Nyt Alka Superliga-magasin på gaden

10. oktober 2017 kl. 15:33

I det nye nummer af bladet er der som altid masser af spændende artikler fra alle 14 klubber i Danmarks bedste fodboldrække, inklusive et stort interview med AaB's sportsdirektør Allan Gaarde.

Tags på denne nyhed

Lysere udsigter for Würtz og Risgård

10. oktober 2017 kl. 13:22 af Rasmus Estrup

Det lysner på skadesfronten hos Morten Wieghorsts mandskab. Mandag og tirsdag har anfører Rasmus Würtz (baglår) og viceanfører Kasper Risgård (hofte) været tilbage på træningsbanen med de øvrige i truppen.

Mandag deltog begge spillere fuldt ud i hele træningen, og tirsdag var de med i størstedelen af træningssessionen. 

- Rasmus Würtz har trænet siden efter weekenden, og de ser fint ud. Han bevæger sig fint. Kasper Risgård har også trænet med begge dage. Vi må lige følge dem hele ugen for at se, om de er klar til kampen på søndag mod FC Helsingør, men der er rimelige chancer for, at de er klar, siger cheftræner Morten Wieghorst. 

Bardhec Bytyqi (ryg) er klar efter sin skade, og han har mulighed for at komme i kamp for Albaniens U/21-landshold i aften. Nikolaj Lyngø (baglår) er også tilbage og spiller for U/19-ligaholdet i eftermiddag. 

Endelig er Oliver Abildgaard også ved at være i fulde omdrejninger igen efter en længere genoptræningsfase. 

- Han mangler kamptræning, men træner med på fuldt tryk og bliver stærkere og stærkere, siger cheftræneren. 

Marco Ramkilde og Michael Lansing er i øjeblikket de eneste der ikke er træningsparate. Marco Ramkilde blev opereret i anklen i slutningen af september, og ventes først tilbage på grønsværen efter nytår, mens Michael Lansing fortsat er ude med rygproblemer. 

Spar 50% på AaB's udebanetrøje

9. oktober 2017 kl. 12:57

Du kan i denne uge købe AaB's flotte sorte udebanetrøje for hummel med hele 50% rabat. 

Tilbuddet gælder på alle størrelser for både børn og voksne, og du kan naturligvis tilkøbe tryk af navn og nummer med din foretrukne AaB-spiller - eller personliggøre trøjen med dit eget navn og yndlingsnummer.

Udover trøjen gælder tilbuddet også på de tilhørende shorts, der ligeledes er nedsat med 50%.

 

Tilbuddet gælder resten af ugen og kan købes på AaB Webshop og i AaB Fanshop, som har åben onsdag 15.00-20.00 og søndag til kampen mod FC Helsingør.

 

 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-ambassadør Troels Malling

9. oktober 2017 kl. 10:39 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Uafgjort mod Lystrup I.F. i Danmarksserien

9. oktober 2017 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

AaB's Danmarksseriehold spillede lørdag 1-1 på hjemmebane mod Lystrup I.F. AaB gik ellers ind til kampen med tre sejre i streg, men den fjerde sejr på stribe udeblev. 

De bolsjestribede havde et par muligheder i kampens indledning, men spillede generelt ikke optimalt i kampens første halvleg. Derfor kunne gæsterne fra Lystrup I.F. også bringe sig foran 1-0 efter en halv times spil. AaB fik ikke clearet en bold i feltet, og i stedet faldt læderet ned for skøjterne af en modstander, der fra kanten af feltet resolut sparkede gæsterne foran. 

Lystrup I.F. havde også flere gode muligheder i første halvleg, men målmand Kasper Jensen diskede op med et par fine redninger, og AaB kunne gå til pause bagud 1-0. 

I anden halvleg kom hjemmeholdet bedre ud og satte sig på kampen med mere fart i spillet. Halvvejs inde i anden halvleg faldt udligningen. Johan Ejsing brød igennem på kanten og sendte et indlæg ind til Nikolaj Kjelder Sørensen, der førte udligningen i nettet. 

Mod slutningen havde AaB optræk til flere muligheder, men spillede ofte for individuelt frem for at føre angrebene igennem som hold. Derfor endte kampen 1-1. 

- Vi spiller en jammerlig første halvleg. Vores spil hænger ikke sammen, og vi spiller for langsomt og stereotypt, så Lystrup I.F. kunne fange boldene og lykkes med deres omstillinger. Så de var fuldt fortjent foran ved pausen, og de kunne godt have ført med et par stykker, siger Danmarksserietræner Kenneth Cortsen. 

- I anden halvleg spiller vi langt bedre, og som spillet udviklede sig, kunne vi godt have tænkt os mere end ét point, men som spillet var i første halvleg, er det fortjent, at kampen ender uafgjort. Vi vinder ikke, når vi ikke er klar over 90 minutter, og det skal vi lære, siger Kenneth Cortsen. 

AaB ligger på sjettepladsen i Danmarksserien med 13 point. Alle 13 point er kommet over de seneste syv kampe, hvor AaB har vundet tre og spillet fire uafgjorte. Næste kamp i Danmarksserien spilles på søndag på udebane mod topholdet Holstebro Boldklub.  

Tags på denne nyhed
'