Alle mand til København!

24. juli 2018 kl. 08:20

Navn: Telia Parken

Kapacitet: 38.000

Kapacitet udebaneafsnit: 1400

 

Placering udebaneafsnit: Øvre Imerco (A)-tribunen, afsnit A11. 

Billetpriser i forsalg:

U/15 år: 70,-

O/15 år: 135,-

Køb dine billetter til kampen via dette link

 

Billetpriser på kampdag:

U/15 år: 70,- (+ 40,- i gebyr)

O/15 år: 135,- (+ 40,- i gebyr)

 

Transport til og fra Telia Parken:

Fælles:

ASC arrangerer bustur

Vesttribunen arrangerer bustur:

Se https://www.facebook.com/Vesttribunen for yderligere information

 

Kør selv: 

Adresse:

Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København

Parkering:

Parkering på Telia Parkens areal koster 12 kr. i timen alle ugens dage på alle tidspunkter af døgnet. Betaling kan foretages med dankort eller mønter. Derudover kan man betale med mobiltelefon via en betalingsordning hos Easypark eller Siemens. Telia Parken råder desuden over handicap P-pladser, der er placeret på parkeringspladsen bag UNIBET-tribunen (B).

 Se kort over parkering og transport omkring Telia Parken her

 

Facebook-event:

Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link

AaB takker Jer alle for at støtte drengene og Nordjylland på udebane.

Tags på denne nyhed

Reserveholdet overmatchede Nørresundby F.B.

23. juli 2018 kl. 19:25 af Rasmus Estrup

Der var klasseforskel fra første fløjt, da AaB's Superligareserver mandag aften besejrede danmarksserieholdet Nørresundby F.B., der spillede sin blot anden testkamp i sommerens opstartsfase. 

At det blåklædte Nørresundby-hold er tidligt i opstarten, var til at se, og AaB sad derfor fuldstændigt på kampen og skabte den ene chance efter den anden. 

Efter tre minutter bragte Kasper Risgård AaB foran efter en assist fra Pavol Safranko. De følgende minutter skabte AaB flere store chancer, som kunne have udbygget føringen, inden Bardhec Bytyqi efter 18 minutter scorede til 2-0 efter et træk ind i banen og et skud mod fjerneste stolpe. 

10 minutter før pausen sparkede Wessam Abou Ali et frispark op i målhjørnet til 3-0, og kort før pausen fandt Robert Kakeeto også vej til målhjørnet på et flot langskud, da han gjorde det til 4-0. 

I første halvlegs sidste minut reducerede Nørresundby F.B., da Simon Siller Pedersen gjorde Robert Kakeeto kunsten efter og sparkede læderet op i krogen uden chance for Michael Lansing, der i AaB-målet bar anførerbindet. 

I pausen blev det aftalt, at anden halvleg blot skulle vare 35 minutter, men også her blev der i alt scoret fem mål. Det første stod Pavol Safranko for, da han i anden halvlegs føste minut headede et indlæg fra Bardhec Bytyqi i nettet ved bagerste stolpe. 

Efter 53 minutter sparkede AaB's anden slovak, Filip Lesniak, bolden resolut ind ved fjerneste stolpe til 6-1, og tre minutter senere scorede Bardhec Bytyqi sit andet mål i kampen til 7-1. 

Et kvarter før slutfløjt blev Wessam Abou Ali også dobbelt målscorer med et tap-in, og små ti minutter senere kunne Pavol Safranko gøre præcis det samme på et indlæg fra indskiftede Casper Gedsted Hansen fra U/17-ligaholdet. Dermed endte det med en AaB-sejr på 9-1. 

- Det er fint, at Nørresundby F.B. stiller op til en testkamp så tidligt i deres opstartsfase, og for os var kampen en fremragende mulighed for at træne vores offensiv. Vi fik også skabt en masse afslutninger og gentagelser i angrebsfasen, så det var meget brugbart, siger assistenttræner Jacob Friis, der sammen med udviklingschef Poul Erik Andreasen stillede med følgende startopstilling:

Michael Lansing
Frederik Børsting, Kasper Pedersen, Nikolaj Lyngø, Bardhec Bytyqi
Nicolai Barrett Laursen (U/19 Liga), Robert Kakeeto, Filip Lesniak, Kasper Risgård
Pavol Safranko, Wessam Abou Ali. 

51 minutter inde i kampen Daniel Mortensen (U/17 Liga) på banen i stedet for Frederik Børsting. Tre minutter senere byttede Kasper Pedersen og Nicolai Barret Laursen plads med Mikkel Konnerup (U/19 Liga) og Oliver Harbo Overgaard (U/17 Liga), og et kvarter før tid kom Casper Gedsted Hansen (U/17 Liga) ind i stedet for Kasper Risgård. 

