Den resterende del af årets Superligaprogram er nu på plads

10. september 2018 kl. 15:05 af Brian Andersen

AaB indtræder i øvrigt i Sydbank Pokalens (det nye navn for pokalturneringen, red.) tredje runde, og hertil er der lodtrækning på torsdag den 13. september kl. 12.00. AaB’s pågældende opgør afvikles med stor sandsynlighed onsdag den 26. september.

AaB’s opdaterede kampprogram i Superligaen inklusive den kommende hjemmekamp mod Vejle Boldklub ser ud som følger:

Superligaen 9. spillerunde – Mandag 17. september kl. 19.00 – AaB-Vejle Boldklub

10. runde – Søndag 23. september kl. 14.00 – Hobro I.K.-AaB

11. runde – Søndag 30. september kl. 16.00 – AaB-OB

12. runde – Søndag 7. oktober kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.

13. runde – Søndag 21. oktober kl. 18.00 – AGF-AaB

14. runde – Søndag 28. oktober kl. 18.00 – AaB-Vendsyssel F.F.

15. runde – Søndag 4. november kl. 14.30 – FC Nordsjælland-AaB

16. runde – Søndag 11. november kl. 16.00 – AaB-FC København

17. runde – Fredag 23. november kl. 19.00 – Vejle Boldklub-AaB

18. runde – Fredag 30. november kl. 19.00 – Esbjerg fB-AaB

19. runde – Søndag 9. december kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

20. runde – Fredag 14. december kl. 19.00 – OB-AaB

21. runde – 8., 9., 10. eller 11. februar 2019 – AaB-Randers FC

22. runde – 15., 16., 17. eller 18. februar – FC Midtjylland-AaB

23. runde – 22., 23., 24. eller 25. februar – AaB-SønderjyskE

24. runde – 1., 2., 3. eller 4. marts – AaB-Hobro I.K.

25. runde – 8., 9., 10. eller 11. marts – Brøndby I.F.-AaB

26. runde – 15., 16., 17. eller 18. marts – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 33.136 kr.

Køb i forsalg din billet til den kommende mandag aftens opgør på Aalborg Portland Park mod Vejle Boldklub eller køb sæsonkortabonnement.

Tags på denne nyhed

AaB-talent udtaget til første U/16-landskamp

10. september 2018 kl. 13:34 af Rasmus Estrup

AaB Talents Christoffer Ravn Jensen er efter U/16-landsholdets træningssamling i slutningen af august blevet udtaget til U/16-landsholdets første kamp senere i september. 

Da det er første U/16-landskamp for den nye årgang, er der altså mulighed for landsholdsdebut til AaB-talentet, når Danmark møder Frankrig på udebane i to venskabskampe. Kampene spilles 25. september og 27. september. 

Tags på denne nyhed

Fjerde nederlag i U/17 Ligaen

9. september 2018 kl. 15:40 af Rasmus Estrup

U/17 Ligaen: AaB 1-5 AGF

Heller ikke i fjerde forsøg lykkedes det AaB at få point i U/17 Ligaen. Lørdag tabte de bolsjestribede nordjyder på hjemmebane 5-1 til AGF. 

Det var ellers jævnbyrdigt fra kampens begyndelse, og AaB bragte sig også fortjent foran med 1-0 ved Marcus Serup Hennebo.

De aarhusianske gæster fik dog udlignet på et kantfrispark, der blev rettet af, og et par minutter senere kunne AGF bringe sig på 2-1 på et langskud. 

Efter pausen fortsatte affæren jævnbyrdigt i de første ti minutter, men så skete der nogle fejl i AaB-defensiven som kostede målmand Nicolai Vinter Christensen et rødt kort og førte til et straffespark til AGF.

AaB fik en markspiller på mål, men han kunne ikke forhindre gæsterne i at score på straffesparket. 

Den resterende del af opgøret blev en lang forsvarskamp for hjemmeholdet, og AGF udnyttede overtallet til at snuppe en sejr på 5-1. 

- Inden udvisningen viser vi et godt udtryk, og det skal vi tage med videre, når vi kigger frem mod næste kamp mod Brøndby I.F. Frem mod den kamp skal vi også blive skarpere i de afgørende sekvenser, siger U/17-ligatræner David Olsen. 

AaB spiller først sin næste U/17-ligakamp lørdag 22. september, når Brøndby I.F. gæster Hornevej. 

Danmarksserien: Nørresundby FB 2-3 AaB

I Danmarksserien tog AaB en flot og overraskende udesejr over Nørresundby FB. Inden opgøret lå hjemmeholdet på førstepladsen i Danmarksserien, mens AaB indtog ottendepladsen. 

Nørresundby FB dominerede også fra start, men det var uden rigtigt at være farlige. Omvendt var AaB effektive i den anden ende efter 33 minutter. En afslutning udefra af Christian Søndergaard blev rettet af og snød hjemmeholdets målmand, og så var AaB foran på holdets første afslutning. 

