Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2018
Send en ansøgning inden 1. februar for at komme i betragtning.
Hele Nordjyllands Håndsrækning doneres halvårligt ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland, og siden oprettelsen har AaB doneret til seks gode formål i Region Nordjylland:
Børn i sorg - Sorggrupperne i Aars - efterår 2017 - 109.850 kr.
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 32.249 kr.
Broen Aalborg - efterår 2016 - 69.093 kr.
Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr.
The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr.
Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr.
Nu skal der findes en modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2018, og dit projekt, behandlingscenter, værested, forening eller noget helt andet kan også komme i betragtning. Kun fantasien sætter grænser, så længe der er tale om et nordjysk formål, som hverken har kommerciel eller politisk karakter.
Ønsker du at søge, eller kender du en forening, organisation eller et andet formål, der kunne have fordel af at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, så er det nu, muligheden er åben. Klik på knappen herunder for at gå til ansøgningsskemaet.
Ansøgningsfristen for Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2018 er 1. februar.
Om Hele Nordjyllands Håndsrækning
AaB og Spar Nord Fonden donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til Alka Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park til et godt formål i Region Nordjylland.
Pengene vil halvårligt blive doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland.
Der kan være tale om foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.
Et udvalg bestående af formand for AaB Support Club Mads Aagaard, AaB-anfører Rasmus Würtz, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard, administrerende direktør i AaB Stephan Schors og presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen vil blandt de indkomne ansøgninger udvælge tre af disse, som herefter kommer til afstemning her på aabsport.dk.
Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning offentliggøres umiddelbart før forårets første hjemmekamp i Alka Superligaen mod Brøndby I.F. den 18. februar.
Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
Børn i sorg - Sorggrupperne i Aars - efterår 2017 - 109.850 kr.
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 32.249 kr.
Broen Aalborg - efterår 2016 - 69.093 kr.
Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr.
The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr.
Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr.
AaB TV: Med AaB på træningslejr
I dag rejste Hele Nordjyllands Hold på træningslejr til Sydspanien, og første træningspas er overstået. AaB TV var med hele vejen på træningslejrens første dag.
AaB klar til afgang mod Spanien
Tirsdag morgen tager AaB-truppen på 10 dages træningslejr ved Soto Grande i det sydlige Spanien.
Stort set hele AaB-truppen deltager således i træningslejren, hvor Jakob Ahlmann og Marco Ramkilde dog må blive hjemme grundet skader. Til gengæld deltager Wessam Abou Ali, samt de to U/19-spillere Oliver og Lukas Klitten i træningslejren.
Endelig deltager også den 18-årige islandske gæstespiller Felix Örn Fridriksson, der til daglig spiller for ÍBV Vestmannaeyjar i hjemlandet.
På turen skal der spilles to testkampe mod henholdsvis japanske Shonan Bellmare fredag 26. januar, samt mod tjekkiske Sparta Prag 31. januar.
aabsport.dk er naturligvis med på turen og du kan se frem til nyheder og dækning via AaB TV hver dag fra Spanien.
Træningslejren varer til og med torsdag 1. februar. Herefter venter blot en enkelt testkamp mod Thisted FC den 3. februar inden det en uge senere er alvor i Alka Superligaen, når Hele Nordjyllands Hold gæster Silkeborg i forårspremieren.