AaB TV: Nikolaj Lyngøs vej til debut

7. maj 2018 kl. 15:45 af Rasmus Estrup

Fredag aften fik 20-årige Nikolaj Lyngø sin debut på Hele Nordjyllands Hold, efter at have været en del af Alka Superligatruppen siden sidste sommer. 

I dette indslag på AaB TV kan du høre nærmere om Nikolaj Lyngøs debut, samt høre hans vej fra Aalborg KFUM til nu at være Superligaspiller. 

Tags på denne nyhed

Uskøn sejr i U/19 Ligaen

7. maj 2018 kl. 10:15 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: Sejr på 3-2 over Vejle

AaB's U/19-ligahold vandt 3-1 i en uskøn udekamp mod Vejle. AaB kom skidt fra start, og hjemmeholdet kunne efter et kvarter bringe sig foran 1-0, da af Vejle-spillerne i en individuel aktion snød to AaB-forsvarsspillere og sparkede bolden op i målhjørnet. 

Fem minutter senere udlignede AaB's Nicolai Laursen til 1-1, da han sparkede et oplæg fra Jonathan Stæhr Larsen i nettet. 

Efter en halv times spil bragte en velspillede Mads Stefansen nordjyderne på sejrskurs. Mads Stefansen modtog bolden højt på Vejles banehalvdel, afdriblede en Vejlespiller og fjernede spindelsvævet i målhjørnet med et kanonhug. 

Umiddelbart efter pausen lukkede Mads Stefansen kampens scoringer, da Nicolai Rask Lassen sendte en lang bold op til Mads Stefansen, der blev dobbelt målscorer. 

- Vores spil blev aldrig rigtig godt, og kampen mindede mest af alt om en sommerkamp. Men vi kan glæde os over de tre mål og de tre point, siger U/19-ligatræner Lasse Stensgaard, der ser frem til sæsonens sidste fire kampe. 

- Vi mangler kampe mod Silkeborg I.F., Brøndby I.F., Randers Freja og FC Nordsjælland, og når U/19 Ligaen er så tæt, som det er, er det rart, at vi er med omkring nogle af de spændende pladser, siger Lasse Stensgaard. 

AaB ligger i øjeblikket på fjerdepladsen i U/19 Ligaen med to point op til Brøndby I.F. på andenpladsen. Næste kamp spilles på lørdag på udebane mod Silkeborg I.F. 

Danmarksserien: Nederlag på 2-1 mod Vejgaard

Efter en stærk sejr i sidste weekend mod Holstebro, tabte AaB i denne weekend 2-1 til Danmarksserien førsteplads, Vejgaard. 

Topholdet bragte sig foran efter små tyve minutter, da en af deres angribere drejede vendte rundt i feltet og tæskede læderet op i nettaget uden chance for Kasper Jensen i målet. 

Cirka midtvejs i første halvleg blev der bragt balance i stillingen, da Kasper Emil Kristensen opsnappede en tilbagelægning mod Vejgaards målmand. Danmarksserietopscoreren sparkede køligt bolden forbi Vejgaard-keeperen til 1-1. 

I anden halvleg pressede Vejgaard især AaB på dødbolde, og efter flere gode aktioner af Kasper Jensen i AaB-buret, scorede Vejgaard kampens sejrsmål kort før tid på endnu en dødbold. 

- Kigger vi over hele kampen, var det fair nok, at Vejgaard tog sejren. De var tættere på at score, end vi var, selvom vi havde et par muligheder i anden halvleg, siger Danmarksserietræner Nickolaj Jonstrup. 

AaB ligger på en fjerdeplads i Danmarksserien med fire point op til Hedensted I.F på andenpladsen og ni point ned til Vatanspor, der ligger under stregen. 

På fredag gæster AaB netop Vatanspor. 

Tags på denne nyhed

Test din AaB-viden og vind to billetter til AaB – FC København

6. maj 2018 kl. 16:30

I quizzen skal du svare rigtigt på alle spørgsmål, for derefter at få muligheden for at skrabe tre ens felter.
Skraber du tre ens felter har du vundet to af i alt 80 billetter til næste hjemmebanekamp mod FC København søndag 13. maj kl. 20.00.

Billetterne er sponsoreret af Danske Spil og sendes til dig via e-mail umiddelbart efter deltagelse.

Deltag i quizzen her

AaB TV: AaB-ambassadør Jens Ringberg

6. maj 2018 kl. 08:30 af Rasmus Estrup

Om dagen holder han politikerne i ørerne på Christiansborg, men når AaB-spiller, er det de bolsjestribedes præstationer, han analyserer. Danmarks Radios politiske analytiker, Jens Ringberg, er nemlig stor AaB-fan. 

Tilhørsforholdet til AaB begyndte i 1970'erne, da Jens Ringberg voksede op i den nordjyske by Øster Brønderslev. Siden er journalisten flyttet fra Nordjylland, men fra hans bopæl i hovedstaden følger han stadig Hele Nordjyllands Hold tæt. 

Stort set alle AaB's kampe på Sjælland ser Jens Ringberg på stadion, mens de øvrige kampe følges på tv-skærmen. 

I dette indslag af AaB TV kan du høre nærmere om Jens Ringbergs forhold til AaB. 

Tags på denne nyhed

Ross og Pedersen i kamp ved U/17 EM

5. maj 2018 kl. 16:46 af Rasmus Estrup

Halvdelen af AaB's fire talenter, der er med det danske U/17-landshold til EM-slutrunden, fik spilletid i Danmarks første kamp. Lørdag mødte Danmark nemlig Bosnien-Hercegovina i en kamp, hvor Mathias Ross Jensen og Jeppe Pedersen var med. 

Mathias Ross Jensen startede i midterforsvaret, hvor fra han kunne se sine holdkammerater bringe sig foran 1-0 ved pausen. 

Tidligt i anden halvleg udlignede Bosnien-Hercegovina til 1-1, og med et kvarter igen blev midtbanespiller Jeppe Pedersen sendt i aktion for danskerne. 

10 minutter før tid kom Danmark foran 2-1 på en straffesparksscoring. Men føringen forsvandt to minutter senere, da modstanderne udlignede til 2-2. Fem minutter før tid gjorde Bosnien-Hercegovina det også til slutresultatet 3-2. 

Dermed startede Danmark desværre EM-slutrunden med et nederlag. 

Danmarks næste kamp ved EM-slutrunden spilles på tirsdag mod Irland. 

Udover Mathias Ross Jensen og Jeppe Pedersen er også forsvarsspiller Thomas Albert Christiansen og Mikkel Kaufmann med i den danske trup under slutrunden. 

'