AaB klar til rivalopgør mod FC Midtjylland

21. april 2018 kl. 16:35 af Brian Andersen

Den første duel mod uldjyderne afvikles søndag eftermiddag på Aalborg Portland Park, hvor AaB skal forsøge at slå FC Midtjylland for første gang i ti indbyrdes opgør eller siden juli 2014.

AaB’s assistenttræner Jacob Friis udtaler:

- Vi skal følge op på den gode præstation og de spillemæssige takter, som vi i perioder viste i onsdags på udebane mod FC København, og vi går selvfølgelig efter at vinde i morgen, så vi kan få den anden sejr i træk på hjemmebane.

- Vi ved, at vi kommer til at stå over for et aggressivt og velorganiseret Midtjylland-hold, der i denne sæson har været usædvanligt farlige og effektive på deres offensive standardsituationer, som vi således skal undgå at give for mange af. Samtidig skal vi rent spillemæssigt forsøge at undvige deres pres, så vi dermed også kan give dem problemer på deres banehalvdel, siger Jacob Friis, der sammen med cheftræner Morten Wieghorst har udtaget følgende 19 navne efter lørdagens træningspas:

1 Jacob Rinne, 3 Jakob Ahlmann, 4 Jakob Blåbjerg, 5 Jores Okore, 6 Kristoffer Pallesen, 10 Edison Flores, 14 Pavol Safranko, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Rasmus Thellufsen, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 23 Filip Lesniak, 24 Nikolaj Lyngø, 25 Frederik Børsting, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 30 Wessam Abou Ali og 32 Kasper Pedersen.

Ukampdygtige hos AaB er Rasmus Würtz, Jannik Pohl, Yann Rolim, Patrick Kristensen og Marco Ramkilde.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2018 går ubeskåret til Foreningen Grønlandske Børn, som efter forårets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 56.164 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod FC Midtjylland her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-FC Midtjylland

21. april 2018 kl. 08:20 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Jakob Holdt i kamp for Future-landshold

20. april 2018 kl. 14:22 af Rasmus Estrup

Danmarks U/16 Future-landshold har de seneste dage deltaget ved en firenationers turnering i Billund og Vejen, hvor Danmark har mødt Tjekkiet, Sverige og Belgien. Med i truppen var AaB-spiller Jakob Holdt, der fik spilletid i to af kampene. 

Danmarks første kamp blev spillet tirsdag, hvor Danmark vandt 1-0 over Tjekkiet. Her kom AaB-spilleren ikke på banen. 

Onsdag startede han så inde - og fik fuld spilletid - i kampen mod Sverige. Denne kamp vandt Danmark 2-1. 

Fredag eftermiddag skulle Danmark møde Belgien i turneringens sidste kamp. Jakob Holdt startede på bænken, men blev sendt på banen med 18 minutter tilbage i opgøret, der endte 2-2. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og FC Midtjylland…

20. april 2018 kl. 13:45 af Brian Andersen

- at den forestående duel er Alka Superligakamp nummer 53 mellem AaB og FC Midtjylland. Statistikken siger 21 sejre til AaB, syv uafgjorte og 24 nederlag samt en målscore på 66-74 set med AaB’s øjne.

- at AaB er uden sejr i de ni seneste Alka Superligakampe mod FC Midtjylland, hvilket allerede er AaB’s længste serie uden sejr mod uldjyderne. På Aalborg Portland Park er det de fem seneste hjemmekampe mod FC Midtjylland, der ikke er endt med sejr til AaB (0V-2U-3T).

- at de 30 tidligere Alka Superligakampe i Aalborg mellem AaB og FC Midtjylland gennemsnitligt har budt på 2,37 mål pr. kamp. Det har dog været noget sløjt med mål i de seneste otte kampe, hvor der gennemsnitligt blot er scoret 1,63 mål, og ingen af klubberne har scoret flere end to mål.

- at fra den nuværende AaB-trup har Kasper Kusk (3 mål), Kasper Risgård (2), Jannik Pohl (1) og Frederik Børsting (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod FC Midtjylland.

- at ud af de 52 tidligere Alka Superligakampe mod FC Midtjylland har AaB scoret først i 23 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Omvendt har FC Midtjylland scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet AaB fire sejre, tre uafgjorte og 21 nederlag.

- at AaB med en sejr søndag eftermiddag vil kunne tilføje uldjyderne deres andet nederlag i træk i Alka Superligaen. Det har FC Midtjylland ikke været udsat for siden maj-juli 2017.

- at AaB er ubesejret i de seneste syv DM-kampe på datoen 22. april (3V-4U-0T). Det seneste nederlag daterer sig således til 1951, hvor det blev til en 3-0 sejr til Skovshoved IF i 2. division.

- at AaB senest var i aktion på datoen 22. april, da det i 2007 blev 2-0 på udebane mod Viborg F.F. efter to scoringer af Rade Prica. Her var de stadig aktive Rasmus Würtz, Patrick Kristensen og Kasper Risgård alle på banen for AaB – de to sidstnævnte som indskiftere.  

- at søndagens dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt har dømt AaB i 11 tidligere Alka Superligakampe, hvilket har givet AaB point i ti af kampene (5V-5U-1T). Han har endnu ikke udvist en spiller i en Alka Superligakamp med deltagelse af AaB.

- at AaB indtager førstepladsen over flest clean sheets i indeværende sæson, idet det er lykkedes at holde nullet i 11 ud af de 30 Alka Superligakampe. I nyere tid har AaB kun præsteret bedre i en sæson, 2014/2015, hvor det blev til 12 clean sheets.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2018 går ubeskåret til Foreningen Grønlandske Børn, som efter forårets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 56.164 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod FC Midtjylland her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Casper Gedsted Hansen på U/16-landshold

20. april 2018 kl. 08:37 af Rasmus Estrup

Casper Gedsted Hansen er med, når en U/16-landsholdstrup på 26 spillere mødes næste gang. Det sker 1. til 2. maj, hvor U/16-landsholdet holder træningssamling i Vildbjerg.

AaB-talentet har hidtil optrådt seks gange for Danmarks U/16-landshold. 

Tags på denne nyhed
'