spillerunde: 33
Spilledato: Søndag 5. maj 2019
Kick-off: Kl. 12.00
Dørene åbner kl. 11.00
Dommer: Michael Tykgaard
Billetter
Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 11.00 på søndag.
BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.
Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.
Sæsonkortholdere kan gratis tage en ven med
Da det er Rasmus Würtz' og Kasper Risgårds afskedskamp, giver de to AaB-spillere alle sæsonkortholdere mulighed for gratis at tage en ven med til kampen mod AGF. Så er du sæsonkortholder, er alt du skal gøre at følge nedenstående trin:
- Gå ind billet.aabsport.dk og log in på din profil
- Vælg Superligakampen mod AGF og klik derefter på den tribune, som dit sæsonkort gælder til
- Vælg at købe én billet til kampen. Har du sæsonkort til siddeplads, skal du også vælge den sektion, du ønsker billetten gælder til
- Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist
- Klik nu på knappen "aktiver gratis billet" for at reducere prisen til nul kroner.
Tilhængere fra AGF
Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link.
Scan din billet fra mobilen
Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.
Afsked med fem spillere efter slutfløjt
Da vi ikke kan vide, om vi får mere end en hjemmekamp yderligere i denne sæson, tager vi mod AGF afsked med fem spillere.
Umiddelbart efter slutfløjtet for kampen, der spilles søndag 5. maj kl. 12.00 på Aalborg Portland Park, vil der på grønsværen således blive sagt farvel til Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kasper Pedersen, Michael Lansing og Philipp Ochs, der ikke fortsætter i AaB efter denne sæson.
Afskedsseance for Rasmus Würtz og Kasper Risgård i Stadionhal 2
Efter afskeden på grønsværen inviterer Rasmus Würtz og Kasper Risgård alle interesserede til afskedsseance i Stadionhal 2. Dørene hertil åbner kl. 14.00.
Her vil spillerne blivet interviewet af Per Rishøj, og der vil på en storskærm blive vist udvalgte højdepunkter for de to spillere.
Her vil det være muligt at hilse på dem samt få autografer og selfies med de to AaB-ikoner på scenen.
Under hele seancen vil der blive solgt billige øl og vand.
Tilbud på Rasmus Wurst, fadøl opg sodavand
I anledning af at Rasmus Würtz og Kasper Risgård begge takker af samtidig, har vi lagt deres trøjenumre sammen og gjort det til prisen på henholdsvis en fadøl og en Rasmus Wurst.
Derfor koster en fadøl på søndag kun 29 kr, hvilket også er prisen på en Rasmus Wurst. Derudover er der også tilbud på sodavand, der kun koster 20 kr.
Rasmus Wurst-pølsen fortsætter i øvrigt i sortimentet på Aalborg Portland Park efter denne sæson.
Opvarmning før kampen
Fra kl. 10.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt en Rasmus Wurst og andre lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan.
Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBAGF – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.
Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.
Mad, drikkevarer og Oddset
Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.
Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.
I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.
Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.
Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2 mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.
Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.
Parkering
I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.
Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.
Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00 eller på kampdagen i billethusene på Aalborg Portland Park.
Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.