AaB trak FC Roskilde i Sydbank Pokalen
Der er i dag trukket lod til tredje runde i Sydbank Pokalen, hvor AaB har fået FC Roskilde fra 1. division som modstander på udebane.
Opgøret spilles sandsynligvis onsdag den 26. september, men det endelige spilletidspunkt forventes offentliggjort engang i morgen.
I sidste sæson nåede AaB’s tredobbelte vindere af turneringen til kvartfinalen, hvor FC Fredericia blev endestationen.
Det samlede overblik over kampene i tredje runde er som følger:
FC Roskilde-AaB
B 1908-Marienlyst
Dalum I.F.-FC Midtjylland
FC Fredericia-SønderjyskE
HB Køge-FC Nordsjælland
Hillerød-Brøndby I.F.
Hundested I.K.-Vendsyssel F.F.
Jammerbugt FC-Esbjerg fB
Kolding I.F.-Randers FC
Ledøje/Smørum-Hobro I.K.
Middelfart Boldklub-AC Horsens
Nykøbing FC-Vejle Boldklub
Næstved Boldklub-Silkeborg I.F.
Thisted FC-OB
Viby I.F.-FC København
Aarhus Fremad-AGF
AaB’s modstander FC Roskilde er efter otte spillerunder i 1. division placeret på en sidsteplads med blot tre point, og sjællænderne har netop ansat Christian Lønstrup som ny cheftræner.
Også 5. april 2016 mødtes klubberne i Sydbank Pokalen, da AaB sejrede med hele 4-0 i kvartfinalen i Roskilde efter scoringer af Thomas Enevoldsen (2), Nicolaj Thomsen og Frederik Børsting.