Kildehuset modtager Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2017

25. februar 2017 kl. 08:55

AaB donerer således én krone pr. fremmødt tilskuer til klubbens Alka Superligahjemmekampe på Nordjyske Arena til et godt formål. Pengene bliver halvårligt doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland.  

Blandt mange ansøgere blev der i sidste uge udvalgt tre finalister. I denne uge har der været afstemning blandt de tre kandidater på AaB’s officielle hjemmeside aabsport.dk, og udfaldet blev, at Kildehuset med 54,84% af stemmerne sluttede foran Nordjysk Fødevareoverskud (23,46%) og Råt&Godt (21,70%). 

Kildehuset er et arbejdsorienteret klubhus for voksne med langvarige psykiske lidelser eller psykisk sårbarhed, ligesom man arbejder på at blive en mere kendt og attraktiv mulighed for helt unge voksne, som på grund af psykisk sårbarhed havner ved siden af uddannelse og job. 

Birthe Sloth Thomsen, leder for Kildehuset, udtaler: 

- AaB’s håndsrækning til Kildehuset har utrolig stor betydning for, at vi nu kan forfølge og handle på et af de indsatsmål, vi har sat os i forhold til gerne at ville styrke mulighederne for unge voksne i huset. 

- Mennesker, der lever med psykisk sygdom er ofte særligt sårbare og kan have meget svært ved at klare de krav, som samfundet stiller. Man kan være super udfordret på mange plan både uddannelses- og jobmæssigt samt socialt. Ensomhed, isolation og stigmatisering er også typiske faktorer, der følger i kølvandet på psykisk sygdom. 

- I Kildehuset har vi fokus på ressourcer frem for diagnoser, og gennem ligeværdigt samarbejde i en velstruktureret arbejdsdag oplever vi, at mange kommer sig og kommer videre. Den mulighed vil vi også gerne give det stigende antal helt unge voksne, der under pres og stress udvikler psykisk sårbarhed. 

- Håndsrækningen tænkes derfor ind i vores mål om at kunne nå ud til og være en attraktiv mulighed for flere unge - både via kurser og nyanskaffelser. Muligheder vi ikke har i vores nuværende budget, afrunder Birthe Sloth Thomsen. 

Administrerende direktør i AaB, Stephan Schors, der sidder i udvalget for Hele Nordjyllands Håndsrækning sammen med, formand for AaB Support Club Mads Aagaard, AaB-anfører Rasmus Würtz, bankdirektør i Spar Nord John Lundsgaard og presse- og kommunikationschef i AaB Brian Andersen, tilføjer 

- Vi går nu i gang med det femte forløb med Hele Nordjyllands Håndsrækning, og hos de foreløbig fire modtagere har vi kun oplevet glæde og gejst i forbindelse med samarbejdet omkring håndsrækningen.

- Som altid ser vi frem til at støtte et sympatisk projekt i Region Nordjylland, hvor vi håber ikke blot at kunne støtte økonomisk, men også via de muligheder vi har for sammen med Kildehuset at sætte spotlight på mennesker med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed.

Det samlede beløb for forårets Alka Superliga-hjemmekampe på Nordjyske Arena vil blive doneret enten umiddelbart efter forårets sidste hjemmekamp eller i forbindelse med første hjemmekamp i den nye sæson.

Læs mere om Kildehuset her. 

Læs mere om Hele Nordjyllands Håndsrækning her.


Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning

Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Hjerterummet og Cykel20 - forår 2016 - 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

The Back To Life Project - efterår 2015 - 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Headspace Aalborg - forår 2015 - 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sylvestr om AaB-Silkeborg I.F.

24. februar 2017 kl. 15:47

Søndag klokken 13.00 spiller AaB årets første hjemmekamp i Alka Superligaen, når Silkeborg I.F. gæster Aalborg Stadion. 

Op til kampen er Jakub Sylvestr blevet testet i sin viden om de to klubber. 

Se ham blive testet på AaB TV, hvor han også taler om AaB's fans, Aalborg Stadion og om, hvordan han falder til i AaB og Aalborg. 

Tags på denne nyhed

AaB-Silkeborg kampinformation

24. februar 2017 kl. 14:13

Kampinfo

Spillerunde: 23
Spilledato: Søndag 26. februar 2017
Kick-off: kl. 13.00
Dørene åbner: kl. 12.00
Dommer: Sandi Putros

Billetter til kampen

Køb dine billetter online her på aabsport.dk eller på kampdagen på Aalborg Stadion i billethusene, som alle åbner kl. 12.00. 

