-
25. februar kl. 14:00
1 : 1
18. februar
3 : 2
10. februar
2 : 0
3. februar
2 : 1
31. januar
2 : 3
26. januar

AaB TV: Håndsrækning til Sorggrupperne i Aars

23. september 2017 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Børn i Sorg - Sorggrupperne i Aars modtager Hele Nordjyllands Håndsrækning for efteråret 2017. Dermed modtager de 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park af AaB og Spar Nord Fonden. Indtil videre er Sorggrupperne i Aars sikret en donation på 47.650 kr.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og Lyngby Boldklub…

22. september 2017 kl. 11:41 af Brian Andersen

Skæve vinkler på søndagens spændende Alka Superligaduel på Aalborg Portland Park. Vidste du således…

- at det forestående opgør er Alka Superligakamp nummer 51 mellem AaB og Lyngby Boldklub. Statistikken siger 20 sejre til AaB, 14 uafgjorte og 16 nederlag samt en målscore på 78-57 i AaB’s favør.

- at AaB har vundet syv ud af de seneste otte Alka Superligakampe mod Lyngby Boldklub på Aalborg Portland Park. I de otte kampe er det tillige lykkedes AaB at holde nullet i fire tilfælde, heriblandt i de to seneste kampe, der begge er endt med en sejr på 1-0 til AaB.

- at klubbernes seneste møde forekom 5. december 2016 i Aalborg, hvor Christian Bassogogs enlige træffer afgjorde tingene til AaB’s fordel.

- at fra den nuværende Superligatrup har kun anfører Rasmus Würtz (1 mål) tidligere været på måltavlen for AaB i en Alka Superligakamp mod Lyngby Boldklub.

- at der er nærmest garanti for tre eller nul point, når AaB og Lyngby Boldklub mødes i Alka Superligaen. Således er ingen af kampene siden marts 2001 endt uafgjort, hvilket har resulteret i 12 sejre til AaB og tre sejre til Lyngby Boldklub.

- at AaB med fem point er indeværende sæsons foreløbig næstdårligste hjemmehold, hvorimod Lyngby Boldklub med sine blot to point er sæsonens næstdårligste udehold.

- at AaB er ubesejret i de seneste seks Alka Superligakampe, der er endt med én sejr og fem uafgjorte. Hvis det ikke bliver til nederlag mod Lyngby Boldklub, vil det være første gang siden juli-august 2016, at AaB er ubesejret i syv Alka Superligakampe i træk.

- at AaB vandt sin seneste hjemmekamp i Alka Superligaen, hvor det blev til en sejr på 2-1 over Silkeborg I.F. Hvis det også bliver til sejr mod Lyngby Boldklub, vil det være første gang i knap et år, november 2016-februar 2017, at AaB vinder to Alka Superliga-hjemmekampe i træk.

- at ud af de 50 tidligere Alka Superligakampe mod Lyngby Boldklub har AaB scoret først i 20 tilfælde, hvilket har resulteret i 15 sejre, tre uafgjorte og to nederlag. Omvendt har Lyngby Boldklub scoret kampens første mål i 26 tilfælde, hvilket har givet AaB fem sejre, syv uafgjorte og 14 nederlag.

- at søndagens opgør er tiende Alka Superligakamp, hvor AaB dømmes af Jørgen Daugbjerg Burchardt. AaB har kun lidt et nederlag med Jørgen Daugbjerg Burchardt som dommer (4V-4U-1T), der mest har gjort sig bemærket med et gennemsnit på fem advarsler i de ni tidligere kampe.

- at AaB har tabt de to seneste Alka Superligakampe afviklet på datoen 24. september; mod Esbjerg i 2012 og Brøndby I.F. i 2000. Datoen er også historisk, idet den i 1933 blev foreløbig seneste tilfælde af det sjældent forekomne resultat 9-4 (KB 9-4 AaB).

- at AaB’s seneste sejr på datoen 24. september forekom i 1995, hvor scoringer af Jan Pedersen, Peter Rasmussen, Torben Boye og Jesper Grønkjær sørgede for en 4-0 gevinst på hjemmebane mod Herfølge Boldklub.

- at AaB er ubesejret i otte betydende kampe eller siden 30. juli 2017.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars, som efter efterårets første fire hjemmekampe allerede er sikret en donation på 47.650 kr.

- at du i forsalg kan købe din billet til det vigtige opgør mod Lyngby Boldklub her.

(Statistisk kilde: danskfdobold.com og aabsport.dk)

AaB inviterer til aktionærarrangement

22. september 2017 kl. 08:28 af Martin Stigaard Skammelsen

AaB inviterer aktionærer, som ejer mere end 125 aktier til et aktionærarrangement.

Aktionærarrangementet med VIP-bespisning og efterfølgende kamp vil foregå d. 15. oktober 2017 til hjemmekampen mod FC Helsingør på Aalborg Portland Park.

Til arrangementet vil der inden kampstart blive serveret en VIP-menu med dertilhørende drikkevarer. Hver deltagende aktionær må medbringe én ledsager på dagen.

Aktionærarrangementet starter i Hal 2 kl. 12.00, og kampen fløjtes i gang kl. 14.00. Der vil under spisningen være et kort oplæg fra bestyrelsen og direktionen.

