Puljeinddeling og AaB’s trup til KMD Cup

15. december 2017 kl. 11:49 af Brian Andersen

Her er AaB blevet placeret i Pulje A med AGF og Frem som modstandere, mens OB, Næstved Boldklub og værterne fra Brøndby I.F. mødes i Pulje B.

De udtagne spillere hos AaB er Patrick Kristensen, Rasmus Thellufsen, Marco Meilinger, Robert Kakeeto, Yann Rolim, Kasper Pedersen, Bardhec Bytyqi, U/19 Ligaspiller Wessam Abou Ali og assistenttræner Thomas Augustinussen.

AaB indleder træningen i det nye år 5. januar.  

Tags på denne nyhed

Træningsstart 5. januar

14. december 2017 kl. 11:07 af Brian Andersen

Herefter venter der deltagelse i indendørsstævnet KMD Cup i Brøndby Hallen og to testkampe, inden vintertræningslejren i 2018 går til Sydspanien.

Det foreløbige program er som følger:

Fredag den 5. januar – træningsstart

Fredag den 12. januar – KMD Cup, indendørsstævne i Brøndby Hallen

Lørdag den 13. januar – testkamp, Randers FC-AaB

Lørdag den 20. januar – testkamp, IFK Göteborg-AaB

23. januar-1. februar – træningslejr i San Roque i Spanien inklusive to testkampe mod endnu ukendte modstandere

Lørdag den 3. februar – testkamp mod endnu ukendt modstander

Forårspremieren i Alka Superligaen på udebane mod Silkeborg I.F. afvikles enten 9., 10., 11. eller 12. februar.

Hele Nordjyllands Håndsrækning uddelt

13. december 2017 kl. 19:19

I forbindelse med alle hjemmekampe i Alka Superligaen i efteråret 2017 har AaB og Spar Nord Fonden doneret 2 kr. pr. tilskuer til Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i det nu forgangne efterår går til Børn i Sorg – Sorggrupperne i Aars.

Inden søndagens kamp var støttebeløbet på 96.180 kroner og med tilskuertallet mod FC København på på 6.835 betyder, det at Hele Nordjyllands Håndsrækning blev støttet med 13.670 kroner, således at det totale beløb for efteråret ender på 109.850 kroner.

På vegne af Børn i Sorg - sorggrupperne i Aars modtog Morten S. Pedersen og Michael Jensen den flotte gavecheck fra bestyrelsesformand i Spar Nord Fonden Michael S. Dahl og administrerende direktør i AaB Stephan Schors.

AaB vil gerne takke alle tilskuere, samt Spar Nord Fonden, for opbakningen til Hele Nordjyllands Håndsrækning til hjemmekampene i efteråret.

Allerede i starten af februar skal en ny modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning findes. Kender du således et projekt, en forening eller et andet godgørende nordjyske formål, der kan trænge til en håndsrækning, så udfyld og indsend dette skema, så er det måske dit tiltag der vil modtage støtte i foråret 2018.

Tags på denne nyhed

Seks AaB-talenter på U-landshold

13. december 2017 kl. 12:31 af Rasmus Estrup

Fra 12. januar til 19. januar rejser det danske U/16-landshold, U/17-landshold og U/19-landshold til Cypern på træningslejr. Fordelt over de tre hold er seks AaB-talenter udtaget til truppene. 

På U/19-landsholdet er forsvarsspiller Anders Bærtelsen og venstreback Lukas Klitten (billede) udtaget til Cypern-turen. Anders Bærtelsen har 18 ungdomslandskampe i rygsækken, men endnu ingen kampe for U/19-landsholdet, da han også fortsat kan optræde på U/18-landsholdet. Lukas Klitten kan ligeledes stadig spille for U/18-landsholdet og har også sin debut på U/19-landsholdet til gode. Han har hidtil spillet otte ungdomslandskampe. 

I truppen til U/17-landsholdet er der tre AaB-talenter i blandt. De to midterforsvarer Mathias Ross Jensen og Thomas Albert Christiansen er udtaget samt midtbanespiller Jeppe Pedersen. Sidstnævnte har spillet 16 ungdomslandskampe, heraf syv på U/17-landsholdet. Thomas Albert Christiansen er på 15 ungdomslandskampe, hvoraf seks har været på U/17-landsholdet. Endelig har Mathias Ross Jensen spillet tre kampe på U/17-landsholdet. 

Den yngste AaB-spiller, der er med på turen til Cypern, er Casper Gedsted Hansen, der er udtaget til U/16-landsholdet. Casper Gedsted Hansen har optrådt to gange i nationaldragten. 

