AaB TV: Med AaB på træningslejr

23. januar 2018 kl. 21:14 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB klar til afgang mod Spanien

22. januar 2018 kl. 13:17

Stort set hele AaB-truppen deltager således i træningslejren, hvor Jakob Ahlmann og Marco Ramkilde dog må blive hjemme grundet skader. Til gengæld deltager Wessam Abou Ali, samt de to U/19-spillere Oliver og Lukas Klitten i træningslejren.

Endelig deltager også den 18-årige islandske gæstespiller Felix Örn Fridriksson, der til daglig spiller for ÍBV Vestmannaeyjar i hjemlandet.

På turen skal der spilles to testkampe mod henholdsvis japanske Shonan Bellmare fredag 26. januar, samt mod tjekkiske Sparta Prag 31. januar.

aabsport.dk er naturligvis med på turen og du kan se frem til nyheder og dækning via AaB TV hver dag fra Spanien.

Træningslejren varer til og med torsdag 1. februar. Herefter venter blot en enkelt testkamp mod Thisted FC den 3. februar inden det en uge senere er alvor i Alka Superligaen, når Hele Nordjyllands Hold gæster Silkeborg i forårspremieren.

AaB TV: Standerhejsning 2018

21. januar 2018 kl. 15:10 af Rasmus Estrup

AaB TV: Sammendrag af IFK Göteborg-AaB

21. januar 2018 kl. 08:18 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Fortjent AaB-sejr i Göteborg

20. januar 2018 kl. 19:35

Det var det blå-hvidt klædte hjemmehold der tilspillede sig opgørets første halve chance, men herefter var det AaB’erne der tog inititativet.

I en velspillet første halvleg lykkedes det således flere gange at fastholde spillet på IFK’s banehalvdel, og i sær Yann Rolim og Edison Flores viste gode takter i det snævre kombinationsspil, der ofte var påkrævet for at lirke hjemmeholdets forsvar op, ligesom AaB-mandskabet generelt spillede direkte og konsekvent i hele kampen.

Yann Rolim fik AaB’s første skud på mål, der dog røg et stykke forbi, og efter 11 minutter blev Kasper Risgård stukket godt i dybden af Frederik Børsting til en to-mod-en situation, som hjemmeholdet dog fik afværget.

Man skulle dog frem til kort før den halve time førend kampens første store chance kom. IFK kombinerede sig igennem og bolden endte til sidst hos Adil Titi, der midt for mål sneg bolden tæt forbi den ene opstander.

Umiddelbart efter fik hjemmeholdet dog gevinst, da Emil Salomonsson sendte et direkte frispark igennem AaB-muren og i nettet bag en sagesløs Jacob Rinne, til stor glæde for størstedelen af de 2.032 fremmødte tilskuere.

Svaret fra AaB kom dog prompte, og der var således kun gået knap et minut efter føringsmålet, da Yann Rolim kunne bringe AaB på omgangshøjde. Edison Flores drev bolden frem og fandt Frederik Børsting på kanten af feltet, hvorfra bolden blev sendt på tværs til fjerneste stolpe, hvor en tilløbende Yann Rolim kunne udplacere hjemmeholdets målmand.

Straks efter var AaB tæt på at gentage opskriften, men Pavol Safranko måtte se sin afslutning tæt under mål blokeret. I stedet sluttede hjemmeholdet halvlegen bedst, da man kombinerede sig igennem i AaB’s højre side, hvorfra bolden blev sendt ind under mål. Her kunne Yann Rolim dog sparke befriende væk, og 1-1 var således facit ved pausen.

Fra anden halvlegs start fortsatte AaB de gode takter, og fire minutter inde endte et frispark fra Edison Flores med en god hovedstødsmulighed til Jakob Blåbjerg. I stedet blev det Pavol Safranko, der fra anden halvlegs start var rykket ud på højre kant, der kunne bringe AaB på 2-1. Et fint opspil endte med en servering i feltet til slovakken, der ikke svigtede og sparkede bolden mellem benene på IFK-målmand Dahlberg.

Der stod således AaB på det meste i anden halvleg, om end en række udskiftninger hos begge hold midtvejs fik brudt kampens flow.

Med et kvarter igen måtte Patrick Kristensen rage kastanjerne ud af ilden og cleare et farligt indlæg fra IFK-mandskabet, og kort efter kunne Kristensen noteres som målscorer for AaB’s tredje mål i kampen.

Efter en god dribletur og en hælaflevering fra Wessam Abou Ali, der overlistede hele IFK-forsvaret, kunne Patrick Kristensen udplacere IFK-målmanden sikkert.

Begge hold havde tilløb til chancer, men kun en stor chance tæt under mål fra hjemmeholdet i tillægstiden var nærgående. Dermed blev det ved cifrene 3-1, hvilket var ganske retvisende for kampens forløb.

Tirsdag tager AaB-truppen på træningslejr, hvor første testkamp spilles fredag mod japanske Shonan Bellmare. 

Matchfacts IFK Göteborg-AaB

1-0 31. Emil Salomonsson

1-1 33. Yann Rolim

1-2 51. Pavol Safranko

1-3 80. Patrick Kristensen 

IFK Göteborg: Erik Dahlin, Carl Starfelt, André Calisir, Sebastian Eriksson, Emil Salomonsson, August Erlingmark, Adil Titi, Billy Nordström, Elias Omarsson, Tobias Hysén, Sebastian Ohlsson

AaB: Jacob Rinne, Patrick Kristensen, Jores Okore (46. Kasper Pedersen), Jakob Blåbjerg, Bardheq Bytyqi (61. Kristoffer Pallesen), Frederik Børsting (46. Jannik Pohl), Edison Flores (61. Wessam Abou Ali), Filip Lesniak (61. Magnus Christensen), Kasper Risgård (61. Rasmus Würtz), Yann Rolim (61. Oliver Abildgaard), Pavol Safranko

Advarsler:

AaB: 44. Bardheq Bytyqi

2.032 tilskuere i Prioritet Serneke Arena

Tags på denne nyhed
'