BEMÆRK: Køber du ståplads-billet til Spar Nord Tribunen på Nordjyske Arena, så benyt venligst den højre luge i billethuset på hjørnet af Spar Nord og Weber Tribunerne. Denne luge er udelukkende forbeholdt ståpladser.

Har du mistet din billet/sæsonkort, problemer med at printe en billet eller øvrige billetrelaterede problemer, kan du på kampdagen henvende dig i informationen ved Aalborg Stadions syd-vestlige hjørne og få hjælp fra en time før kampstart.

Scan din billet fra mobilen

Som noget nyt kan man fra foråret 2017 scanne sine billetter ved indgangen direkte fra mobilen. Du behøver således ikke udskrive din billet hjemmefra.

Køb billet og få gratis adgang til torsdagens pokalkamp

Køber man billet til søndagens Superliga-opgør får man samtidig gratis adgang til næste torsdags pokalkamp, hvor Silkeborg I.F. også er modstanderen. 

Fastelavnsfest for børn før kampen

Fra kl. 11.00 er der gratis fastelavnsfest for børn i hal 2 med AaB's maskot Theodor. 

Opvarmning før kampen

Fra kl. 11.30 kan du varme op til kamp foran Weber Tribunen med nyde kolde øl og sodavand, samt lækre grillpølser fra Weber Grillen og live musik sammen med andre AaB-fans. 

Som noget nyt serveres der 0,5 liter kolde special øl foran Weber Tribunen for kun 50 kr. ligesom du naturligvis fortsat kan nyde den populære Rasmus Wurst pølse med bacon og cheddar direkte fra den store Weber Grill.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for mandagens kamp er #AaBSIF – følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Facebook

Tilmeld dig kampens officielle begivenhed på Facebook via dette link.

Merchandise

Den flotte AaB Fanshop på A. Enggaard Tribunen åbner kl. 11.00, to timer før kampstart. Her kan du købe masser af forskelligt merchandise, inklusive spillertrøjer fra hummel, flag, caps og meget mere.

Søndag kan du spare 20% på alle spillertrøjer i børnestørrelse i fanshoppen. Tilbuddet gælder kun på Aalborg Stadion på kampdagen.

Merchandiseboden foran Weber Tribunen ved Aalborg Stadion åbner også kl. 11.00. Kig forbi, og bliv klædt på til kamp med de nyeste spillertrøjer og tøj fra hummel samt naturligvis også halstørklæder, caps m.m.

Mad, drikkevarer og Oddset

Boderne på Aalborg Stadion åbner samtidig med, at du kan komme ind på tribunerne, nemlig en time før kampstart. I størstedelen af boderne inde på Aalborg Stadion kan der anvendes Dankort.

Uden for Weber Tribunen kan du fra to timer før kampstart benytte vores mobile salgsbod, hvor du også betale med Dankort. Her vil der også være live musik før kampen, så du kan varme op til det vigtige opgør sammen med andre AaB-fans.

I Oddsets bod i det nordvestlige hjørne af Spar Nord Tribunen kan du endvidere spille på dagens kamp. Boden åbner også en time før kampstart.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Sct. Joseph. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Stadion. 

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Stadion.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Stadion. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Stadion.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Stadion.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Weber Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser. 

Billetter til kørestolsbrugere, som koster kr. 155,- incl. gebyr, kan enten købes online eller i billethusene på Aalborg Stadion på kampdagen. 

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

God kamp! 

AaB TV: Tilbageblik på AaB-Silkeborg I.F.

22. februar 2017 kl. 15:27 af Rasmus Estrup

Varm op til årets første hjemmekamp i Alka Superligaen med et tilbageblik på tidligere AaB-scoringer mod Silkeborg I.F. 

Kampen mod Silkeborg I.F. spilles søndag klokken 13. Hvis du køber billet til kampen på søndag, får du også en gratis billet til pokalkampen mod Silkeborg I.F. torsdag 2. marts. 

Køb dine billetter til kampene her.

 

Tags på denne nyhed

Lukas Klitten udtaget til U/17-landsholdet

21. februar 2017 kl. 15:36 af Brian Andersen

De to opgør mod Nordirland afvikles henholdsvis 28. februar i Dungannon og 2. marts i Castledawson.

Tags på denne nyhed
'