Aalborg Portland Park er efterårets bedste bane

13. december 2017 kl. 09:20 af Rasmus Estrup

Hvert år kårer Spillerforeningen sammen med Superligaens anførere Danmarks Bedste Bane. Mens vinderen af Danmarks Bedste Bane 2017/18 først findes engang i foråret, står det efter efterårets sidste spillerunde klart, at efterårets bedste bane er at finde på Aalborg Portland Park i Aalborg.

- Der skal lyde en stor ros til teamet i Aalborg kommune, der står for at holde græstæppet i god stand. Det er vigtigt for os, at vi har en god bane, så vi har mulighed for at spille den fodbold på den måde, vi har ambitioner om at spille på, siger sportsdirektør Allan Gaarde, der inden sæsonen kunne have sin bekymringer om banens beskaffenhed. 

- Lige inden sæsonstart kørte DGI Landsstævne, hvor flere tusinde gymnaster indtog plænen på Aalborg Portland Park. Vi frygtede, at det ville sætte sine spor. Men selv her sidst på året har banen været i god stand, så teamet i Aalborg kommune har ydet en særlig indsats, siger sportsdirektøren. 

Med en gennemsnitsbedømmelse på 4,50 ligger AaB’s hjemmebane alene i front foran henholdsvis Brøndby Stadion, der blev kåret til Danmarks Bedste Bane 16/17, og MCH Arena, der løb med hæderen i 15/16- og 12/13-sæsonen.

Efterårets bedste bane koster 900.000

Mændene bag græstæppet på Aalborg Portland Park hedder Preben Larsen og John Larsen. De er ansat af Aalborg kommune, der ejer AaB’s hjemmebane og har ansvaret for banen. Erik Johnsen, der er parkforvalter i Aalborg kommune, oplyser yderligere, at budgettet til banen er på 900.000 kroner om året. Et budget, der udelukkende bruges på selve banen – ikke tribuner, boder eller lignende.

I Aalborg er det ifølge Erik Johnsen et område, der bliver prioriteret, og som særligt de to groundsmen værner om. Derfor glæder det også Thomas Lindrup, der chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, at aalborgensernes arbejde med banen har båret frugt.

- Jeg glæder mig selvfølgelig over, at der er tæt konkurrence i toppen, og at banen i Aalborg er så god, som spillerne giver udtryk for. Hverken vi eller spillerne forventer andet. Men derfor er det jo alligevel vigtigt at fremhæve og hylde de gode baner, siger Thomas Lindrup til spillerforeningens hjemmeside.  

Han peger på, at gode trænings- og kampbaner er en forudsætning i professionel fodbold.

- Banerne er fodboldspillernes arbejdsplads. Det er spillernes kontor. Gode baner giver både gode forhold for spillerne og bidrager positivt til produktet. Det vinder alle på. Det er professionel fodbold, og spillerne yder en enorm indsats for konstant at blive bedre. Det kræver, at de også har gode rammer for at videreføre den indsats på banen – uanset om det er til træning eller kamp, Thomas Lindrup. 

Stillingen efter 19. spillerunde

Aalborg Portland Park (AaB): 4,50
Brøndby Stadion (Brøndby IF): 4,40
MCH Arena (FC Midtjylland): 4,30
Sydbank Park (SønderjyskE): 3,89
Ceres Park (AGF): 3,67
BioNutria Park Randers (Randers FC): 3,63
EWII Park (OB): 3,50
Lyngby Stadion (Lyngby): 3,12
Telia Parken (FC København): 3,00
DS Arena (Hobro): 2,75
CASA Arena Horsens (AC Horsens): 2,56
Helsingør Stadion (Helsingør): 2,40
JYSK Park (Silkeborg IF): 2,33
Right to Dream Park (FC Nordsjælland): 2,30

Om Danmarks Bedste Bane

Spillerforeningen kårer sammen med Superligaens 14 anførere hvert år Danmarks Bedste Bane. Jagten på den bedste bane blev skudt i gang fra forårssæsonens start i 2012. Udeholdenes anførere bedømmer efter hver runde kampbanerne. Målet er bedre baner og bedre fodbold.

Bygget på erfaringer fra England, Holland og Australien er målet at forbedre baneforholdene i den bedste danske række og samtidig hædre de klubber og groundsmen, der yder en særlig indsats for at forbedre spillernes betingelser på banen.

Rent praktisk foregår ratingen ved, at udebaneholdenes anførere efter hver kamp sender en SMS med en helhedsbedømmelse af banen fra 1-5; fra elendig til fantastisk. Ved sæsonens afslutning bliver Danmarks Bedste Bane fundet baseret på det bedste gennemsnit.

Ratingen inkluderer alle Superligaens anførere.

Tags på denne nyhed
'