AaB TV: Aktionærarrangement

17. oktober 2017 kl. 12:04 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB-reserver storsejrede mod Randers FC

16. oktober 2017 kl. 16:28 af Brian Andersen

Efter spil og chancer burde sejren endda have været meget større, men AaB kunne glæde sig over scoringer af Yann Rolim, Jakub Sylvestr, Kasper Risgård og Oliver Abildgaard.

I opgørets indledning var der muligheder til begge mandskaber, men spillemæssigt tog AaB hurtigt styringen, og føringsmålet kom i det 23. minut efter en vidunderlig solotur af Yann Rolim, der selv afsluttede sit slalomløb.

Både Rasmus Thellufsen og Jakub Sylvestr kunne efterfølgende have fordoblet føringen, og sidstnævnte fik efter 31 minutter held af anstrengelserne, da han fra tæt hold udnyttede U/19 Ligaspiller Anders Bærtelsens hovedstødsaflevering på tværs efter et hjørnespark fra Marco Meilinger.

Allerede minuttet senere øgede AaB til 3-0 efter et smukt angreb afsluttende med Marco Meilingers fine assist til Kasper Risgårds hovedstødstræffer.

Blot fire minutter efter pausen blev det også 4-0, da Oliver Abildgaard eksekverede et oplæg fra Jakub Sylvestr og Rasmus Thellufsen, og særligt de følgende 20 minutter væltede AaB sig i chancer inklusive et drøn på overliggeren fra Yann Rolim.

Den ensidige forestilling fadede en smule ud det sidste kvarter, men AaB kan nu glæde sig over at have hentet ti point af 12 mulige.

Næste opgave for AaB i Reserveholdsturneringen er udekampen mod Viborg F.F. 30. oktober.

Matchfacts – Reserveholdsturneringen, Pulje 4, 4. spillerunde
AaB-Randers FC  4-0 (3-0)
23. min 1-0 Yann Rolim, 31. min 2-0 Jakub Sylvestr, 32. min 3-0 Kasper Risgård, 49. min 4-0 Oliver Abildgaard.

Tags på denne nyhed

Ahlmann i karantæne

16. oktober 2017 kl. 14:48 af Brian Andersen

Det ligger fast, efter at venstreforsvareren i søndagens opgør mod FC Helsingør modtog sin fjerde advarsel i sæsonen og dermed passerede den første karantænegrænse på 19 strafpoint.

Jakob Ahlmann må således vente til hjemmekampen på Aalborg Portland Park 29. oktober mod OB til igen at være til disposition for AaB, hvor det hidtil er blevet til 142 officielle kampe og fire scoringer for den 26-årige spiller.

Tags på denne nyhed

Kaufmann også udtaget til U/17-landsholdet

16. oktober 2017 kl. 11:41 af Rasmus Estrup

AaB-talentet Mikkel Kaufmann er blevet udtaget til det danske U/17-landshold. Dermed har AaB fire spillere med på U/17-landsholdet. 

Thomas Albert Christiansen, Jeppe Pedersen og Mathias Ross Jensen var i forvejen udtaget til den danske U/17-landsholdstrup, der spiller tre EM-kvalifikationskampe i Estland i slutningen af oktober. 22. oktober spiller Danmark mod Estland, 25. oktober møder U/17-landsholdet Andorra og 28. oktober står Danmark over for Skotland. 

Mikkel Kaufmann har hidtil optrådt én gang på U/17-landsholdet. 

Tags på denne nyhed

Reserveholdet møder Randers FC kl. 14.00

16. oktober 2017 kl. 09:58 af Rasmus Estrup

Mandag eftermiddag kl. 14.00 ligger Bane 1 på Hornevej græs til en reserveholdskamp mellem AaB og Randers FC i Reserveholdsturneringen. 

Assistenttræner Jacob Friis og udviklingschef Poul Erik Andreasen har valgt at starte i følgende formation: 

Tamati Williams
Patrick Kristensen, Nikolaj Lyngø, Anders Bærtelsen (U/19 Liga), Bardhec Bytyqi
Marco Meilinger, Magnus Christensen, Kasper Risgård, Rasmus Thellufsen
Yann Rolim, Jakub Sylvestr

På bænken sidder Oliver Abildgaard, Mathias Johannesen (U/19 Liga), Wessam Abou Ali (U/19 Liga), Thomas Albert Christiansen (U/17 Liga) og Mathias Ross Jensen (U/17 Liga). 

Der gratis entré for alle interesserede. 

Tags på denne nyhed