-
30. september kl. 16:00
1 : 1
17. september
2 : 2
2. september
0 : 1
27. august
0 : 0
20. august
1 : 0
12. august

AaB TV: Risgård og Würtz vurderer hinanden

17. november 2017 kl. 15:15 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

AaB hylder Würtz og Flores

17. november 2017 kl. 12:49 af Rasmus Estrup

Klokken 19.00 på mandag på Aalborg Portland Park spiller AaB mod FC Midtjylland. Lige inden kampstart vil AaB hylde tre af klubbens egne på grønsværen. 

AaB-anfører Rasmus Würtz hyldes for at have rundet 450 kampe for Hele Nordjyllands Hold. Det skete, da han i seneste hjemmekamp mod OB blev skiftet ind. Anføreren spillede også udekampen mod Hobro I.K., hvorfor han nu er oppe på 451 kampe. 

Edison Flores hyldes ligeledes, fordi han sammen med Peru kvalificerede sig til VM i Rusland næste år. Kvalifikationen blev sikret torsdag morgen, da Peru besejrede New Zealand i den afgørende playoffkamp. Edison Flores har med fem scoringer i VM-kvalifikationen været hjemlandets næstmest scorende spillere. 

Fysioterapeut Morten Skjoldager bliver også hyldet. Morten Skjoldager er også fysioterapeut for det danske landshold, der med sejren over Irland i tirsdagens playoffkamp har kvalificeret sig til VM i Rusland i 2018.

Tags på denne nyhed

AaB-FC Midtjylland kampinformation

17. november 2017 kl. 09:13

Kampinfo

Spillerunde: Alka Superligaen grundspil 16. spillerunde
Spilledato: Mandag 20. november 2017
Kick-off: kl. 19.00
Dørene åbner: kl. 18.00
Dommer: Peter Kjærsgaard

Billetter til kampen

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Portland Park i billethusene, som alle åbner kl. 18.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Aalborg Portland Park, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Portland Parks syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart. 

Scan din billet fra mobilen

Husk at du nu kan scanne dine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.   

Opvarmning før kampen

Fra kl. 17.00 kan du varme op til kampen ved AaB-tyren foran Weber Tribunen sammen med andre AaB-fans. Her vil der være kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen og live musik. 

Der sælges 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. ligesom du naturligvis fortsat kan nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Sandwiches i boderne

Som noget helt nyt vil der på forsøgsbasis til efterårets tre sidste hjemmekampe blive solgt sandwich fra Nadias Sandwich i boderne på Aalborg Portland Park, så kig forbi boderne og stil sulten med en frisklavet sandwich.

Jubilæum til Rasmus Würtz

Før kampen hyldes AaB's anfører for sit 450-kamps jubilæum.

VM-hyldest

Før kampen hyldes også Edison Flores, der med Peru kvalificerede sig til VM, samt AaB's fysioterapeut Morten Skjoldager, der er en del af teamet omkring det danske A-landshold, der ligeledes også kvalificerede sig til VM.

Huer fra Unicon

I pausen af mandagens kamp vil dagens kampsponsor Unicon skyde huer ud til publikum. 

Alpi Cup i pausen

I pausen af mandagens kamp vil Special Olympics-holdene med udviklingshæmmede fra Aalborg og Herning dyste mod hinanden på banen.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for mandagens kamp er #AaBFCM – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Portland Park åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I alle boder på Aalborg Portland Park kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også kan betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland ParkSe køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Portland Park på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp!

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tilbageblik på AaB-FC Midtjylland

16. november 2017 kl. 19:58 af Rasmus Estrup
Tags på denne nyhed

Flores og Peru skal til VM

16. november 2017 kl. 06:40 af Rasmus Estrup

Edison Flores og resten af Perus landshold har sendt hjemlandet i ekstase. I nat vandt Peru 2-0 over New Zealand i den afgørende playoffkamp, og dermed er peruvianerne for første gang siden 1982 klar til en VM-slutrunde. 

Efter 0-0 i det første opgør i New Zealand afgjorde Peru det i nat på hjemmebane, da Jefferson Farfan og Christian Ramos scorede målene i 2-0-sejren. AaB's Edison Flores spillede hele kampen på venstre kant. 

Avancementet til VM sker efter en kvalifikation, hvor Edison Flores med fem mål blev landets næstmest scorende spiller. 

Nattens kamp var Edison Flores' 25. A-landskamp for Peru, som han hidtil har scoret otte mål for. 

VM-slutrunden i Rusland næste år spilles fra 14. juni til 15. juli. 

Tags på denne nyhed