Op til pausen havde Nørresundby FB yderligere et par gode muligheder, men AaB gik til pause i front med 1-0. Den stilling holdt kun otte minutter ind i anden halvleg, hvor de rød-hvide kunne bringe sig foran 2-0 på holdets anden afslutning. Gæsterne fik sat gang i en omstilling, som Ebrima Ceesay endte ved at sparke bolden op i målhjørnet. 

Fem minutter senere fik hjemmeholdet så reduceret til 2-1, da et hovedstød ramte AaB's overligger, og hjemmeholdet var først over returen, som blev sendt over stregen.

Selvom hjemmeholdet efter scoringen igen og igen sværmede om AaB's mål, kom gæsterne igen på måltavlen med et kvarter tilbage. Christian Høgh Sørensen stod for scoringen til 3-1. 

I tillægstiden fik Danmarksseriens tophold pyntet på resultatet med en reducering til 2-3. 

Med sejren ligger AaB på syvendepladsen i Danmarksserien med syv point efter seks kampe. Næste opgave venter på lørdag på hjemmebane mod FC Djursland. 

Tags på denne nyhed

Oliver Klitten matchvinder i landsholdsdebut

8. september 2018 kl. 10:35 af Rasmus Estrup

Det danske U/19-landshold var i aktion fredag, og her var fire spillere fra AaB Talent i startopstillingen. Mens forsvaret blandt andre bestod af Lukas Klitten, Mikkel Konnerup og anfører Anders Bærtelsen var Oliver Klitten at finde på venstrekanten. 

Det var Oliver Klitten første optræden på et dansk ungdomslandshold, mens det for Mikkel Konnerup var første landsholdsoptræden siden sin ene U/16-landskamp for tre år siden. 

Danmark mødte Norge, og selvom nordmændene spillede bedst i første halvleg, gik de to mandskaber til pause uden scoringer. 

I pausen blev en femte AaB-spiller, Mathias Ross, skiftet ind, mens blandt andre Lukas Klitten gik ud. 

64 minutter ind i opgøret kunne nordmændene bringe sig foran 1-0 på et hjørnespark, og minuttet senere blev Mikkel Konnerup skiftet ud. 

Et kvarter før tid fik danskerne udlignet til 1-1, og ni minutter før tid sikrede Oliver Klitten en dansk sejr på 2-1 med sit debutmål for det danske U/19-landshold. 

Mens det var Oliver Klitten første ungdomslandskamp og Mikkel Konnerups anden ungdomslandskamp, kunne Mathias Ross lade sig notere for sin første U/19-landskamp og sin 12. ungdomslandskamp i alt. Lukas Klitten har nu optrådt fem gange på U/19-landsholdet og 15 gange i alt, mens fredagens anfører Anders Bærtelsen har spillet tre U/19-landskampe i sine 22. ungdomslandskampe. 

Den sjette AaB-spiller der er med i U/19-landsholdstruppen, Mikkel Kaufmann, kom ikke i aktion fredag aften, men får en ny mulighed på mandag, hvor Danmark møder Østrig. 

Ochs og Abildgaard i U/21-sejre

8. september 2018 kl. 08:24 af Rasmus Estrup

To AaB-spillere fik hver især en halvlegs spilletid i hver sin U/21-landskamp fredag aften. Nemlig Oliver Abildgaard og Philipp Ochs, der begge fik sejre ud af deres indsatser. 

Philipp Ochs var i startopstillingen for det tyske U/21-landshold, der spillede venskabskamp mod Mexico og vandt 3-0. AaB-spilleren startede som venstreback, og med et hjørnespark midtvejs i første halvleg stod han for en assist til opgørets første mål, der blev scoret af Janni Serra. 

Den tyske U/21-landstræner Stefan Kuntz skiftede ni spillere i pausen ved stillingen 1-0. En af dem, der tog plads på bænken, var Philipp Ochs. Han kunne derfra se tyskerne køre en sikker sejr på 3-0 i land. 

Opgøret var Philipp Ochs' sjette U/21-landskamp for Tyskland, der på tirsdag spiller EM-kvalifikationskamp mod Irland. 

Abildgaard indskiftet i dansk sejr

Mens tyskerne spillede venskabskamp var det danske landshold i gang med en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Finland på Aalborg Portland Park. I denne kom Oliver Abildgaard på banen i pausen, da Danmark var foran 1-0 på en scoring af Mikkel Duelund. 

AaB-midtbanespilleren, der spillede sin anden U/21-landskamp, fik efter få minutter på banen sparket kompetent på mål i forsøget på at øge føringen, men inde på stregen stod den finske målmand i vejen. 

Med en scoring i tillægstiden af Andreas Skov Olsen vandt Danmark opgøret 2-0. Med sejren ligger Danmark på førstepladsen i EM-kvalifikationspuljen med 16 point efter syv kampe. Det er et point mere end Polen på andenpladsen. 

De to tidligere AaB-spillere Jannik Pohl og Joakim Mæhle kom ikke på banen fredag aften. 

Danmark skal spiller en ny EM-kvalifikationskamp på tirsdag på udebane mod Litauen. 

 

'