Vidste du om AaB og Esbjerg fB…

25. august 2018 kl. 13:32 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Superligakamp nummer 48 mellem AaB og Esbjerg fB. Statistikken siger 19 sejre til AaB, 15 uafgjorte og 13 nederlag samt en målscore på 57-49 i AaB’s favør.

- at AaB ganske vist 15. august 2016 vandt det seneste opgør i Aalborg mod Esbjerg fB i Superligaen, da scoringer af Kasper Risgård og Thomas Enevoldsen bidrog til sejren på 2-1, men ellers har AaB haft det svært hjemme mod Esbjerg fB de seneste ti år, hvor det er blevet til tre sejre, seks uafgjorte og fire nederlag. Det er således også mere end ti år siden, august 2005-oktober 2007, at AaB har vundet to Superliga-hjemmekampe i træk mod Esbjerg fB.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Risgård (5 mål) også Oliver Abildgaard (1 mål), Frederik Børsting (1) og Kasper Kusk (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Superligakamp mod Esbjerg fB.

- at ud af de 47 tidligere indbyrdes Superligakampe har AaB scoret først i 19 tilfælde, hvilket har resulteret i 13 sejre, fem uafgjorte og et nederlag. Omvendt har Esbjerg fB scoret kampens første mål i 21 tilfælde, hvilket har givet AaB seks sejre, tre uafgjorte og 12 nederlag.

- at med blot 106 scoringer i de 47 tidligere indbyrdes Superligakampe mellem AaB og Esbjerg fB scores der gennemsnitligt blot 2,26 mål pr. kamp, hvilket inkluderer hele syv målløse opgør. Særligt i Aalborg har det været lidt sløvt med scoringerne i de indbyrdes møder med blot 45 mål i 23 kampe (gennemsnitligt 1,96 mål pr. kamp).

- at AaB i tilfælde af sejr mod Esbjerg fB vil tage den tredje sejr i træk på hjemmebane i Superligaen. Det præsterede AaB senest for et lille år siden, september-oktober 2017, hvor det i den periode blev til hjemmesejre over de tre nedrykkere fra sæsonen 2017/2018.

- at AaB er ubesejret i de seneste seks Superligakampe på Aalborg Portland Park, der er endt med fire sejre og to uafgjorte. En bedre præstation på hjemmebane er ikke forekommet siden april 2013-april 2014, hvor AaB var uden nederlag i 18 Superliga-hjemmekampe i træk.

- at AaB har holdt nullet i fire af de seks kampe i indeværende sæson og i hver af de tre seneste Superligakampe. Hvis AaB også præsterer et clean sheet mod Esbjerg fB, vil det være første gang siden maj-juli 2014, at AaB holder modstanderen fra at score i fire Superligakampe i træk.

- at AaB med en sejr mandag aften vil tage klubbens fjerdebedste pointhøst efter sæsonens syv første kampe. I givet fald vil det være blot anden sæson inden for de seneste 20 år med så højt et antal point; 18 point i sæsonen 2006/2007.

- at Oliver Abildgaard kan spille sin Superligakamp nummer 50 for AaB i sin officielle kamp nummer 59 for klubben. Han har gode minder fra sin første Superligakamp mod Esbjerg fB, idet det var hans debut i Superligaen, 20. juli 2015, hvor han scorede det udlignende mål til slutresultatet 1-1; hans hidtil eneste mål i Superligaen.

- at mandag aftens opgør bliver tredje Superligakamp, som Michael Tykgaard dømmer på Aalborg Portland Park mellem AaB og Esbjerg fB. Hidtil har det ikke været med succes for hjemmeholdet, idet de to tidligere kampe er endt med en uafgjort og et nederlag.

- at AaB er ubesejret i Superligaen på datoen 27. august, hvor det er blevet til en uafgjort og tre sejre. AaB’s seneste aktion på denne dato var i 2011, hvor det i Herfølge blev til en sejr på 4-1 mod HB Køge på scoringer af Rasmus Würtz, Henrik Dalsgaard, Nicklas Helenius og Anders Due.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går ubeskåret til Ønskeland i Brovst, som efter efterårets første to hjemmekampe allerede er sikret en donation på 23.134 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod Esbjerg fB her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB-Esbjerg fB kampinformation

24. august 2018 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 7

Spilledato: Mandag 27. august 2018

Kick-off: Kl. 19.00

Dørene åbner kl. 18.00

Dommer: Michael Tykgaard

Billetter

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som åbner kl. 18.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Tilhængere fra Esbjerg fB 

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Opvarmning før kampen

Fra kl. 17.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Talent Camp-finalister dyster i pausen 

I pausen mellem første og anden halvleg vil der blive afholdt en driblekonkurrence for fire finalister, der har kvalificeret sig gennem sommerens AaB Talen Camp.  

