-
5. april kl. 18:00
2 : 1
19. marts
1 : 1
13. marts
4 : 0
6. marts
5 : 0
2. marts
3 : 0
26. februar

Gaarde: Fornem støtte i Viborg

20. marts 2017 kl. 12:55 af Martin Stigaard Skammelsen

AaB’s sportsdirektør sender en stor tak til alle tilhængere, der søndag bakkede AaB op fra tribunerne i Viborg.

Selvom udfaldet af søndagens kamp ikke var det ønskede, så var der ingen tvivl om hvem der vandt slaget på tribunerne.

- Vi er meget imponeret over den flotte opbakning vi fik til gårsdagens kamp. Naturligvis er vi ærgerlige over, at vi ikke kunne belønne det med en sejr, men det skal ikke rokke ved, at de mange AaB-tilhængere der i går var rejst til Viborg leverede en fornem indsats, hvilket vi er ydmyge og stolte over, udtaler Allan Gaarde, og understreger hvor vigtig opbakningen også bliver i de kommende kampe i Alka Superligaen.

- Der har nok aldrig været længere hjem fra Viborg end der var i går, men selvom vi ikke kom med i mesterskabsspillet, så er der ingen tvivl om, at de kommende seks kampe i gruppespillet i Alka Superligaen bliver vigtige for både at undgå nedrykning, men også for at gå efter muligheden for at spille med om en plads i europæisk fodbold.

- Derfor vil vi selvfølgelig gøre alt hvad der står i vores magt for at give noget igen til de mange der støttede os i går, men vi håber også at vores tilhængere vil være med til at yde en tilsvarende flot opbakning i de næste kampe, for der bliver brug for at både fans og spillere står sammen omkring disse vigtige opgør, lyder det videre fra Allan Gaarde.

Kampprogrammet for de kommende puljekampe i Alka Superligaen forventes offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Tags på denne nyhed

U/19 slog AGF med fornem første halvleg

20. marts 2017 kl. 12:31 af Rasmus Estrup

AGF var weekendens modstander for både U/19 og U/17 Ligaholdene. AaB's U/19-hold vandt 4-2, mens U/17-holdet tabte 4-1.

U/19: AaB-AGF 4-2

Med en rigtig stærk første halvleg vandt AaB 4-2 over AGF lørdag formiddag på kunststofbanen på Hornevej. 

Allerede fra kampens indledning var hjemmeholdet dominerende, og i kampens niende minut bragte Mads Stefansen nordjyderne foran 1-0, da han direkte på hjørnespark skruede læderet i netmaskerne. 

Trods dominans fra hjemmeholdet udlignede AGF's Oscar Buur på et skud fra kanten af feltet cirka midtvejs i første halvleg. 

 

Kort efter sendte Mathias Johannesen AaB tilbage på sejrskurs, da han efter flot et-to-spil med Mads Stefansen, der med hælen lagde bolden til rette for Mathias Johannesen, gjorde det til 2-1. 

Fem minutter senere fik Mathias Johannsen igen nettet til at blafre, da han efter en kort hjørnespark tornede kuglen op i nettaget til 3-1. 

Lige før pausen fuldendte Bardhec Bytyqi en stærk første halvleg, da han efter solidt forarbejde af Sebastian Grønning køligt sparkede 4-1-scoringen i mål. 

Efter pausen slap AaB let på gashåndtaget, og AGF kom samtidig længere frem og pressede hårdere. Halvlegen var generelt meget lige, men efter 70 minutters spil reducerede gæsternes Mads Mikkelsen, da han flot sparkede et frispark over muren og op i hjørnet til slutresultatet 4-2. 

- Første halvleg var rigtig god. Vi var dominerende, og det var en af de bedre halvlege, vi har spillet. Der var rigtig mange ting fra træning, som vi fik bragt i spil. Det var en fed kamp, siger U/19-træner Lars Stengaard, der især glædede sig over, hvilken udvikling spillerne har været igennem. 

- Sidste gang vi mødte AGF, sled vi med næb og kløer for at få en sejr. Nu vandt vi mere komfortabelt. Det viser, at vi har rykket os meget på et halvt år, og det må spillerne også være glade for at kunne mærke, siger Lars Stensgaard. 

Holdet har nu to ugers kamppause, hvor de kan træne igennem, inden næste udekamp mod Brøndby I.F. 1. april. 

U/17: AaB-AGF 1-4

Mens U/19-holdet sejrede, blev det omvendt til et nederlag for U/17-holdet, da de lørdag mødte AGF på Hornevej. Hjemmeholdet var ellers mest nærgående i første halvleg, men en udvisning til Anders Bærtelsen før pausen afgjorde udfaldet. 

I første halvleg forsøgte AaB at fremtvinge sig bolden ved at stresse AGF. Det lykkedes flere gange, men de oplagte målschancer udeblev. Bortset fra et enkelt tilfælde, hvor Oliver Klitten fem meter fra kassen hamrede bolden på træværket. 

Anders Bærtelsens udvisning i slutningen af første halvleg ændrede kampbilledet, og kort inde i anden halvleg kunne AGF bringe sig foran 1-0, da et indlæg sejlede ind i fjerneste hjørne. 

Selvom hjemmeholdet var en mand i undertal, lykkedes det AaB at udligne kort efter, da Mathias Ross Jensen eksekverede en ripost på et frispark uden for feltet. 

11 minutter før tid kom AGF dog foran 2-1 efter et hjørnespark. Det tvang AaB til at satse offensivt for at få point, men det gav i stedet bagslag, da AGF i slutminutterne bragte sig på både 3-1 og 4-1. 

U/17-holdets næste kamp i U/17 Ligaen er 29. marts mod Vejle.  

Tags på denne nyhed

Reserveholdet tager imod Brøndby I.F.

20. marts 2017 kl. 11:11 af Rasmus Estrup

Se hvordan reserveholdet stiller op, når AaB klokken 14.00 får besøg af Brøndby I.F. i Reserveholdsturneringen.

Spillerne får græs under knopperne, når AaB får besøg på af Brøndby I.F. i Reserveholdsturneringen. Kampen, der begynder klokken 14.00 spilles nemlig på Bane 2 på Hornevej. 

Assistenttræner Jacob Friis og udviklingschef Poul Erik Andreasen har valgt følgende startopstilling: 

Ivan Lucic

Patrick Kristensen, Kasper Pedersen, Morten Rokkedal, Mathias Andersen (U/19)

Oliver Abildgaard, Robert Kakeeto, Casper Sloth, Anders Harpøth Østergaard

Jannik Pohl, Thomas Enevoldsen. 

På bænken sidder U/19 Ligaspillerne Mathias Johannesen, Alexander Tved, Wessam Abou Ali, Mads Stefansen og Nicolaj Jørgensen. 

Kampstart er som nævnt klokken 14.00, og alle interesserede er velkomne til at overvære kampen gratis. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sammendrag af Viborg F.F.-AaB

20. marts 2017 kl. 09:45 af Rasmus Estrup

Se sammendrag fra søndagens nederlag på 2-1 til Viborg F.F. Søren Reese og Serge Deble scorede for Viborg F.F., Jakub Sylvestr scorede for AaB.