-
27. august kl. 19:00
1 : 0
12. august
0 : 1
6. august
4 : 0
29. juli
2 : 1
20. juli
0 : 1
13. juli

AaB møder IFK Göteborg i Sverige i anden test

19. januar 2018 kl. 14:15 af Rasmus Estrup

Efter en sejr på 1-0 over Randers FC i årets første test, gælder det nu årets anden testkamp mod svenske IFK Göteborg. Kampen spilles i morgen, lørdag, kl. 13.00 i Prioritet Serneke Arena i Göteborg.

- Vores forhåbning er, at vi har forbedret os siden seneste kamp. Vi vil gerne give færre chancer væk end mod Randers FC. Samtidig skal vi blive dygtigere til at at skabe chancer, og det får vi en god mulighed for at prøve mod et godt organiseret hold i morgen, siger cheftræner Morten Wieghorst. 

Lørdagens modstander, IFK Göteborg, har blandt andet vundet det svenske mesterskab 18 gange, den svenske pokalturnering syv gange og UEFA Cuppen to gange.

- IFK Göteborg er en fin modstander for os, selvom de er lidt længere væk fra deres sæsonstart, men hvis vi kender dem ret, er de velorganiseret på banen, og spillerne skal nok være i god form. Men vi ser gerne, at det er os, der kommer til at styre kampen, siger Morten Wieghorst. 

AaB rejser til Sverige med følgende trup:

1 Jacob Rinne, 2 Patrick Kristensen, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 10 Edison Flores, 14 Pavol Safranko, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 23 Filip Lesniak, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 28 Yann Rolim, 32 Kasper Pedersen, 33 Bardhec Bytyqi samt U/19-spillerne Wessam Abou Ali.

Nikolaj Lyngø, Jakob Ahlmann og Marco Ramkilde sidder ude med skader. 

For de interesserede bliver kampen spillet på Prioritet Serneke Arena, Krutvägen 2-4, 415 28 Göteborg.

Kampen bliver mod betaling streamet her: http://www.cmore.se/sport.

Standerhejsning på søndag

19. januar 2018 kl. 09:55 af Rasmus Estrup

Standerhejsningen for U/13-hold og opefter finder sted søndag 21. januar kl. 10.00 på AaB's anlæg på Hornevej 2.

Alle, nuværende såvel som nye medlemmer er hjertelig velkomne. 

Efter træning serveres der suppe. 

Syv AaB'ere i tre danske sejre

18. januar 2018 kl. 20:12 af Rasmus Estrup

De syv AaB-talenter, der lige nu er med Danmarks U/16-landshold, U/17-landshold og U/19-landshold på træningslejr i Cypern, fik alle spilletid i dag, hvor de bidrog til tre danske sejre. 

Ligesom i tirsdags startede U/16-landsholdet rækken af ungdomslandskampe, og ligesom i tirsdag startede AaB-talentet Casper Gedsted Hansen på højekanten.

AaB-spilleren var på banen i hele kampen, som Danmark vandt 2-1 over Cypern. Med sin anden optræden på landsholdslejren i Cypern er Casper Gedsted Hansen nu oppe på fire ungdomslandskampe.

På U/17-landsholdet, der vandt 3-1 over Cypern, var to AaB-spillere i startopstillingen. Thomas Albert Christiansen startede inde i sin 17. ungdomslandskamp, mens Malthe Højholt, der fik sin landsholdsdebut i tirsdags, for første gang var at finde i den danske startopstilling.

Både Thomas Albert Christiansen og Malthe Højholt spillede samtlige minutter i sejren, og efter 66 minutter fik de selskab af de to øvrige AaB-talenter i truppen. Jeppe Pedersen og Mathias Ross Jensen blev nemlig skiftet ind til deres henholdsvis 18. og femte ungdomslandskamp.

Dagens sidste danske ungdomslandskamp blev spillet mellem Danmarks U/19-landshold og Litauens U/21-landshold. Og det var en yderst målrig kamp, da danskerne trods aldersforskellen vandt med hele 7-1. 

Lukas Klitten (nr. 17 på foto), der spillede første halvleg i tirsdags, var tilbage i startopstillingen, og han på banen under hele storsejren. Klubkammeraten Anders Bærtelsen blev sendt i aktion efter 64 minutter ved stillingen 5-1. Lukas Klitten har nu optrådt for danske ungdomslandshold 10 gange, mens Anders Bærtelsen har båret landsholdsdragten i 20 kampe. 

De tre danske ungdomslandshold rejser hjem fra Cypern i morgen. 

Tags på denne nyhed

Sparta Prag afløser CSKA Sofia som AaB-modstander

18. januar 2018 kl. 16:36 af Brian Andersen

Ligeledes skal AaB op imod japanske Shonan Bellmare under opholdet i San Roque, men inden afrejsen møder AaB på lørdag svenske IFK Göteborg på udebane.

Herunder opdaterede nøglefakta om forberedelserne til den resterende del af sæsonen i Alka Superligaen:

Lørdag 20. januar kl. 13.00 – testkamp, IFK Göteborg-AaB

23. januar-1. februar – træningslejr i San Roque i Spanien inklusive to testkampe:

Fredag 26. januar kl. 16.00 – testkamp, AaB-Shonan Bellmare (Ayala i Sotogrande)

Onsdag 31. januar kl. 16.00 – testkamp, AaB-Sparta Prag (Estadio Jose Burgos Quintana i Coín)

Lørdag 3. februar kl. 14.15 – testkamp, AaB-Thisted FC

Lørdag 10. februar kl. 16.00 – 20. spillerunde i Alka Superligaen, Silkeborg I.F.-AaB

AaB TV: Lansing er atter kampklar

17. januar 2018 kl. 13:30 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed