Sparta Prag-kamp forude

30. januar 2018 kl. 17:00 af Brian Andersen

For nuværende indtager Sparta Prag efter 16 af 30 spillerunder i den tjekkiske liga femtepladsen, og efter sejre over Randers FC, svenske IFK Göteborg og japanske Shonan Bellmare ser Morten Wieghorst frem til også at møde et mandskab med en helt fjerde nationalitet.

- Det er aldrig helt til at vide, hvor stærk en opstilling en respektiv modstander på en træningslejr møder frem med, men forhåbentlig vil vi blive mødt af hård modstand i morgen, og som vi så forleden mod japanerne, så er det lærerigt og hærdende for os at stå over for et mandskab med en anderledes spillestil og andre mønstre, end vi er vant til.

- Kampen kommer også som afrunding på en rigtig god træningslejr her i Spanien, og da vi også blot har halvanden uge til forårspremieren, så vil man nok se færre ud- og indskiftninger end de seks af slagsen forleden mod Shonan Bellmare, fortæller Morten Wieghorst til aabsport.dk.

- På den anden side vil vi heller ikke tage unødvendige chancer, hvis der er spillere, der har lidt småproblemer med bentøjet, og derfor er det lige nu ikke sandsynligt, at Yann (Rolim, red.) og Edison (Flores, red.) kommer i kamp i morgen, siger Morten Wieghorst.

- Det vil så til gengæld give andre chancen, og det er glædeligt, at vi ikke bare er 11 mand, men råder over en trup med hård konkurrence om pladserne, og derfor er det også afgørende, at man som spiller er klar til at præstere, når man får muligheden, fastslår Morten Wieghorst.

- Vi har stadig konkrete ting såvel defensivt som offensivt, som vi kan forbedre, og det er der, vores fokus er, slutter Morten Wieghorst.

Efter tre-fire flytninger frem og tilbage ser det i skrivende stund ud til, at testkampen mod Sparta Prag afvikles på Dame de Noche Football Center i Puerto Banus, Marbella med kickoff i morgen kl. 16.00.

AaB TV: De to slovakker i AaB

29. januar 2018 kl. 14:55 af Rasmus Estrup

Køb halvsæsonkort fra kun 449 kr.

28. januar 2018 kl. 21:05

Fodbolden ruller snart igen. AaB's første Alka Superligakamp spilles 10. februar ude mod Silkeborg I.F., og første hjemmekamp på Aalborg Portland Park spilles 18. februar kl. 18.00, hvor Brøndby I.F. kommer på besøg. 

Du kan sikre dig billetter til den kamp - og alle forårets øvrige hjemmekampe i Alka Superligaen med et halvsæsonkort. 

Med et halvsæsonkort i hånden er du sikret en fast siddeplads eller ståplads til minimum otte hjemmekampe - og muligvis flere - inklusiv alle hjemmekampe i forårets slutspil, ligesom der naturligvis også er adgang til eventuelle hjemmekampe i DBU Pokalen. 

Fordele som sæsonkortholder

Med et halvsæsonkort i hånden til foråret 2018 får du følgende fordele:

- Gratis adgang til hjemmekampe i DBU Pokalen

- En loyalitetsdag for sæsonkortholdere

- Mulighed for deltagelse i pre-season arrangement

- Spar 10% på fornyelse af sæsonkortet til sæson 2018/19

- Betal dit kort over op til seks rater

Priser

Ståpladser:

Barn: 249 kr.

Pensionist: 299 kr.

Voksen: 449 kr.

 

Siddepladser:

Barn: 299 kr.

Pensionist: 499 kr.

Voksen: 649 kr.

Sæsonkort til børn gælder fra alderen 6 år til og med alderen 14 år. 

Børn til og med 5 år har gratis adgang. Bemærk dog, at barnet på siddepladser skal sidde på skødet af en voksen.

AaB nedjusterer forventningerne til årets resultat for 2017 til et overskud i niveauet 12-14 mio. kr.

28. januar 2018 kl. 19:46 af Brian Andersen

Justeringen skyldes færre TV-indtægter end budgetteret og svigtende matchday-omsætning i fjerde kvartal samt sponsorindtægter under forventning, men også øgede sponsoromkostninger.

Endvidere skyldes nedjusteringen øgede administrationsomkostninger, herunder udgifter i forbindelse med nedskrivning af aktiestørrelsen samt rådgivning i forbindelse med Christian Bassogog-sagen.   

AaB’s mission er igennem fodbold at underholde og skabe oplevelser på et økonomisk bæredygtigt grundlag.

AaB’s vision er at være samlingspunkt for hele Nordjylland og til stadighed være en del af toppen af dansk fodbold – både på og uden for banen.

AaB TV: Tæt på Jacob Rinne

28. januar 2018 kl. 09:05 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed
'