-
6. december kl. 17:45
0 : 1
20. november
0 : 1
5. november
0 : 2
29. oktober
1 : 1
23. oktober
1 : 0
15. oktober

Første AaB-testkamp i sidste FCM-test

23. juni 2017 kl. 17:02 af Brian Andersen

AaB møder i morgen i sæsonens første testkamp et FC Midtjylland-mandskab, der allerede om seks dage skal spille kvalifikation til UEFA Europa League.

Efter træningsstart i mandags har ugen budt på både spiltræning og hård fysisk træning, inden den første af fire testkampe for AaB venter lørdag eftermiddag.

- Træningsmæssigt har det været en hård uge for spillerne, men sådan skal det være på nuværende tidspunkt, og der er heller ingen spillere, der i morgen kommer til at være på banen i alle 90 minutter, fortæller cheftræner Morten Wieghorst til aabsport.dk.

- Vi glæder os til at komme i kamp, hvor vi vil arbejde med både den fysiske, taktiske og spillemæssige del, og der er ingen tvivl om, at vi vil blive testet til det yderste mod et Midtjylland-hold, der allerede om få dage skal være klar til en turneringskamp, siger Morten Wieghorst, der har udtaget følgende 22 navne til morgendagens dyst:

1 Nicolai Larsen, 3 Jakob Ahlmann, 5 Markus Holgersson, 8 Rasmus Würtz, 9 Jannik Pohl, 11 Jakub Sylvestr, 14 Casper Sloth, 16 Magnus Christensen, 18 Rasmus Thellufsen, 19 Marco Ramkilde, 20 Marco Meilinger, 21 Kasper Risgård, 22 Michael Lansing, 26 Robert Kakeeto, 27 Oliver Abildgaard, 29 Sebastian Grønning, 31 Mathias Andersen, 32 Kasper Pedersen, 33 Bardhec Bytyqi samt U/19 Ligaspillerne Anders Bærtelsen, Lukas Klitten og Emil Lagergaard.

Patrick Kristensen sidder over med en skade, mens Nikolaj Lyngø er fritaget som følge af en afsluttende studenteruge.

Edison Flores, Frederik Børsting og Jakob Blåbjerg returnerer alle til truppen på tirsdag efter overståede landsholdsopgaver.

Lørdagens opgør afvikles på Ramme Stadion, Rammegårdvej 8, 7620 Lemvig med kickoff kl. 13.00, og har man ikke mulighed for at overvære kampen, så kan livetweets følges på AaB’s officielle Twitter-konto.

U/16 Elite triumferede ved Jysk Mesterskab

22. juni 2017 kl. 09:22 af Rasmus Estrup

AaB's U/16-, og U/13-hold vandt Jysk Mesterskab med storsejre, mens U/15-holdet tabte finalen efter straffesparkskonkurrence.

Onsdag var store finaledag i Jysk Mesterskabs sammenhæng, og AaB trak sig sejrrigt ud af to af tre finaler. 

AaB's U/16 Elitehold vandt således 4-1 over Vejle Boldklub, og står dermed både med mesterskabstitlen og pokaltitlen efter forårssæsonen. I finalen scorede Mikkel Kaufmann (tidl. Hjørring Idrætsforening) to mål, mens Jonatan Flindt (tidl. Nørresundby Boldklub) og Victor Alexander Lynggaard (tidl. Hobro IK) scorede et mål hver. 

U/15-holdet måtte desværre tage til takke med sølvmedaljerne efter en højspændt finale mod AGF. Kampen endte 0-0 efter ordinær spilletid, og så vandt AGF 7-6 efter straffesparkskonkurrence. 

I U/13-rækken blev AaB også Jysk Mester. Finalen endte med en storsejr på 5-1 over Herning Fremad. Magnus Koch (tidl. Bangsbo Freja) fandt vej til netmaskerne hele tre gange, mens Oliver Ross Jensen (tidl. Aalborg KFUM) scorede to gange. 

Tags på denne nyhed

Blåbjerg og U/21 i klart nederlag mod Tyskland

21. juni 2017 kl. 22:39 af Brian Andersen

Dermed er Danmarks rolle ved EM-slutrunden i Polen udspillet allerede inden lørdagens sidste puljekamp mod Tjekkiet.

Danskerne med Jakob Blåbjerg på banen i opgørets første 62 minutter formåede i perioder af første halvleg at true Tyskland, men det forblev målløst indtil pausen.

I anden halvleg viste tyskerne sig imidlertid overlegne med tre træffere af Davie Selke fra RB Leipzig, Marc-Oliver Kempf fra SC Freiburg og Nadiem Amiri fra Hoffenheim i henholdsvis 53., 73. og 79. minut som resultat.

Hverken Frederik Børsting eller den tidligere AaB’er Lucas Andersen kom på banen i aftenens 3-0 nederlag.

AaB TV: Michael Lansing - amerikansk keeper

21. juni 2017 kl. 09:23 af Rasmus Estrup

AaB TV har taget en snak med AaB's nye amerikanske målmand, 23-årige Michael Lansing.

Tags på denne nyhed

AaB-truppen i nyt træningstøj fra hummel

20. juni 2017 kl. 10:13 af Martin Stigaard Skammelsen

Mandag var ikke blot starten på en ny sæson for AaB-truppen, det betød også nyt lækkert træningstøj fra hummel.

Da hver af spillerne mødte ind ventede således et komplet sæt nyt træningstøj til den nye sæson fra hummels Authentic Charge kollektion.

Ligesom tidligere populære kollektioner har Authentic Charge kollektionen det ikoniske og velkendte hummel design, og den indeholder et komplet sæt af let og funktionelt træningstøj.

- Det er altid dejligt at skulle i gang efter en pause, og i sær her om sommeren hvor vejret er med os. Og så er det jo bare ekstra fedt, at der ligger nyt og lækkert træningstøj klar når man møder ind første dag, lyder det fra AaB’s Jakob Ahlmann.

Hver spiller blev således udstyret med en pakke bestående af to T-shirts, to sweatshirts, to par shorts og to par bukser, samt en zip-jakke og en regnjakke.

For trænerteamet er pakken magen til, men inkluderer dog også en såkaldt stadionjakke.

De funktionelle detaljer og det moderne design gør kollektionen ideel til alle fodboldspillere, som har behov for maksimal støtte og fleksibilitet.

Læs mere og bestil dit eget Authentic Charge træningstøj hos hummel