På bænken havde AaB også Tobias Buus (U/17 Liga), men da Nørresundby F.B. var i bekneb med spillere mod kampens slutning, fik U/17-ligaspilleren spillet kampens sidste kvarter for gæsterne.

Tags på denne nyhed

Reserveholdet møder Nørresundby F.B. kl. 17.30

23. juli 2018 kl. 09:54 af Rasmus Estrup

AaB's anlæg på Hornevej lægger kl. 17.30 græs til en kamp for AaB's reservehold. Modstanderen er danmarksserieklubben Nørresundby F.B. 

Til dagens opgør stiller assistenttræner Jacob Friis og udviklingschef Poul Erik Andreasen til start med følgende 11 spillere:

Michael Lansing, Kasper Pedersen, Nikolaj Lyngø, Bardhec Bytyqi, Frederik Børsting, Kasper Risgård, Robert Kakeeto, Filip Lesniak, Wessam Abou Ali, Pavol Safranko og U/19-ligaspiller Lukas Klitten. 

Opgøret starter kl. 17.30, og det er gratis for alle interesserede at overvære kampen. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Jacob Rinne - ASC's sæsonens AaB'er 2017/18

22. juli 2018 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

AaB TV har samlet nogle af Jacob Rinnes bedste aktioner i videoen ovenfor i anledning af, at den svenske målmand umiddelbart inden fredagens triumf mod FC Midtjylland blev kåret til sæsonens AaB'er af AaB Support Club. 

Jacob Rinne blev præsenteret som AaB-spiller 17. august, og gennem sidste sæson nåede han at spille 32 kampe for Hele Nordjyllands Hold. Heraf holdt han buret rent 11 gange - altså sikrede han et clean sheet i over en tredjedel af sine optrædener i Superligaen og DBU Pokalen. 

Prisen som sæsonens AaB'er blev første gang uddelt i 1991, hvor Calle Facius blev kåret til sæsonens AaB'er. Efter nogle sæsoners pause vendte kåringen tilbage ved mesterskabssæsonen i 1994/95. Siden er sæsonens AaB'er blevet kåret efter hver sæson. Læs mere om prisen på AaB Support Clubs hjemmeside. 

Udover Jacob Rinne er det kun Rasmus Würtz, der i den nuværende spillertrup har fået titlen som sæsonens AaB'er. AaB-kaptajnen er desuden indehaver af rekorden for flest kåringer af sæsonens AaB'er, da han har fået hæderen hele fire gange (2002/03, 2010/11, 2013/14 og 2014/15). 

Her kan du se den samlede liste over sæsonens AaB’ere:

1991: Calle Facius
1994-95: Jes Høgh
1995-96: Ib Simonsen
1996-97: Jens Jessen
1997-98: Ståle Solbakken
1998-99: Ståle Solbakken
1999-00: Anders Andersson
2000-01: Michael Silberbauer
2001-02: Michael Silberbauer
2002-03: Rasmus Würtz
2003-04: Jimmy Nielsen
2004-05: Martin Ericsson
2005-06: Thomas Augustinussen
2006-07: Rade Prica
2007-08: Thomas Augustinussen
2009-10: Kjetil Wæhler
2010-11: Rasmus Würtz
2011-12: Nicklas Helenius
2012-13: Nicklas Helenius
2013-14: Rasmus Würtz
2014-15: Rasmus Würtz
2015-16: Nicolaj Thomsen
2016-17: Joakim Mæhle
2017-18: Jacob Rinne

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af AaB-FC Midtjylland

21. juli 2018 kl. 07:45 af Rasmus Estrup

AaB nedkæmpede i går aftes FC Midtjylland, da de forsvarende danske mestre gæstede Aalborg Portland Park i sæsonens første hjemmekamp. 

AaB vandt opgøret 2-1, selvom midtjyderne bragte sig foran kort før pausen. 

Små fem minutter før pausefløjtet scorede angriber Paul onuachu et hovedstødsmål på en bold, målmand Jacob Rinne burde have reddet. 

Kort efter pausen udlignede AaB's Rasmus Thellufsen, da FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen begik en fejl, der gav spilleren fra Sæby alletiders mulighed for at udligne til 1-1. 

Efter 85 minutter sikrede Jannik Pohl AaB's anden sæsonsejr, da han sparkede en ripost i nettet tæt under mål, og afgjorde opgøret. 

Målene og flere andre muligheder kan se eller gense i sammendraget ovenfor. 

Tags på denne nyhed
'