Tilmelding
Ved tilmelding til arrangementet sendes en e-mail til: mhp@aab-as.dk

Her oplyses navn, adresse, antal deltagere (aktionær + en ledsager) og evt. aktionærnummer.

Efterfølgende vil du modtage en e-mail med en bekræftelse på tilmeldingen samt et link, hvori du kan hente dine print-selv-billetter via vores hjemmeside.

Billetterne scannes ved indgangen i foyeren på A. Enggaard Tribunen og giver dermed adgang til aktionærarrangementet.

Sidste frist for tilmelding er <u>søndag d. 9. oktober 2017</u>.

Vi glæder os til at se vores aktionærer på Aalborg Portland Park.

Med venlig hilsen
AaB A/S

Tags på denne nyhed

Flores, Lesniak og Bytyqi udtaget til landshold

21. september 2017 kl. 16:20 af Rasmus Estrup

Edison Flores er udtaget til Perus afgørende VM-kvalifikationskampe, mens Filip Lesniak og Bardhec Bytyqi er indkaldt til U21-landsholdet for henholdsvis Slovakiet og Albanien.

Når Peru i starten af oktober spiller de afgørende VM-kvalifikationskampe mod Argentina og Colombia, bliver det med Edison Flores på holdkortet. AaB's peruaner er igen blevet udtaget til at repræsentere sit land i de to sidste VM-kvalifikationskampe.

Natten til 6. oktober spiller Peru mod Argentina, og natten til 11. oktober møder Edsion Flores og landsmændene Colombia. 

Forud for de to kampe indtager Peru den fjerdeplads i den sydamerikanske VM-kvalifikation, der sikrer direkte kvalifikation til VM i Rusland. Argentina ligger på femtepladsen med samme pointantal som Peru, mens Colombia indtager tredjepladsen med to point mere end Peru. 

Edison Flores har spillet 21 landskampe for Peru og scoret otte mål. 

I den europæiske EM-kvalifikation for U/21-landsholdene er Filip Lesniak og Bardhec Bytyqi blevet indkaldt til tjeneste for Slovakiet og Albanien, der er i samme kvalifikationspulje.

5. oktober spiller Filip Lesniaks Slovakiet hjemme mod Island, inden Spanien 10. oktober også gæster Slovakiet. 

Samme dag, 10. oktober, er det så Bardhec Bytyqis Albaniens tur til at spille mod Island, og det er den eneste EM-kvalifikationskamp for Albanien i denne landskampspause. 

Filip Lesniak har spillet to officielle kampe for Slovakiets U/21-landshold, og Bardhec Bytyqi har opnået samme antal U/21-landskampe for Albanien. 

15. spillerunde fastlagt

21. september 2017 kl. 13:20 af Brian Andersen

TV-rettighedshaverne har nu placeret 15. spillerunde, hvor AaB på udebane møder Hobro I.K. søndag den 5. november.

Det resterende kampprogram for Alka Superligaens grundspil ser dermed for AaB’s vedkommende således ud:

10. spillerunde – Søndag 24. september kl. 14.00 – AaB-Lyngby Boldklub

11. runde – Søndag 1. oktober kl. 14.00 – FC Midtjylland-AaB

12. runde – Søndag 15. oktober kl. 14.00 – AaB-FC Helsingør

13. runde – Mandag 23. oktober kl. 19.00 – Randers FC-AaB

14. runde – Søndag 29. oktober kl. 18.00 – AaB-OB

15. runde – Søndag 5. november kl. 18.00 – Hobro I.K.-AaB

16. runde – Mandag 20. november kl. 19.00 – AaB-FC Midtjylland

17. runde – Lørdag 25. november kl. 16.00 – FC Helsingør-AaB

18. runde – Lørdag 2. december kl. 16.00 – Lyngby Boldklub-AaB

19. runde – Søndag 10. december kl. 16.00 – AaB-FC København

20. runde – 9., 10., 11. eller 12. februar 2018 – Silkeborg I.F.-AaB

21. runde – 16., 17., 18. eller 19. februar – AaB-Brøndby I.F.

22. runde – 23., 24., 25. eller 26. februar – AaB-FC Nordsjælland

23. runde – 27., 28. februar eller 1. marts – SønderjyskE-AaB

24. runde – 2., 3., 4. eller 5. marts – AaB-AC Horsens

25. runde – 9., 10., 11. eller 12. marts – AaB-Randers FC

26. runde – 16., 17., 18. eller 19. marts – AGF-AaB

De seks bedst placerede klubber går i Mesterskabsslutspillet, mens de otte efterfølgende hold skal dyste i to puljer om adgang til en kamp om europæisk kvalifikation eller om at undgå playoff om nedrykning.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til Alka Superligakampe på Aalborg Portland Park til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i efteråret 2017 går ubeskåret til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars, som efter efterårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 47.650 kr.

Køb billet til det forestående møde med Lyngby Boldklub her.

I DBU Pokalen er AaB avanceret til ottendedelsfinalerne, der afvikles 24., 25. eller 26. oktober alternativt 31. oktober, 1. eller 2. november.
Lodtrækningen finder sted på mandag den 25. september.

Tags på denne nyhed