Burgerbar på Weber Tribunen og sandwiches i boderne

Som i den forgangne sæson vil der fortsat blive solgt "byg-selv" burgere i den østlige ende af Weber Tribunen, mens der i boderne på Aalborg Portland Park bliver solgt frisklavet sandwich fra Nadias Sandwich. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBEFB – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Oplevelser for livet - for 85 kr. om måneden

23. august 2018 kl. 15:15 af Rasmus Estrup

Du får et sæsonkort, som du kender det; samme faste plads, et fysisk sæsonkort samt en række fordele som sæsonkortholder.

Priserne starter fra 85 kr. om måneden for en voksen og 45 kr. for et barn.

For et nytegnet abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned.

Ud over din faste plads til alle AaB’s Superligakampe og DBU Pokalkampe på Aalborg Portland Park, får du med et sæsonkortabonnement også mulighed for gratis at videresende din billet.

Du inviteres desuden til pre-season-arrangement, og i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod får du 10% rabat.

Tegner du et sæsonkortabonnement med det samme, kan dit billede nå blive en del af en mosaik over et AaB-logo på AaB-tyrens sokkel. Læs mere om det her, og upload dit eget billede her senest mandag.  

Tags på denne nyhed

OB- og Brøndby-kamp fastlagt

23. august 2018 kl. 14:34 af Brian Andersen

Dermed ser AaB’s opdaterede kampprogram inklusive den kommende hjemmekamp mod Esbjerg fB ud som følger:

Superligaen 7. spillerunde – Mandag 27. august kl. 19.00 – AaB-Esbjerg fB

8. runde – Søndag 2. september kl. 14.00 – Randers FC-AaB

9. runde – Mandag 17. september kl. 19.00 – AaB-Vejle Boldklub

10. runde – Søndag 23. september kl. 14.00 – Hobro I.K.-AaB

11. runde – Søndag 30. september kl. 16.00 – AaB-OB

12. runde – Søndag 7. oktober kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.

13. runde – 19., 20., 21. eller 22. oktober – AGF-AaB

14. runde – 26., 27., 28. eller 29. oktober – AaB-Vendsyssel F.F.

15. runde – 2., 3., 4. eller 5. november – FC Nordsjælland-AaB

16. runde – 9., 10., 11. eller 12. november – AaB-FC København

17. runde – 23., 24., 25. eller 26. november – Vejle Boldklub-AaB

18. runde – 30. november, 1., 2. eller 3. december – Esbjerg fB-AaB

19. runde – 7., 8., 9. eller 10. december – AaB-AC Horsens

20. runde – 14., 15., 16. eller 17. december – OB-AaB

21. runde – 8., 9., 10. eller 11. februar 2019 – AaB-Randers FC

22. runde – 15., 16., 17. eller 18. februar – FC Midtjylland-AaB

23. runde – 22., 23., 24. eller 25. februar – AaB-SønderjyskE

24. runde – 1., 2., 3. eller 4. marts – AaB-Hobro I.K.

25. runde – 8., 9., 10. eller 11. marts – Brøndby I.F.-AaB

26. runde – 15., 16., 17. eller 18. marts – AaB-AGF

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer i Gruppespillet om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2018 går til Ønskeland i Brovst.

Køb i forsalg din billet til den kommende mandags opgør kl. 19.00 på Aalborg Portland Park mod Esbjerg fB eller køb sæsonkortabonnement.

Tags på denne nyhed

Også tre AaB'ere på U/18-landsholdet

23. august 2018 kl. 08:20 af Rasmus Estrup

I tirsdags blev tre AaB-talenter fra U/19-ligaholdet udtaget til U/19-landsholdet. Nu er tre øvrige AaB-talenter fra U/19-ligatruppen blevet udtaget til U/18-landsholdet. 

Angriber Mikkel Kaufmann (foto), forsvarsspiller Thomas Albert Christiansen og midtbanespiller Jeppe Pedersen har alle mulighed for at få U/18-landsholdsdebut, når Danmarks spiller venskabskampe mod Israel i Tel Aviv 4. september og 6. september. 

Selvom de tre spillere fortsat har deres første U/18-landskamp til gode, har de hver især tidligere optrådt på yngre ungdomslandshold. Jeppe Pedersen har således 22 ungdomslandskampe og to mål bag sig, Thomas Albert Christiansen har optrådt 20 gange på ungdomslandsholdene og Mikkel Kaufmann står noteret for seks optrædener i landsholdsdragten.