AaB TV: Kasper Kusks første 100 kampe

14. april 2018 kl. 08:35 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og AC Horsens…

13. april 2018 kl. 15:12 af Brian Andersen

- at det forestående møde er Alka Superligakamp nummer 26 mellem AaB og AC Horsens. Statistikken siger ni sejre til AaB, 13 uafgjorte og tre nederlag samt en målscore på 36-23 i AaB’s favør.

- at AaB har fået point i ti ud af de 11 tidligere Alka Superligakampe mod AC Horsens på Aalborg Portland Park (4V-6U-1T). Dertil kommer, at AaB har holdt AC Horsens fra at score i knap halvdelen af de 11 kampe, heriblandt i tre ud af de fem seneste opgør i Aalborg.

- at uafgjort er det hyppigst forekommende resultat mellem AaB og AC Horsens med 13 forekomster i 25 Alka Superligakampe. Det har også været tilfældet i fire ud af de fem seneste Alka Superligakampe mellem AaB og AC Horsens.

- at klubberne senest mødte hinanden 5. marts 2018, hvor opgøret på Aalborg Portland Park sluttede 1-1 efter en AaB-træffer af Kasper Pedersen.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Kasper Pedersen (1 mål) også Kasper Kusk (2 mål), Kasper Risgård (1), Patrick Kristensen (1) og Rasmus Würtz (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod AC Horsens.

- at AaB har tabt de to seneste Alka Superligakampe mod Brøndby I.F. og FC Nordsjælland. Det er imidlertid knap et år siden, maj 2017, at AaB senest tabte tre Alka Superligakampe i træk.

- at ud af de 25 tidligere indbyrdes Alka Superligakampe mod AC Horsens har AaB scoret først i 13 tilfælde, hvilket har resulteret i otte sejre, fem uafgjorte og ingen nederlag. Omvendt har AC Horsens scoret kampens første mål i syv tilfælde, hvilket har givet AaB én sejr, tre uafgjorte og tre nederlag.

- at AaB indtager en delt førsteplads over flest clean sheets i indeværende sæson, idet det er lykkedes at holde nullet i ti ud af de 28 Alka Superligakampe. I nyere tid har AaB kun præsteret bedre i tre sæsoner, sæsonerne 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016, med henholdsvis 11, 12 og 11 clean sheets.

- at AaB ikke har haft de bedste resultater med søndagens dommer Peter Kjærsgaard som dommer, idet det kun er blevet til en sejr i 11 Superligakampe (1V-5U-5T). På Aalborg Portland Park er statistikken om muligt endnu værre, idet de syv kampe er endt uden sejr (0V-4U-3T), og AaB har kun scoret ét mål i disse syv kampe.

- at AaB ikke tidligere har spillet en Alka Superligakamp på datoen 15. april. Senest AaB var i aktion i Danmarksturneringen på denne dato var i 1984, hvor modstanderen var Hjørring IF i 3. division (1-1).

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2018 går ubeskåret til Foreningen Grønlandske Børn, som efter forårets fem første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 49.814 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod AC Horsens her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Alle mand til København!

13. april 2018 kl. 14:13

Navn: Telia Parken

Kapacitet: 38.000

Kapacitet udebaneafsnit: 1400

 

Placering udebaneafsnit: Øvre Imerco (A)-tribunen, afsnit A11. 

Billetpriser i forsalg:

U/15 år: 70,-

O/15 år: 135,-

Køb dine billetter til kampen via dette link

 

Billetpriser på kampdag:

U/15 år: 70,- (+ 40,- i gebyr)

O/15 år: 135,- (+ 40,- i gebyr)

 

Transport til og fra Telia Parken:

Fælles:

ASC arrangerer bustur

Kør selv: 

Adresse:

Per Henrik Lings Allé 2, 2100 København

Parkering:

Parkering på Telia Parkens areal koster 12 kr. i timen alle ugens dage på alle tidspunkter af døgnet. Betaling kan foretages med dankort eller mønter. Derudover kan man betale med mobiltelefon via en betalingsordning hos Easypark eller Siemens. Telia Parken råder desuden over handicap P-pladser, der er placeret på parkeringspladsen bag UNIBET-tribunen (B).

 

Se kort over parkering og transport omkring Telia Parken her

Facebook-event:


Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link

AaB takker Jer alle for at støtte drengene og Nordjylland på udebane.

AaB TV: Tilbageblik på AaB-AC Horsens

13. april 2018 kl. 09:30 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB-AC Horsens kampinformation

12. april 2018 kl. 08:20 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: Alka Superligaen, 29. runde
Spilledato: Søndag 15. april 2018
Kick-off: kl. 14.00
Dørene åbner: kl. 13.00
Dommer: Peter Kjærsgaard

Billetter til kampen

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som alle åbner kl. 13.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart. 

Tilhængere fra AC Horsens.

Læs praktiske informationer for gæstende fans på Aalborg Portland Park via dette link

Scan din billet fra mobilen

Husk at du kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Merchandise tilbud

I AaB Fanshop og AaB Souvenirbod kan du sikre dig AaB's udebanetøj for 50%.

Opvarmning før kampen

Fra kl. 12.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen, live musik og Faxe Kondi fancan. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. Du kan naturligvis også nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Burgerbar på Weber Tribunen

På Weber Tribunen bliver der ligesom i de seneste kampe solgt "byg-selv" burgere i den østlige ende af tribunen. 

Sandwiches i boderne

Ligesom ved nogle af kampene i efteråret, vil der på søndag blive solgt sandwich fra Nadias Sandwich i boderne på Aalborg Portland Park, så kig forbi boderne og stil sulten med en frisklavet sandwich. 

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for søndagens kamp er #AaBACH – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland ParkSe køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp!

Tags på denne nyhed
'