Søg Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2019

18. december 2018 kl. 15:33 af Rasmus Estrup

Hele Nordjyllands Håndsrækning er AaB’s pris, der siden 2015 er doneret halvårligt og ubeskåret til gode formål i Region Nordjylland, og siden 2017 har Spar Nord Fonden valgt at bakke op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park.

Hele Nordjyllands Håndsrækning kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland.

Nu skal der findes en modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2019, og ønsker du at søge, eller kender du en forening, organisation eller et andet formål, der kunne have fordel af at søge Hele Nordjyllands Håndsrækning, så er det nu, muligheden er åben. Klik på knappen herunder for at gå til ansøgningsskemaet.

Ansøgningsfristen for Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2019 er 22. januar.

Et udvalg bestående af formand for AaB Support Club Lars Simoni, AaB-anfører Rasmus Würtz, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard, presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen og centerleder af Ønskeland Anne Madsen Tabor vil blandt de indkomne ansøgninger udvælge tre af disse, som herefter kommer til afstemning her på aabsport.dk.

Modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2019 forventes offentliggjort i dagene op til forårets første hjemmekamp, der spilles mod Randers FC. Datoen for kampen ligger endnu ikke fast, men kampen spilles mellem fredag 8. februar og mandag 11. februar. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

Ønskeland - efterår 2018 - 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Børn i sorg – sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31. 249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

Bestil julegaver fra AaB Webshop senest i morgen

18. december 2018 kl. 12:32 af Martin Stigaard Skammelsen

Har du endnu ikke bestilt dine julegaver på AaB Webshop, så er i morgen, onsdag, kl. 12.00 sidste frist for at gøre dette, såfremt du gerne vil modtage din ordre inden 24. december.

Ordrer der indløber efter dette tidspunkt, vil naturligvis også blive afsendt hurtigst muligt, men det kan ikke længere garanteres, at disse når frem inden jul.

Pynt op til jul med gratis AaB-kravlenisser

18. december 2018 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

Julen nærmer sig, og du har nu muligheden for at fuldende julepynte derhjemme med AaB-kravlenisser. 

Du kan nemlig få Jacob Rinne, Rasmus Würtz, Tom van Weert, Kasper Kusk og Oliver Abildgaard som kravlenisser. Det er gratis at downloade kravlenisserne, som vil pryde et hvert AaB-hjem.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Stem på månedens mål i december

17. december 2018 kl. 14:40 af Rasmus Estrup

Årets sidste AaB-scoring er sat ind, og nu skal månedens mål i december kåres. Efter de to kampe i december er der fire mål, der konkurrerer om titlen. Kasper Kusk har scoret halvdelen af målene og lagt op til de to andre, som blev sat i nettet af Tom van Weert og Kasper Kusk. 

Kandidaterne ti månedens mål i december er: 
1: Tom van Weert, AaB 1-0 AC Horsens, 9. december
2: Kasper Kusk, AaB 2-2 AC Horsens, 9. december
3: Kasper Kusk, OB 1-1 AaB, 14. december
4: Kasper Pedersen, OB 1-2 AaB, 14. december

Gense målene i videoen øverst og afgiv din stemme via linket i bunden. Ved at stemme i konkurrencen, deltager du i lodtrækningen om Kasper Kusks kampbrugte håndsrækningstrøje og en AaB Tyr. 

Tags på denne nyhed

Abildgaard misser forårspremieren

17. december 2018 kl. 11:46 af Brian Andersen

Det er advarslen i fredag aftens sejr mod OB, der har udløst en spilledags karantæne til Oliver Abildgaard.

Ligeledes har Jores Okore karantæne, når AaB møder Randers FC på Aalborg Portland Park 8., 9., 10. eller 11. februar 2019.

Det præcise spilletidspunkt forventes at falde på plads i denne uge.

Tags på denne nyhed
'